Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendommen af Gods, der dels er bortlejet, dels bortforpagtet, 83/8 Td.
Hrtk., omtr. 140 Td. Ld.; det bestaar af 15 Huse, 2 Ejendomme med 1
Vandmølle hver (Kongens Mølle i Agnsø S. og Gryde Mølle i Bjærgsted
S., den sidste med. Bageri). Af Hovedgaardens Jorder ligge omtr. 40 Td.
Hrtk. i Følleslev, Resten i Bregninge, Skoven i Holmstrup Sogn; Husene ere
fordelte i Bregninge, Bjærgsted og Holmstrup Sogne.
Følleslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i
Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk
Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 1. Lægd. Kirken, hvorved
der foruden en Sognepræst er ansat en Kapellan pro loco, tilhører Ejeren
af Egemarke.
Følleslev Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn og Sakristi og Vaabenhus paa
Nordsiden. Den ældste Del, det vestl. Parti af Skibet, er opført af Kamp; senere er
det oprindelige Kor nedrevet og Skibet forlænget mod Ø., ligesom ogsaa Kirken er
bleven overhvælvet, og de andre Dele ere tilføjede (af Munkesten, dog ogsaa med
Anvendelse af Kamp). Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Smukt udskaaren
Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri i Midten: Christus og Disciplene;
Prædikestol fra 1595, ligeledes smukt udskaaret Renæssancearbejde; Granitdøbefont.
Paa Tværbjælken i Korbuen et gammelt malet Krucifiks. Foran Alteret en Ligsten
over Præsten Israel Hansen (Assonius), † 1682; i Sakristiet Ligsten over Præsten
Anders Mortensen, † 1650.
Egemarke er oprettet ved Aar 1700 af nedlagte Bøndergaarde og ejedes af
Højesteretsassessor Brostrup Albertin, som 1710 solgte den (den kaldtes den Gang
Ladegaard og havde 85, Bøndergodset 272 Td. Hrtk.) for 16,000 Rd. til Assessor Jens
Hellegaard til Vognstrup, hvis Arvinger solgte den ved Auktion 1720 for 10,660 Rd.
C. til Geheimeraad Fr. Chr. Adeler († 1726), efter hvem den 1729, ved Skøde fra de
andre Arvinger, tilfaldt Sønnen, Stiftamtmand Fr. Adeler († 1766), der skødede den
tillige med Algistrup (se ndfr.) 1759 til Svigersønnen, Oberstlieutenant, senere
Generalmajor Helmuth Gotthardt Barner, Stamfader til Slægten Barner i Danmark († 1775).
Hans Enke skødede begge Gaardene 1785 for 57,000 Rd. til Sønnen Kammerjunker Leop.
Th. Barner, efter hvis Død 1809 de solgtes til en Grosserer Schartau („for 3 Tdr.
Guld i Bankosedler“) og senere til en Kammeraad Klein, som i Pengekrisen maatte
afstaa dem til Staten for 176,500 Rd. Staten solgte Egemarke 1841 for 207,500 Rd.
til L. Grüner, senere Hofjægermester, hvis Enke nu ejer den. — Da Egemarke brændte
1826, opførtes der en 1 Stokværk høj Hovedbygning, som i 1880’erne til Dels
nedreves og erstattedes med en 3 Stokværk høj Bygning af gule Mursten og med
takkede Gavle.
Algistrup (Alkestrup) er oprettet som Hovedgaard 1756 og delte Skæbne med
Egemarke indtil 1841, da den solgtes til en Hr. Hansen, der 1852 solgte den for 100,000
Rd. til en Hr. Maag, som atter 1866 afhændede den for 138,500 Rd. til den nuv.
Ejer, Læge, Etatsraad J. Lemvigh. Han har senere tilkøbt det meste af det nu
tilhørende Gods. — Hovedbygningen (med en Borggaard, der adskilles fra Haven ved
6 mægtige gamle Lindetræer) er opført efter en Brand 1834, men er ombygget 1867
og har 1876 og 1884 faaet 2 Tilbygninger; den er 1 Stokværk høj med to Fløje
og Frontespice til Have og Gaard. — Den ovennævnte L. Th. Barner ligger, med en
Datter Frederikke, begraven i en Høj (Granitsøjle med Indskrift) paa Algistrup Mark.
I Følleslev har ligget en Hovedgaard, der 1402 og 1416 beboedes af Peder
Lauridsen, som førte Slægten Bilds Vaaben, 1481 og 1488 af Christiern Madsen.
Herman Navl ejede Følleslevgaard 1570, men solgte den til Fru Mette Oxe, Hans
Barnekows, hvis Sønner 1582 afhændede Gaarden til Kongen.
Nekselø ejedes i sin Tid af Amtsforvalter Jens Rostgaard († 1715), hvis Enke,
Else Iversdatter, efter sin afdøde Mands ønske solgte den 1718 til Fr. Rostgaard,
„paa det at bemældte Jordegods igen kunde vorde samlet med den Insul Seyerøe“;
Ejendommen skulde dog først tiltrædes efter hendes Død. Fra 1741 hørte Øen til
Stamhuset Kraagerup (se S. 66). Efter dettes Ophævelse 1800 solgte Kammerjunker
v. d. Maase Øen 1805 for 6500 Rd. — Øen, der forbindes med Sjælland ved en
Stenrevle, der dog staar under Vand, er bekendt for sin Skønhed med sine høje
Kyster (Guldbjærg Klint) og den beplantede Sænkning Trolddalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
