Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marmorfod. Kalkmalet Vaabendekoration med Aarstallet 1629. Den ene Klokke er fra
1469. Under Koret en tom Gravhvælving. Kirken er bleven restaureret 1865.
Frydendal. Marsk Stigs Søster Sophie var gift med Timme Timmesen; deres
Datter Christine ægtede Marsken Evert Moltke, som 1377 nævnes til Torbenfeld
(Estrup mener i „Tygestrup“, at Gaarden kan have faaet Navn efter Torbern Jensen,
som var gift med en Søster af den ældre Marsk Stigs Hustru Ossa). Derefter ejedes
den af hans Søn Henneke, senere kaldet Hr. Joh. Moltke, hvis Enke, Fru Grete
Pedersdatter (Eberstein) 1405 pantsatte Torbenfeld til sin Datter Gertrud Clausdatter
Grubendal og hendes Ægtefælle Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak); Fru Gertrud,
der anden Gang var gift med Herman v. Oertzen, efterlod Gaarden til sin Søn
Hr. Engelbrecht Albrechtsen, en meget betydelig Mand, død i en høj Alder ved
1492. Efter ham kom den til hans Sønnesøn Hr. Laur. Albrechtsen, der faldt i
Ditmarsken og var sin Slægts sidste Mand, hvorfor Gaarden med Slægtens øvrige
Ejendomme samledes hos hans eneste Søster Fru Mette Albrechtsdatter, gift med
Rigshofmester Mogens Gøye, den Tids rigeste Jordegodsejer, † 1544. Derefter besad
hans Søn Albrecht Gøye, dennes Enke Fru Anne Rosenkrantz og Datter Jomfru
Dorte Gøye, † 1616, Gaarden, hvorefter den kom til den sidstes Søstersøn Otte Brahe
og dennes Søn Manderup Brahe, † 1666. Hans Enke Fru Birgitte Trolle mageskiftede
Torbenfeld til Fred. III 1668, som først kaldte den Frydenborg, men kort efter
befalede og lod tinglyse, at den skulde hedde Frydendal. Efter Kongens Død 1670
bleve de Godser, som han havde samlet under det af ham oprettede Frydendal Birk
(Frydendal, Kongsdal, Mørkegaard og Bjærgbygaard), efterladte til hans yngste Søn
Prins Jørgen; men da denne samme Aar havde faaet Vordingborg Amt som
Livgeding, vilde han hellere samle Gods i det sydl. Sjælland og mageskiftede derfor
1671 med Gehejmeraad Christoffer Parsberg, hvorved denne fik Frydendal Birk og
afstod Jungshoved Gods til Prinsen. Da Chrf. Parsberg døde 1671, gik hans Godser
for største Delen over til hans eneste Arving, hans Søster, gift med Generalkrigskommissær
Otte Povisch, † 1681, hvis Kreditorer kastede sig over hans Dødsbo. Frydendal
(tillige med Frue Kirke i Kbh.) blev udlagt (for 9900 Rd.) til Justitsraad Rasm. Vinding.
Derefter ejedes den af Sønnen Prof. Poul Vinding, som 1687 solgte den til Oberst,
senere Generallieutenant Joh. Rantzau til Bistrup, Bramminge og Ørslevkloster,
† 1709. Sønnen, Oberst Chr. Rantzau (hvem Chr. V som Faddergave havde givet
Kundby Kirke, der 1873 er solgt fra Godset) solgte Frydendal 1710 til sin
Svigerfader, Oberstlieutenant Erik Steensen (Hovedgaardstakst 85 Tdr. Hrtk.; Gaard og
Gods sælges for 40 Rd. pr. Td. Hrtk.), hvis Enke Vibeke Urne afhændede den 1714
(63 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Vincents Lerche til Lerchenfeld, der 1717 solgte den til
Generallieutenant A. Ph. v. Eynden († 1731), hvis Enke Vibeke Krag 1762 skødede
den til Etatsraad, Amtmand B. de Cederfeld. Denne solgte den 1765 til Generalkrigskommissær
Stephen Hansen († 1770), fra hvis Dødsbo den 1774 solgtes for 85,000
Rd. til Sønnen Justitsraad, senere Konferensraad A. V. Hansen († 1796). Dennes
Enke solgte den 1801 for 182,000 Rd. til Kommerceraad J. Fr. v. Deurs († 1851),
efter hvem den ved Skøde af 1855 for 400,000 Rd. gik over til Sønnen, senere
Kammerherre C. van Deurs († 1889), som 1873 solgte den og Lille Mørkegaard (nu
Orelund) for 1,025,000 Rd. til den nuv. Ejer, Kammerherre C. R. Treschow.
Frydendal er et af de anseligste Herresæder i Holbæk Amt. Den store, hvide
Hovedbygning ligger paa en Ø i Søen og bestaar af tre Fløje i to Stokværk og med
to Taarne paa Enderne af Midtfløjen; over Søen føre en muret Bro og en Hængebro.
Den ene af Sidefløjene er meget gammel, man mener endog, at den skriver sig fra
Evert Moltkes Tid; Midtfløjen, der vistnok oprindelig er fra 16. Aarh., og som blev
restaureret af Manderup Brahe, blev ombygget 1750; den tredje Fløj, som oprindelig
var af Bindingsværk, blev erstattet 1767 med en Bygning af Grundmur; et firkantet
Taarn paa den sydl. Fløj er opført af Manderup Brahe som et Slags Stræbepille.
Den nuv. Ejer har restaureret Hovedbygningen, forsynet den med takkede Gavle og
en hvælvet Port og i flere Henseender fort den tilbage til den gamle Skikkelse. I
Kældrene i Hovedfløjen findes en Kælder med 3 Vandbassiner for Belejringstilfælde,
hvortil Vandet førtes fra en Kilde i Haven i Ledninger under Søen. En smuk, bakkefuld
Have med en Udsigtsforhøjning („Skafottet“).
Torbenfeld Kirke, hvortil ved dens Oprettelse henlagdes Hovedgaarden Torbenfeld
samt de to senere under Gaarden inddragne Landsbyer Torbenfeld og Simmendefeld, var
oprindelig et Kapel under Skamstrup Sogn; Frydendal blev først et selvstændigt Sogn i
Slutn. af 17. Aarh., da Torbenfeld fik sit nuv. Navn, og blev da et Anneks til Skamstrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
