Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 309 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 52 Lægd.
Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221).

Himmelev Kirke, 110 F., 34,₆ M., over Fjorden paa det højeste Punkt af et stærkt
skraanende Bakkedrag, bestaar af Skib med flad Altervæg i Øst, Taarn i Vest og
Vaabenhus i Syd. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført i 12. Aarh’s 1. Halvdel
af Kamp og Kridtstenskvadre i Ydermuren, medens det indre udelukkende er af
Kridtsten; Kirken har haft fladt Bjælkeloft og smaa rundbuede Vinduer. Allerede i 13. Aarh’s
1. Halvdel tilføjedes Taarnet (ved vore Landsbykirker en Sjældenhed fra en saa tidlig
Periode), bygget i Rundbuestil af Kridtstenskvadre og med en aflang firkantet
Grundplan; imod V. har det et lille smukt Vindue med en Søjle i Midten og en rundbuet
Dør. I Beg. af 15. Aarhundrede blev Kirken overhvælvet, og ved Aar 1500 blev
det oprindelige Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø., ligesom ogsaa Taarnet
og Kirkens Tag forhøjedes. Kirken er undergaaet en gennemgaaende Restauration
1867–79. Den anselige, rigt udskaarne og farvesmykkede Altertavle fra omtr. 1600
har et Maleri fra 1876 af Th. Wegener: Christus. Prædikestolen er et rigt, dygtigt
udført Snitværksarbejde fra Renæssancetiden; den sekskantede Døbefont er udskaaren
i Egetræ. Paa en af Stolestaderne staar Aaret 1590 (se J. B. Løffler, Sjællands
Stifts-Landsbykirker, S. 20).

Omtr. paa den Plads, hvor Dominikanerklosteret i Roskilde havde staaet (se S. 201),
rejstes senere en Hovedgaard, Sortebrødregaard, som ved 1660 synes at have tilhørt
Kansleren Peder Reedtz og hans Svoger Jakob Arenfeldt i Fællesskab. Den sidste
maatte efter sin Hustru Helvig Reedtz’ Død 1681 udlægge Gaarden til sine
Kreditorer. Peder Reedtz efterlod Sortebrødregd. til sin Datter Mette, g. m. Christian
Lindenov, som 1679 afhændede Gaarden til Holger Thott til Marsvinsholm. Af dennes
Kreditorer overtog Assessor i Kommercekollegiet Chr. Simonsen 1683 Gaarden for
5067 Rd.; men ogsaa han maatte gaa fra den 1695 (dengang omtr, 18 Tdr. Hrtk.),
og den udlagdes da til Vinhandler E. Weinmann af Kjøbenhavn for 8045 Rd., der s. A.
fik Sædegaardsfrihed for den (24½ Tdr. Hrtk.). Han solgte den 1698 for 9200 Rd.
til de to ovennævnte Fruer, som oprettede Roskilde Jomfrukloster.

Roskilde adelige Jomfrukloster.

Roskilde Jomfruklosters nuv. Hovedbygning er opført af den ovennævnte Peder
Reedtz henved Aar 1670. Den er bygget uden Benyttelse af de gamle Klostermure,
efter hvad der er sagt Side 201; men de store forhakkede Sten, som ere anvendte,
kunne nok tyde paa, at Bygningen er opført af ældre Materiale. I Hovedfløjen findes
den nu restaurerede Riddersal med Paneler, Gyldenlæders Tapeter, Malerier i Loftet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>