Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstø.
769
(afholdes første Gang 1898). Det for Skolerne fælles Lærerpersonale bestaar
af 1 Inspektør, 3 Lærere (hvoraf 1 tillige er Kordegn, 1 Organist), 1
Timelærer, der tillige er ordineret Medhjælper for Sognepræsten, 2 eksaminerede
Lærerinder, 1 Timelærerinde, 1 Gymnastiklærer og 1 Gymnastiklærerinde.
Forberedelses- og Borgerskolen havde 1/6 1897 154, Realskolen 48 Elever. —
Teknisk Skole (stiftet 1860 af Haandværkerforeningen), der tidligere
benyttede Borgerskolens Lokaler, er opført 1891 efter Tegn. af Arkitekt
Wilsbech i to Stokværk i Jomfrustræde; den faar Tilskud fra Ståt og
Kommune og indeholder bl. a. 6 Klasseværelser. — Desuden er der en privat
Pigeskole (opf. 1884).
Fattighuset og den dermed forbundne Arbejdsanstalt, i den østl.
Ende af Algade, er opført 1881 og har Plads for 38 Lemmer. Sygehuset,
i Jomfrustræde, er opført 1864 i et Stokværk og aabnet 1866 (paa en af
Grev Raben-Levetzau til Beldringe skænket Grund, hvorfor Beboerne af
Beldringe og Lekkende Godser have samme Ret til Indlæggelse som Præstøs
Indb.); det har 10 Senge og er paa 3 Sider omgivet af Have. —
Posthuset og Telegrafstationen, i Algade, er opført 1893. Toldboden, paa
Havnepladsen, er opført 1855.
Den borgerlige Velgørenheds Stiftelse i Præstø, i Grønnegade,
er oprettet af Borgere i Præstø 7/ö 1852. I Stiftelsen, der ejer i Kapitaler
omtr. 12,500 Kr., og hvis Bygning er assureret for 18,000 Kr., er der
Fribolig for 8 trængende Enker, som foruden Brændsel faa 50 Kr. aarlig. —
Præstø Asyl, i Grønnegade, er stiftet 29/ii 1869 af Borgere i Præstø; i
Asylet, som er assureret for 3140 Kr., og som ejer i Obligationer omtr. 2500
Kr., er der Plads for 30 Børn.
Lige uden for den vestl. Indgang til Byen er 1891 opført
Missionshuset „Em aus".
I den østl. Ende af Byen, paa Klosternakke N. for Kirken, ligger
Lystanlægget Frederiksminde, der ejes af Kommunen; i Anlægget er der
en Pavillon og en Buste af Fr. VII, rejst 1868. — Paa Lille Holm,
der tilhører Kommunen (ligesom en Del af Store Holm), har der i de senere
Aar dannet sig en stor Maagekoloni, som fredes.
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Febr. 1890 i Byen:
1500; 1801 havde den 480, 1840: 784, 1860: 1298, 1880: 1460 Indb. —
Landdistriktet (se S. 766) havde s. Aar 114 Indb. (1801: 131, 1840:
188, 1860: 182, 1880: 144).
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i Byen i 1890 i følgende Grupper,
omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 189 levede af immateriel
Virksomhed, 617 af Industri, 358 af Handel og Omsætning, 52 af Søfart, 32
af Fiskeri, 54 af Jordbrug, 4 af Gartneri, medens 125 fordeltes paa andre
Erhverv, 51 levede af deres Midler, 14 nøde Almisse, og 4 hensade i
Fængsel. — I Landdistriktet var Fordelingen s. Aar: 13 levede af
immat. Virksomh., 51 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 3 af Søfart, 30 af Industri,
9 af Handel, 4 af andre Erhv., og 2 nøde Almisse. — Paa Grund af sit
frugtbare Opland har Byen altid haft en i Forhold til sin Størrelse god
Handel. Den ret betydelige Handel med Flæsk, der indtil Beg. af 1830’erne
dreves, især paa England, er dog nu ophørt; ligeledes er Kornhandelen,
Trap. Danmark, 3. Udg. II. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
