- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
476

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del (fra omtr. 1300), Skib og Kor, er væsentlig opført af Kamp; i den senere
Middelalder blev Koret overhvælvet, ligesom Taarnet, (af Kamp) og de andre Bygninger (af
Munkesten blandet med Kamp) tilføjedes; Skibets Krydshvælvinger ere vist ikke
ældre end omtr. 1600, Korbuen er udvidet og afsluttet med en noget trykket
Halvcirkel; det hvælvede Taarnrum er forbundet med Kirken ved en Spidsbue. Altertavlen
er et Maleri (Christus) fra 1844 af Cl. Tilly; Prædikestol i Renæssancestil fra 1600;
Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. I Skibet Ligsten over Elisabeth
Jørgensdatter, † 1613, Enke efter Borgmester Poul Christensen i Kalundborg; i Koret
Ligsten over Præsten og Digteren Laurids Olufsen Kock (Præst her fra 1673, Provst i
Arts Herred fra 1684, † 1691), Forfatter til „Danmark, dejligst Vang og Vænge“.

Aar 1374 pantsatte Petrus Nicholai de Biørnstorp Gods i Torslundemagle til
Gyncike Clausen i Roskilde.

Omkring Aagerup og Kongstrup har der været over 20 Stenaldersmindesmærker;
men kun faa af dem ere tilbage, saaledes et lille sekssidet Dyssekammer ved Kongstrup
(fredlyst). Den vestre Del af Sognet synes blottet for Oldtidsminder. — I gamle Dage
var Halvøen bedækket med store Skove. Det var i en af disse, at Valdemar Sejrs
Søn, Valdemar den unge, blev skudt paa Jagten 28/11 1231 (Refsnæs eller Bjørnstrup
Skov, N. V. for Byen Bjørnstrup; efter andre i Nyrup Skov i Raklev Sogn; i
„Sjællandske Antiquiteter“ i Rigsarkivet for 1607 staar, at „des til Amindelse er oprejst
i Nyrup Lund, som han blev skudt, 4 store Stene, een Mand høj, paa en slet grøn
Plads, noget aflang; en af Stenene er stakket siden bleven Steden forrykt“). Nu
er Egnen som sagt ganske skovløs — med Undt. af en lille Plantage paa den yderste
Pynt af Landtungen, og Ulstrup Præstegaards Have —, og det var den alt i 17.
Aarh., da Præsten L. Olufsen Kock digtede sin Vise „Jagten paa Refsnæs“. — Paa
Grund af den afsondrede Beliggenhed have Refsnæs Beboere, der til Dels stamme fra
nogle fra Saltholm indvandrede hollandske Nybyggere, lige til de sidste Aar bevaret et
Særpræg i Levemaade, Bohave og Klædedragt, men nu er det saa godt som forsvundet.

Raklev Sogn, det største i Herredet, omfattende den østl. Del af
Refsnæs, omgives mod V. af Refsnæs og mod Ø. af Tømmerup Sogn og
Kalundborg Købstads Landdistrikt, mod S. af Kalundborg Fjord og mod
N. af Sejrø Bugt og Saltbæk Vig, ved hvis Tørlægning (se S. 473) det har
vundet 462½ Td. Ld. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. ¼ Mil N. V.
for Kalundborg. De dels sandmuldede, dels lerede Jorder ere i den sydl.
Del højtliggende og bakkede, medens de mod N. falde af til Kattegat og
Saltbæk Vig med enkelte Mose- og Engstrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 88: 6126 Td. Ld., hvoraf 3027 besaaede (deraf med
Hvede 171, Rug 574, Byg 1117, Havre 568, Boghvede 7, Ærter og Vikker 26,
Blandsæd til Modenh. 112, til Grøntf. 68, Kartofler 162, andre Rodfr. 217, Spergel og Lupiner
4), medens der henlaa til Afgræsn. 1023, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1355, Have 39,
Skov 87, Moser og Kær 245, Flyvesand 250, udyrkede Strækn. 17, Byggegr. 52, Veje,
Vandareal m. m. 31 Td. Kreaturhold 1893: 443 Heste, 2032 Stkr. Hornkv. (deraf
1273 Køer), 948 Faar, 1200 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 495 Td. Der var 87 Selvejergaarde med 334, 28 Arvefæstegd.
med 86,2, 2 Fæstegd. med 3, 231 Huse med 71,2 Td. Hrtk. og 96 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 90: 2123 (1801: 931, 1840: 1426, 1860: 1824, 1880: 2092), boede
i 464 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 200 levede af immat.
Virksomh. (herunder Kysthospitalet), 1263 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 25 af Fiskeri,
253 af Industri, 29 af Handel, 206 af andre Erhv., 104 af deres Midler, og 35 vare under
Fattigv. Fiskeri drives ved Bundgarn fra Kysten ved Kattegat, men ikke fra Fjorden
(mest Hornfisk og Sild) og giver til Tider god Indtægt.

I Sognet Byerne: Raklev med Kirke (noget uden for Byen), Præstegd.,
Skole og Mølle; Ellede med Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1884), Andelsmejeri
(Karlsbjærg) og Mølle; Nyrup; Nostrup med Skole og Mølle; Kallerup;
Vollerup med Skole; Svendstrup med Fattiggaard (opr. 1879; 48
Pladser); Saltbæk; Illerup (gml. Form Ylvedorp, Ælvedorp) med Skole;
Gaasetofte. Desuden Tranemose Huse. — Kysthospitalet paa Refsnæs for
kirtelsvage Børn, beliggende ved Nyrup Strand, er opf. 1874–75 efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:49:49 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free