- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
317

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Evangelisterne og Indskriten: „Anno (15)98 da var M. Frantz Nielssøn
Sognepræst“; Granitdøbefont; Sidestykker af gl. Kirkestole, med Aaret 1581. Paa den gamle
Klokke fra 1503 i Taarnet staar: „Hjelp Jhesus Maria Anne og Susanne. Sanctus
Andreas ora pro nobis“. Maaske har saaledes Andreas været Kirkens Værnehelgen. I
Kirken findes en Ligsten over Godschalk Dedzel, Kannik i Lund og Roskilde, † 1554.

Strange Jensen de Suauersløf nævnes 1328. Bille af Hallelev undte 1420 sine
Frænder Ærkebispen i Lund Peder Lykke og hans Broder Niels Bille, Ærkedegn i
Roskilde, sin Gaard i Swagersløff med Mølle, hvilket Gods han havde købt af Biskop
Peder Jensen Lodehat.

Svogerslev By afbrændte 1402 ved Lynnedslag.

(Litt. se under Kornerup).

Glim Sogn, Anneks til Rorup Sogn i Ramsø Herred, omgives af Kornerup
og Svogerslev S., Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt, Frue Sogn samt
Ramsø (Gadstrup, Syv og Rorup S.) og Voldborg (Allerslev S.) Herreder.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil S. V. for Roskilde. De
gennemgaaende gode, ler- og sandmuldede Jorder ere for det meste jævne,
men højtliggende, dog med Affald til et Vandløb, der omgiver Sognet mod
Vest og Syd, og som optages af Lejre Aa. Langs Vandløbet findes
Engstrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2445 Tdr. Ld., hvoraf 1139 besaaede (deraf med
Hvede 43, Rug 238, Byg 386, Havre 291, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh.
34, til Grøntf. 67, Kartofler 10, andre Rodfrugter 29), medens der henlaa til Afgræsn.
485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 676, Have 21, Moser og Kær 39, Byggegr. 20, Veje,
Vandareal m. m. 65 Tdr. Kreaturhold 1893: 209 Heste, 741 Stkr. Hornkv. (deraf 477
Køer), 272 Faar, 559 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 85: 260 Tdr. Der var 18 Selvejergaarde med 1345/8, 5 Arvefæstegd. med
28, 15 Fæstegd. med 90, 41 Huse med 7½ Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 1 Gaard
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 13¼ Td.). Befolkningen, 1/2 90: 531 (1801: 363,
1840: 439, 1860: 494, 1880: 516), boede i 87 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 31 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 69 af Industri,
20 af Handel, 20 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
Baade Landevejen mellem Roskilde og Ringsted og den vestsjællandske Jærnbane gaa
gennem Sognet.

I Sognet Byerne: Glim med Kirke og Skole; Helvigmagle, bygget i
een Linie, med Gaardene lige langt fra hverandre, langs med Vejen fra
Roskilde til Ledreborg: Gjøderup med Skole. — 1 Gaard paa over 12 Tdr.
Hrtk. i Gjøderup (13½ Td. Hrtk., 112 Tdr. Ld.). Desuden mærkes Langvad
Mølle
og Assers Mølle med Bageri.

Glim S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Rorup, hører
ligesom dette under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue og
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt
1. Udskrivningskr.’ 45. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Glim Kirke, beliggende paa det højeste Punkt i Sognet, bestaar af Skib, Kor, Taarn
og Vaabenhus. Skibet er opført af Kamp, Kridtsten og Mursten, Taarnet af Mursten;
Kirken har smukke Hvælvinger. Taarn, Kor og Vaabenhus ere vistnok yngre end
Skibet. Altertavlen er et i Egetræ rigt udskaaret Arbejde med et Maleri i Midten;
gammel Granitdøbefont. I Kirken er et Pulpitur med de 12 Apostle.

Hvedstrup Sogn omgives af Annekset Fløng, Aagerup og Kirkerup
Sogne samt Smørum Herred (Smørum og Sengeløse Sogne), hvorfra det
adskilles ved Hove Aa og et Tilløb til denne. Kirken, mod S. V. i Sognet,
ligger henved 1½ Mil N. Ø. for Roskilde. De lavtliggende, lermuldede Jorder
have flere Engstrækninger, navnlig ved Hove Aa og dens Tilløb.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1955 Tdr. Ld., hvoraf 1041 Tdr. besaaede (deraf
med Hvede 15, Rug 227, Byg 351, Havre 246, Ærter og Vikker 30, Blandsæd til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free