- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
402

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nykjøbing har intet Politikorps; et Brandkorps, bestaaende af Byens
Borgere, har en varierende Styrke.

I den danske Landmandsbanks Kontor i Nykjøbing (opr. 6/11
1872) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 1,017,547 Kr.,
Rentefoden 31/2 pCt., Antal af Konti 2370. Af Detailhandlerbanken
i Kbh. er der 20/8 1896 oprettet en Filial.

Havnen er en god naturlig Havn; men først ved Midten af 19. Aarh.
er der blevet gjort noget for den, ja der var tidligere egentlig ikke nogen;
ved 1830 var der ikke engang en Skibsbro (der fandtes dog Levninger
af en Bro fra tidligere Tid); Tømmeret maatte flaades og Varerne bragtes
i Land i Baade. Havnebassinet er nu omtr. 28,600 □ Al., Havnepladsen
omtr. 34,600 □ Al.; tæt uden for Havnen er Dybden 12 F., i Indløbet 13
F., selve Havnen har 12–14 F. Dybde; der er omtr. 835 Al. Bolværk.
Havnevæsenet bestyres af et af Byraadet nedsat Udvalg (Borgmesteren og
4 valgte Medlemmer), under hvilket sorterer en Havnefoged. Havnen ejede
Januar 1895 omtr. 25,000 Kr. foruden faste Ejendomme og Inventar.
Havne- og Bropenge kunne anslaas til omtr. 10,000 Kr. — Havnefyr.

Nykjøbing hører til 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5.
Folketingskreds
, for hvilken den er Valgsted, Holbæk Amtstuedistrikt
(Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt (Distriktslægen bor her)
og har et Apothek. Den hører til 2. Udskrivningskr.’ 13. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 4–13.

Ved Nykjøbing Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Assistenter,
ved Postvæsenet 1 Postmester (og 1 Ekspedient), der tillige er Bestyrer
af Telegrafstationen. Nykjøbing er i Telefonforbindelse med Kalundborg
og Holbæk.

Nykjøbing staar i Dampskibsforbindelse 1 Gang ugentlig med Kjøbenhavn
og 3 Gange ugentlig med Holbæk, Frederiksværk og Frederikssund. —
Om Odsherredsbanen se S. 380.

*



Historie. Navnet Nykjøbing tyder paa, at der tidligere har ligget en anden By,
og det er ogsaa meget sandsynligt, da Egnen i ældgammel Tid var et af Rigets
Midtpunkter, hvor Kongevalget ved Isøre foregik, hvad enten nu dette har ligget ved
Indløbet til Isefjorden eller længere inde i Fjorden. Nykjøbing nævnes i alt Fald
tidlig blandt Sjællands Kjøbstæder (det tidligere Navn Højkjøbing, som Stephanius
og efter ham Pontoppidans D. Atl. omtaler, har vist intet paa sig; maaske det staar
i Forbindelse med det nærliggends Højby). Byen har vistnok fra først af ligget
nordligere i den Del, som nu kaldes Nørrefjerding, og som er lejret omkring Kirken.
Senere udvidede den sig ned mod Bugten, og den østlige Del omkring Strandstræde,
der vistnok i sin Tid har ført ned til Udskibningsstedet, har været den egentlige
By. I Middelalderen har Fiskeriet utvivlsomt været Byens Hovederhverv; især har
Sildefiskeriet været betydeligt, hvad der bl. a. kan ses af, at der af hvert Fartøj,
som fiskede, skulde gives i Afgift 1 Td. Sild. Senere, da Fiskeriet aftog og
Landhandelen blev Byens Hovednæring, har Bebyggelsen mod Vest gaaet for sig.
Aar 1290 blev den med andre Stæder ved Isefjorden plyndret og afbrændt af
Kongemordernes Parti; ved 1370 var Byen med Jordegods i Ods Herred pantsat til
Roskilde Bispestol, hvorfra dog Dronning Margrethe indløste den. Hvornaar den har
faaet Købstadsrettigheder, vides ikke; men dens Privilegier bleve bekræftede af
Christoffer af Bayern 1443 og senere af andre, bl. a. Fredr. II 1570; 7/9 1553 fik
Borgmester og Raadmænd i Nykjøbing Kongens Tilladelse til at bruge den øde By
Torups Jorder („Thorsjorderne“) mod at yde paa Kalundborg Slot hvert andet Aar
1 Læst Byg, hvert andet Aar ½ Læst Korn (senere lagdes disse Jorder ind under
Herregaarden Drosselholm). Aar 1591 fik Byen en Latinskole, som en Tid havde
sit Lokale i en Bygning ved Kirken (se S. 400), indtil den ophævedes 1740 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:29 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free