Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstyrrede. Mange ere ved Foden omsatte med Stenkredse og hidrøre fra
Broncealderen. Paa Nordlandet kendes derimod næppe nogen Gravhøj. At Øen ogsaa for
en stor Del i Oldtiden — og langt op i vor Tid — har været bedækket med Skov,
ses af Moserne og af mange Stednavne, ligesom ogsaa Sagaerne berette derom;
ogsaa ved man, at Samsø var udlagt til Vildtbane for Kongerne. — I Middelalderen
hørte Samsø til Kronen. Aar 1253 overdrog Christoffer I Samsø (med Endelave) til
Albrecht af Braunschweig som Pant for Kongens Løfte paa Als; men da dette Løfte
vistnok aldrig blev indfriet, har vel Albrecht beholdt Øen; i alt Fald ved man, at
Samsø blev lovet som Livgeding til Albrechts Datter Mechtild, da der 1278 aftaltes
et Ægteskab mellem hende og en af Erik Glippings Sønner, et Ægteskab, som dog
aldrig kom i Stand. Af Albrechts Efterkommere skal Øen være solgt til den
holstenske Greve Gert. I Beg. af 14. Aarh. var øen dog atter under Kronen; thi 1307
gav Erik Menved den tillige med Kalundborg, som fra den Tid vist for det meste
var forenet med Samsø, til sin Broder Christoffer (se S. 393), der senere som Konge
overdrog den til Knud Porse. Under Valdemar Atterdag kom den atter ind under
Kronen, men maa igen være bleven skilt fra den, thi 1407 indløste Dronning
Margrethe den fra Biskop Bo i Aarhus, og fra den Tid, i alt Fald før 1424, er den lagt
ind under Kalundborg Len. Efter Roskildefreden 1658 fik Rigshofmester Joachim
Gersdorff († 1661) Kalundborg Len som Erstatning for sit tabte Len Bornholm, og
etter at han under den nye Tingenes Orden var bleven Rigens Drost, tilskødede
Kongen 80/1 1661 ham Samsø (dengang anslaaet til 1051 Td. Hrtk. foruden
Kongsgaarden Søllemarksgaard, det nuv. Brattingsborg). Hans Arvinger, deribl. Jørgen
Bielke, skødede Samsø 18/3 1674 til Griffenfeld for 23,000 Rd. og Aakjær i Jylland,
(ved den kgl. Stadf. paa Skødet fik Griffenfeld Bevilling til at oprette Hoved- og
Ladegaarde paa øen). Efter Griffenfelds Fald blev atter Samsø inddraget hvorpaa Chr.
V skænkede den til Sophie Amalie Moth og 31/12 1677 oprettede den til Grevskab, som
gik over til hendes Efterkommere, Familien Danneskjold-Samsøe (oprettet ved Pat. af
4/5 1695), der nedstammer fra hendes Søn Chr. Gyldenløve i hans andet Ægteskab med
Dorothea Krag. — Grevskabet Samsøe, der indtil Midten af 19. Aarh. indbefattede
næsten hele Øen, men hvoraf nu en stor Del er overgaaet til Arvefæste, har af Hrtk.
af alle Slags omtr. 868 Td., hvoraf fri Jord under Hovedgaardene Brattingsborg og
Bisgaard samt Avlsgaardene Hjalmarsgaard, Vestborggaard, Vadstrup og Sannholm
omtr. 265 Td., Skovskyld omtr. 1 Td., Bøndergods omtr. 92 Td. (væsentligst
Huslodder), Kirke- og Kongetiende 510 Td.; i Fideikommiskapitaler omtr. 1,100,000 Kr.
foruden Bankaktier til Beløb af 10,800 Kr. Nuv. Besidder er Hofjægermester C. F.
Greve Danneskjold-Samsøe.
Det er ikke alene i fysisk, men ogsaa i etnografisk Henseende, at Samsø mere
bringer Tanken hen paa Jylland end paa Sjælland. Sproget er en Blanding af sjællandsk,
fynsk og jydsk med det sidste som Hovedbestanddel. Og ligesom der inden for
Øens Grænser er Forskel paa Nord- og Sønderlandet (de have vist oprindelig endog
været to Øer, idet der paa Tangens smalleste Sted, ved Kanhave, er Spor af en
Kanal, som fordum skal have været sejlbar), er der ogsaa Forskel paa Samsingerne
i de to Dele baade i Dialekt og Udseende, og Slægterne paa begge Sider af Tangen
indgaa for det meste kun Giftermaal inden for deres eget Omraade. En Særegenhed
ved Samsøs Landsbyer ere deres sammentrængte Bebyggelse, der dog, efter at
Jorderne ere solgte til Arvefæste, taber sig for en Del.
I gejstl. Henseende har Samsø altid hørt til Aarhus Stift. I verdsl. Henseende
hørte det i Middelalderen til det jydske Aabosyssel; senere kom det som alt nævnt
ind under Kalundborg Len; 1660–71 dannede det sammen med Arts og Skippinge
Herreder Kalundborg Amt (se videre S. 371).
Litt.: Th. Kingo, Samsøes korte Beskr. (paa Vers), Kbh. 1675. — J. P. Resen,
Descriptio et Illustratio Samsoæ, Hafn. 1675 (Prøve af hans „Danske Atl.“). — L.
Thura, Omstændelig og tilforladelig Beskr. af Øen S., Kbh. 1758 (Prøve af hans
paatænkte „Danske Atl.“). — E. C. Werlauff og R. Nyerup, Hist.-antiqv. Beskr. over
Øen S. indtil Aaret 1675, i Antiqv. Ann. I, Kbh. 1812. — P. Michelsen, Beskr. over
Øen S., Kbh. 1851, med et Anhang af Sønnen Th. Michelsen, Aarhus 1882. — G.
N. L. Hansteen, Om den Samsøiske Øgruppes geognost. Forhold, i Forhandlinger
ved de skandin. Naturforskeres 5. Møde, Kbh. 1849. — –m., Samsø, i D. Maanedsskr.
1864 II, S. 466. — C. Engelhardt, Arkæolog. Undersøgelse af S. 1874, i
„Fædrelandet“ 7/4 1875. — G. Schleisner, S. og dens Befolkning, Kbh. 1891. — I
Nationalmuseet findes i Manuskr. en Beskr. over S. af J. H. Larsen. — Indberetn. til
Nationalmuseet om antikvar. Undersøgelser paa S., af C. Engelhardt og Magn. Petersen, 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
