- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
517

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod Ø., saa at Kirken kom til at udgore eet Rum; omtr. 1400 blev Kirken
overhvælvet, det anselige Taarn (hvis hvælvede Underrum er forbundet med Kirken
ved en Spidsbue) og de andre Bygninger tilføjedes, alt af Munkesten. Hvælvingerne
have været smykkede med Kalkmalerier. Kirken er 1865 bleven restaureret under
Ledelse af Etatsraad Chr. Hansen. Altertavlen er et Maleri (fra 1838) af Adam
Müller (Christus og de 2 Disciple i Emaus) i en ny gotisk Ramme; udskaaren
Prædikestol fra 17. Aarh.; Granitdøbefonten er den oprindelige. Paa Skibets nordre
Væg et Krucifiks i sildig gotisk Stil; paa samme Væg en Mindetavle over Præsten
Poul Poulsen Bhie, Provst i Ods Herred, † 1712 (se om ham H. Nutzhorn, i Dansk
Maanedsskr. for folkl. og kirkl. Oplysn. VI, 1886). Paa den ældste af Klokkerne, der
er viet St. Botolf, staar: „Oprunden er Botolfus, Englands straalende Stjerne, som i
sin Tid vil bære Frugt, 1518“. Udvendig paa Kirkens Nordside er der en Mindetavle
over Forfatteren, Præst Th. Rasmussen, † 1800, som ligger begraven paa
Kirkegaarden; paa Taarnets Sydside lige ved Jorden er indmuret en Sten med
Palmetornament, vist fra Kirkens ældste Tid.

I Atterup var der 1446 en Hovedgaard, der tilhørte Peder Flemming, hvis Datter
Fru Birgitte, Christiern van Hafns Efterleverske, siden boede her i mange Aar. Otte
Rosenkrantz’ Børn mageskiftede 1566 Atterupgaard til Kronen. — Ogsaa i Gundestrup
har der ligget en Hovedgaard, der 1397 og 1413 beboedes af Hr. Jens Olufsen
Lunge; 1560 ejedes Gundestrup af Mourids Pedersen (Baden), hvis Datter bragte
Gaarden til Jens Güntelberg, som 1583 skal have mageskiftet den da nylig brændte
Gaard til Kronen.

I den nordøstre Del af Sognet, til Dels langs den udtørrede Sidinge Fjord, er
der talt over 20 Stenaldersmonumenter, hvoraf nogle endnu ere tilbage i Grevinge
Skov (en Langdysse her kaldes „Hamlets Grav“) og ved Frenderup. Her ligger
en fredlyst, anselig Runddysse med sekssidet Kammer og lang Gang, og ved Herrestrup
er der fredlyst et lignende Dyssekammer, paa hvis Dæksten findes svagt
indhugne Skibsfigurer og et Hjul. De samme Helleristningsbilleder ses paa en
Rullestensblok, funden i en Mergelgrav ved Herrestrup,, og fra Engelstrup hidrører den
mærkeligste Helleristningssten fra den danske Broncealder, med Fremstillinger af
to Skibe og 4 staaende Menneskefigurer; „Herrestrupstenen“ og „Engelstrupstenen“
opbevares nu i Nationalmuseet.

Litt.: Efter et af Forfatteren Lyder Sørensen Høyer (Degn i Grevinge, † 1757)
efterladt Manuskript, der findes i Thott. Saml., kgl. Bibi., „Genealog. og hist. Beskr.
af Grevinge Sogn“, har F. Petersen udgivet „Grevinge Sogn, en hist.-topogr. Skildring
paa Grundlag af et gmlt. Manuskript fra 1750“, Kbh. 1887.

Asnæs Sogn omgives af Grevinge og Vig Sogne, Sejrø Bugt og
Faarevejle og Hørve Sogne. Ved Lammefjords Udtørring (se S. 432) har Sognet
vundet 1001 Td. Ld. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil
S. V. for Nykjøbing. Den nordl. og midterste Del er højtliggende og meget
stærkt bakket; Byen Høve ligger paa en Højde af 175 F., 55 M.; V. herfor
ligger Esterhøj, 285 F., 89,5 M.; herfra aftager Højden mod Ø. (Maglehøj
er dog 293 F., 92 M.) og mod S. Det sydl. Affald af Bakkeryggen
har gennemgaaende lerede og stenede Jorder, medens den nordlige Side er
mere sandet og gruset. Ved Sejrø Bugt Høve Skov. Gennem Sognet gaar
Nykjøbing-Kalundborg Landevej. Odsherredsbanen kommer ogsaa til at
gaa gennem det (med Station paa Præstegaardens Mark).

Fladeindholdet var 16/7 88: 4543 Td. Ld., hvoraf 1884 besaaede (deraf med
Hvede 62, Rug 356, Byg 712, Havre 426, Boghvede 6, Ærter og Vikker 33, Blandsæd
til Modenh. 67, til Grøntf. 87, Kartofler 35, andre Rodfr. 96), medens der henlaa til
Afgræsn. 431, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1960, Have 39, Skov 77, Moser og Kær 56,
Flyvesand 4, udyrkede Strækn. 16, Byggegr. 51, Veje, Vandareal m. m. 25 Td.
Kreaturhold 1893: 407 Heste, 1543 Stkr. Hornkv. (deraf 985 Køer), 635 Faar,
1814 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95:
335,2 Td. Der var 68 Selvejergaarde med 264,7, 7 Arvefæstegd. med 32,5, 165 Huse
med 38 Td. Hrtk. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1350 (1801:
646, 1840: 925, 1860: 1115, 1880: 1251), boede i 272 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 50 levede af immat. Virksomh., 836 af Jordbrug,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:29 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free