Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 22
Sorø Amt.
har ved det sydvestl. Hjørne et smalt, rektangulært Taarn med takkede
Gavle i S. og N. Den har oprindelig været enskibet uden Taarn, har haft
fladt Bjælkeloft, smaa rundbuede Vinduer og en opadstigende Rundbuefrise
langs den vestl. Taggavl (der har sikkert ogsaa været Rundbuefriser i N.
og S.); den har saaledes været opført i ren Rundbuestil og stammer fra
den ældre Middelalder, vistnok Slutn. af 12. Aarh. Materialet er røde
Munkesten med Kamp forneden (et yderligere Bevis for, at den ikke kan
være opført 1261, som tidligere antaget, er, at de ældste riflede Mursten
forekommer i den). I 2. Halvdel af 13. Aarh., maaske lige efter den
Klosteret overgaaede Brand 1261, er Kirken, især Koret, bleven forhøjet, og
derefter har den faaet spidsbuede Hvælvinger, hvorved de rundbuede Vinduer
lukkedes (der har vist været 4 paa hver Side), Korsfløjene, der ligeledes
overhvælvedes, tilføjedes, Koret forlængedes betydeligt mod 0. og flk to
Fag Hvælvinger; endelig, i 15. Aarh., opførtes Taarnet. Saaledes omtr. er
Hovedgangen i Kirkens Bygningshistorie. Der har tidligere været dobbelte
Kapeller ved Korsfløjenes østl. Sider (ligesom i Sorø og Ringsted), rimeligvis
bestemte til Altere for St. Benedikt og andre Helgener. Korsfløjene have
lange, smalle, spidsbuede Vinduer paa Siderne og Grupper af tre og tre
spidsbuede Vinduer i Gavlene; men nedenfor findes nu til Dels tilmurede Døre
i Rundbuestil. I Kirkens Indre, der er bredt i Forhold til Højden, bære
firkantede Vægpiller med karnisformede Dækplader de brede, let tilspidsede
Hovedbuer og afrundede Hvælvingsribber. Kirken blev 1861—63
restaureret under Ledelse af Etatsraad Herholdt; 1885 bleve Hvælvingerne
dekorerede efter Tegn. af Arkitekt Ahlmann.
Koret har tidligere været adskilt fra Skibet ved et Pulpitur, hvorpaa
der stod 20 i Træ udskaarne Billeder af Apostle og Helgener, og som var
forsjmet med 4 gotiske Trætaarne. Pulpituret blev nedtaget ved en
Restauration 1811—12; to af Taarnene (det tredje findes i den sydl. Korsfløj,
det fjerde er forsvundet efter Restavrationen) og Apostelbillederne ere ved
Kirkens sidste Restauration anvendte ved Altertavlen, hvis Hovedmaleri er
et smukt, gammelt Antemensale fra 15. Aarh.: Christi Nedtagelse af Korset;
oven over dette hænger et i Hvalrostand fint udskaaret Krucifiks, et sjældent
Kunstværk fra omtr. 1300. Alterstagerne ere fra Herluf Trolles Tid. I
Koret staa i to Rækker 22 gamle Munkestole med Reliefs af St. Andreas
og en Abbed paa Endestykkerne. — I Korets østl. Del bag Alteret findes
Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Gravmonument (restaur.
1864-66). Paa en Sarkofag af flammet og sort Marmor hvile deres alvorlige og
stive, i Alabast udførte Statuer ved hinandens Side, han i fuld Rustning
med en Løve ved Fødderne, hun i Enkedragt med en Bønnebog i
Hænderne og en Hund ved Fødderne; ved Hjørnerne af Sarkofagen sidde paa
Piedestaler de 4 Evangelister. Monumentet er nederlandsk Arbejde og minder
i meget om Chr. III’s Monument i Roskilde Domkirke; det er vist udgaaet
fra samme Kunstners, Cornelis Floris’, Værksted. En Tavle i Væggen i en
pragtfuld Ramme fortæller om Herluf Trolles Liv og Skolens Stiftelse;
nedenunder læses hans og Hustruens Valgsprog. Ved Siden af Sarkofagen ere
opstillede i Glasmontrer to Rustninger, af hvilke den største har tilhørt
Herluf, den mindste (en pragtfuld, ciseleret Rustning) hans Broder Børge
Trolle († 15 71), over hvilken sidste der ligesom over Historieskriveren
Arild Huitfeldt findes Ligsten i Gulvet bag Alteret. De to sidstnævnte saavel
som Herluf Trolle og Birgitte Gøye hvile i Gravhvælvingen under Alteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
