- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
494

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egetræsdøre med Jærnbeslag. I Kapellet, der er blevet kaldt „Ran Kirke“ og „Gammelgaards
Kapel“, henstod der til langt op i 19. Aarh. en Del forfaldne Kister (med ukendte
Lig; i Pontoppidans D. Atl. VI, 222 siges, at det var Lig af Præster), som nu ere
nedgravede paa Kirkegaarden. Smstds. Mindesten over Præsten O. Wilsbech, † 1777.

Torpegaard er maaske den samme som det Toodrup, hvortil en Peder Nielsen
skrev sig, der 1410 beseglede et Brev, hvorved Jon Jonsen Billes Hustru af Solbjærg
bortlejede sit Gods i Egemarke.

Ikke mindre end 150 Gravhøje have kunnet paavises rundt om i Sognet undt.
paa de lave Jorder ved Kaltred og Torpe. Af de yderst faa Stengrave er et mindre
Dyssekammer med Gang fredlyst ved Hagendrup. Paa flad Mark ved Rumperup er
der gjort et sjældent Votivfund fra den ældre Broncealder, bestaaende af 9 massive,
til Dels rigt ornamenterede Bronceøkser.

Bjærgsted Sogn, Anneks til Bregninge, omgives af dette, Særslev,
Agnsø og Holmstrup Sogne samt Tudse Herred (Hjembæk S.), fra hvilket
det for en Del adskilles ved Skarrid Sø. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 2½ Mil Ø. for Kalundborg. De dels lerede, dels sandede,
meget stenede Jorder ere højtliggende (højeste Punkt 87 M.) og bakkede.
En Del Skov (Bjærgsted Skov, under Lerchenborg, Dauerup Sk., under
Dauerup).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2109 Td. Ld., hvoraf 806 besaaede (deraf
med Hvede 12, Rug 158, Byg 314, Havre 196, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til
Modenh. 56, til Grøntf. 12, Kartofler 24, andre Rodfr. 26), medens der henlaa til
Afgræsn. 247, Høslæt, Brak, Eng m. m. 420, Have 16, Skov 593, Moser og Kær 27,
udyrkede Strækn. 16, Byggegr. 12, Veje, Vandareal m. m. 52 Td. Kreaturhold
1893: 129 Heste, 493 Stkr. Hornkv. (deraf 324 Køer), 390 Faar, 293 Svin og 28
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 96,8 Td. Der
var 4 Selvejergaarde med 43,3, 11 Arvefæstegd. med 35,1, 3 Fæstegd. med 4,8, 62
Huse med 13,7 Td. Hrtk. og1 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 585
(1801: 307, 1840: 409, 1860: 548, 1880: 617), boede i 103 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 24 levede af immat. Virksomh., 259 af Jordbrug,
7 af Gartneri, 105 af Industri, 36 af Handel, 117 af andre Erhverv, 21 af deres
Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Byen: Bjærgsted med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus
(opf. 1895) og Kro. Snuderup Huse. — Desuden mærkes Gryde Mølle
(se under Algistrup, S. 491), en af de ved Aamose Aa beliggende 5 „Kongens
Møller“, der ere bekendte for deres Skønhed.

Hovedgaarden Dauerup har under Gaarden 24 Td. Ager og Engs
Hrtk. og 2 Td. Skovsk., 437 Td. Ld., hvoraf 90 Skov, Resten Ager;
desuden høre til Ejendommen 1 Fæstegaard og 13 Huse med tilsammen
4 Td. Hrtk., 76½ Td. Ld.; Ejendommen ligger dels i Bjærgsted, dels i
Bregninge Sogn. Hovedgaarden Astrup, ved Skarrid Sø, har 117/8
Td. Hrtk., 242 Td. Ld., hvoraf 72 Skov, Resten Ager og Eng; 4 Huse.
Desuden mærkes Dauerupgaard Gods, omtr. 19 Td. Hrtk.

Bjærgsted S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 366. Lægd. Kirken tilhører
Grevskabet Lerchenborg.

Bjærgsted Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn og to Vaabenhuse, et paa
Nord- og et paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp,
Taarnet af Kamp og Munkesten, Vaabenhusene af Kamp; Kirken ligesom
Taarnrummet og nordre Vaabenhus er overhvælvet, det søndre Vaabenhus har Bjælkeloft;
Forbindelsen mellem Taarnrummet og Skibet er spidsbuet. Der er ingen Altertavle
(den gamle var fra 1623), men kun en lille Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus;
tarvelig Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free