Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slaglille Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, der er prydet med Pilastre
og Rundbuer, Taarn mod Vest og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og
Kor (der maaske skyldes den i Ser. rer. Dan. IV.472 nævnte Thruet Litle), er vist
opfort ved Midten af 12. Aarh., hovedsagelig af utilhuggen Kamp, dog ogsaa med
Anvendelse af Fraadsten og Kridtsten. Den slanke Korbue er bevaret. Apsis havde
en halvkuppelformet Hvælving, ellers var der Bjælkeloft. Omtr. 1400 indbyggedes
der Hvælvinger med smukke arkitektoniske Enkeltheder; noget efter, i alt Fald endnu
i Middelalderen, opførtes Taarnet (hvis nederste Rum er forbundet med Kirken ved
en Spidsbue) og Vaabenhuset, alt af rode Munkesten. Over den søndre Indgang,
der nu er dækket af Vaabenhuset, findes fra Kirkens første Tid et Basrelief i
Kridtsten, maaske forestillende Legenden om Johannes’ Død i sydende Olie. I Aarene
1865–66 blev Kirken restaureret. I de sidste Aar er der fundet Kalkmalerier fra
Kirkens ældste Tid (til Dels restaur. af Magn. Petersen 1894), saaledes i Korrundingen
(Christus i Højsædet) og paa Skibets østre Væg over og omkring Korbuen,
hvor Billederne ligne dem i Fjenneslev (se S. 624), nemlig de tre Konger, der bringe
Gaver til Christusbarnet, og en Mand og en Kvinde i Tidens Dragter, hvoraf den første
rækker Kirkemodellen frem, men her er Guds Haand holdt velsignende over Kvinden;
paa Korbuens Underflade findes en Fremstilling af Lykkehjulet, den ældste, man
kender. Alterbilledet i en samtidig Ramme, er malet 1866 af Const. Hansen:
Opstandelsen; bag Alterbordet et Krucifiks fra Renæssancetiden. Prædikestolen bærer
paa Himlen Aarstallet 1590; i Stolens Fyldinger ere de tidligere Billeder af Evangelisterne
overmalede og fornyede af Magn. Petersen 1894. Sandstensdøbefonten er et nyere
Arbejde. Den ældste Klokke er fra 1439. I Kirken findes flere Gravsten, nemlig
to indmurede i Taarnets indre Væg, den ene over Jep Jensen Raer, som boede i
„Slagelsebo“, † 1627, den anden over Præsten Morten Lipper, † 1731, to i Korgulvet,
den ene over Matthias Thim, Amtsskriver paa Sorø Kloster, boende paa Sorø
Ladegaard, † 1679, og den anden over Præsten Chr. Laurenberg, † 1695, og Hustru, i
Vaabenhusets Væg to, den ene over Præsten Søren Mathiesen Munch, † 1704, og
den anden over Forpagter Joh. Lange, † 1708 (se S. 626). Paa Skibets Væg en lille
Mindeplade over Rektor ved Frederiksborg Skole Johannes Schrøder, † 1774 (se
J. B. Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 32. Magn. Petersen, Kalkmalerier S. 117).
Paa Valdemar I’s Tid laa i Sognet en Landsby Slagelsebo, hvoraf Kongen ejede
Halvdelen. Absalon tilbyttede sig 1181 Byen, paa hvis Jorder han oprettede en
Avlsgaard til Sorø Kloster. Under Chr. IV blev Landsbyen Slagelsebo med sine 10
Gaarde nedlagt 1636 og omdannet til en Sædegaard, Sorø Store Ladegaard, hvis
Bygninger opførtes 1643 af Hovmesteren paa Sorø Akademi, Henr. Ramel til
Bækkeskov. Den var senere en Forpagtning under Akademiet, indtil den solgtes if. Lov af
1861 til C. Amonsen for 176,700 Kr. og en Kanon paa 156 Td. Rug, 156 Td. Byg
og 156 Td. Havre efter Kapitelstakst; 1871 købte den nuv. Ejer, Hr. Jordy, den for
274,000 Kr. og den samme Kanon. — Af Gaardens 4 Længer er den østre en gammel
Bindingsværksbygning, som godt kan skrive sig fra Midten af 17. Aarh.
Bjernede Sogn, Anneks til Slaglille (fra 1574), omgives af dette,
Fjenneslev, Gyrstinge, Flinterup, Munke-Bjærgby og Pedersborg Sogne.
Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil N. Ø. for Sorø. De
gennemgaaende jævne Jorder ere af samme Beskaffenhed som i Hovedsognet. Mod
S. Ø. ligger Bjernede Storskov og lidt af Lille Bøgeskov. Flere Moser,
deriblandt Skovnæs- og Akademi- eller Bjernedemose.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2878 Td. Ld., hvoraf 1331 besaaede (deraf
med Hvede 47, Rug 223, Byg 445, Havre 269, Ærter og Vikker 17, Blandsæd til
Modenh. 213, til Grøntf. 40, Kartofler 19, andre Rodfr. 57), medens der henlaa til
Afgræsn. 392, Høslæt, Brak, Eng m. m. 753, Have 128, Skov 128, Moser og Kær
129, Byggegr. 27, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 90 Td. Kreaturhold 1893: 197
Heste, 873 Stkr. Hornkv. (deraf 589 Køer), 217 Faar, 747 Svin og 16 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 225,9 Td. Der var 25
Selvejergaarde med 107,9, 6 Arvefæstegd. med 76,9, 103 Huse med 32 Td. Hrtk. og
28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 768 (1801: 387, 1840: 688, 1860:
779, 1880: 845), boede i 163 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
29 levede af immat. Virksomh., 521 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 106 af Industri, 24
af Handel, 7 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv. (deraf
40 i offentlige Anstalter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
