Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sogne, høre desuden 18¼ Td. Hrtk. Fæstegods og 1435 Td. Ld. Skov
samt Sludstrup Kirke. En Parcel af Antvorskov Hovedgaard, 14 Td. Hrtk.,
140 Td. Ld., alt Ager; til Ejendommen høre 1 Smedie, 4 Lejehuse og
Slots-Bjærgby Kirke. Idagaard, 445/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1¾ Td.
Skovsk., 432 Td. Ld., hvoraf 320 Ager, 100 Skov og 12 Gaardsplads
Have, Veje m. m.; til Ejendommen høre 9 Huse. Brænderigaard har
12½ Td. Hrtk., 114 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 3 Have, Resten Ager;
desuden hører til Ejendommen 7 Td. Ld. Fæstegods. Valdemarskilde har
141/8 Td. Hrtk., 198 Td, hvoraf 19 Eng, 24 Skov, Have og
Gaardsplads, Resten Ager; 3 Huse. Alle disse Gaarde ere Dele af det tidligere
Antvorskov Gods (se ndfr.). Paa den gamle Slotsgrund ligger Villaen
Gammel Antvorskov. Desuden mærkes Gml. Antvorskov Teglværk og et
mindre Teglværk ved Slotsporten. — I den vestl. Del ligger Pilegaard,
1574 Td. Hrtk., 156 Td. Ld., alt Ager; 3 Arbejderhuse og 1 Hus i
Livsfæste.
St. Peders Lands., der danner en egen Sognekommune, hører under
Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt,
3. Landstingskr. og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 321.
Lægd. Sognet har ingen Kirke, men søger St. Peders Kirke i Slagelse.
Antvorskov (gml. Form Andwarthæskogh, Andworthscogh, Antuorskoug; maaske
at „andvord“, ɔ: foran, oprindelig, ɔ: det Sted, der ligger ved Skovens Beg.; se
dog Aarb. f. n. Oldk. og Hist. 1885, S. 297 fl.). Under sit første Exil i Frankrig
sendte Ærkebiskop Eskil nogle „Hospitalsbrødre af Jerusalem“, ɔ: Johannitermunke,
til Danmark for at virke for Korstog, og dette har vel givet Anledning til, at Ordenen
snart efter fik Fodfæste i Landet. Kort efter 1164, som det synes (se H. Olrik,
Valdemarstiden, S. 201), stiftede Vald. I Antvorskov Kloster, der vist har været
det først grundlagte Johanniterkloster i Danmark og i alt Fald var det fornemste i
hele Norden. Som alle Ordenens Huse var det indrettet med Johannesklosteret i
Jerusalem som Forbillede og var baade Kloster og Hospital; men af de 3 Klasser,
hvori Ordensbrødrene alm. deltes, Riddere, Præster og tjenende Brødre, fandtes i A.
kun de 2 sidste. Klosteret var indviet til Treenigheden, Jomfru Maria og Johannes
Døberen; dets Segl fremstillede Johannes’ Hoved mellem to Dobbeltkors, Ordensbanneret
var en røde Dug med et hvidt Kors (hvoraf Dannebrog menes at være opstaaet), og
Ordensdragten var en sort Kappe med et hvidt, splitarmet Kors, hvorfor Munkene her
i Landet alm. kaldtes Korsbrødre. I Rigdom stod A. ikke tilbage for Landets største
Munkeboliger, men det fandt ikke altid den Støtte hos Regenterne som saa mange
andre Klostre. Kongerne have vel bekræftet dets Privilegier og ogsaa givet det
enkelte Begunstigelser (bl. a. Ret til at opkræve Huspenning, en Denar af hver Slægt
i Landet); men om Pengegaver høres der aldrig, og ingen Konge har valgt sit
Hvilested i Klosterkirken, ja i Beg. af 14. Aarh. klagede Brødrene endog til Paven
over ilde Medfart fra Erik Menveds Side. Sin bedste Støtte havde Klosteret i Adelen.
En stor Del af dets over næsten hele Landet spredte Jordegods var skænket af
Adelsmænd, som paa deres gamle Dage indgave sig i Klosteret; andre Godser vare
ydede af Adelsmænd som Vederlag for at faa Gravsted i Klosterkirken, og over flere
af de Biller og af Familierne Rud, Basse, Rosenkrantz, Lunge o. a. vides der
saaledes at have været Ligsten (A. Petersen Mindesmærker fra A. Klosterkirke, Kbh.
1859). Ogsaa paa anden Maade fik A. Besiddelser. Det havde Patronatsretten
til Stillinge Kirke, som det dog senere overlod til Roskilde Bispestol mod at faa
Kimmerslev og Slots-Bjærgby Kirker; 1408 fik det St. Mortens Kirke i Maskenholt
paa Rügen, og St. Jørgens Hospital ved Slagelse har sikkert staaet i
Afhængighedsforhold til det[1]. Klosteret styredes af en Klosterprior, under hvilken stod en
Kirkeprior; hin var tillige Overhoved for alle Ordenens Huse i Provinsen Dacia (Norden), og
som saadan indsamlede han til Ordenens fælles Skatkammer den aarlige Afgift af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
