Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
848
Præs to Amt.
tallet var x/2 1890 i Landdistrikterne: 10,473 (1801: 5731, 1840:
8336, 1860: 9713, 1880: 10,747). I Herredet ligger Købstaden
Storehedinge. I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Bjeverskov
og Fakse Herreder. I verdslig Henseende hører det til Stevns Herreds
Jurisdiktion og til Amtets 2. Forligskreds.
Stevns Herred kaldes i Vald. II’s Jordeb. Stethyumshæreth og Stethemsheret:
først i Beg. af 14. Aarh. forekommer Formen Steffensheret (O. Nielsen, Blandinger
til Oplysning om dansk Sprog osv. I S. 341, afleder det af Stethi o: Ambolt, hvilket
skal betegne den fremspringende Klint; endnu i 16. Aarh. findes paa fremmede
Søkort „Steden" brugt for Stevns). Herredet hørte fra 1660 til Tryggevælde Amt,
der 1750 forenedes med Vordingborg Amt (se S. 764).
Litt.: Beskr. over Stevns Hrd., forf. 1667 af Herredets Præster i Anl. af
Præsident Resens Begæring, i Suhms Saml. I, Hefte 2, S. 118 fl. — S. Abildgaard,
Beskr. over Stevens Klint og dens naturlige Mærkværdigheder, Kbh. 1759. — N.
H. Weinwich, Beskr. over Stevns-Hrd., Kbh. 1798. — „Stevns i ældre og nyere
Tid", i Stevns Avis 1861, Særtryk Storehedinge 1862. — Indberetn. til
Nationalmuseet om antikv. Undersøgelser i Stevns Hrd., af J, B. Løffler og TV. Mollerup, 1892.
Storehedinge Landsogn, det største i Herredet, omgives af Højrup,
Lillehedinge, Frøslev, Hellested, Magleby og Holtug Sogne samt Østersøen.
De højtliggende, næsten jævne og frugtbare Jorder indeholde Herredets højeste
Punkt, Møllebakke, 150 F., 47 M., med trigon. Station, ligesom Klintens
højeste Dele (se S. 847). Gennem Sognet, i hvilket Kongeskov ligger, gaa
Landevejen fra Kjøge til Storehedinge og den østsjæll. Jærnbane.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4763 Td. Ld., hvoraf 2648 besaaede (deraf med
Hvede 322, Rug 406, Byg 749, Havre 502, Ærter og Vikker 261, Blandsæd til Modenh.
45, til Grøntf. 210, Kartofler 23, andre Rodfr. 128), medens der henlaa til Afgræsn.
515, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1419, Have 58, Moser og Kær 16, Byggegr. 37, Veje,
Vandareal m. m. 70 Td. Kreaturhold 1893: 387 Heste, 1722 Stkr. Hornkv. (deraf
1129 Køer), 501 Faar, 1439 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skov-skyldshrtk. var 1j1 1895: 573,7 Td. Der var 47 Selvejergaarde med 292,2, 51
Arvefæstegd. med 223,3, 6 Fæstegd. med 20,9, 137 Huse med 37,2 Td.- Hrtk. og 53
jordløse Huse (!/<> i Fæste og Leje). Befolkningen, */a 1890: 1568 (1801: 750, 1840:
1268, 1860:’1486, 1880: 1624), boede i 313 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 59 levede af immat. Virksomh., 868 af Jordbrug, 14 af Fiskeri,
314 af Industri, 37 af Handel, 25 af Skibsfart, 188 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres
Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjelkerup (gml. Form Byerkorp, Byerkrop, Byerkerp), ved
Landevejen, med Skole; Sierslev (Sigerslev; gml. Form Siggerslævæ,
Sig-hærslef) med Skole, Fattiggaard (opf. 1869, Plads for 48 Lemmer), Mølle,
Kridtslemmeri og Anløbsbro; Tommestrup, nær Klinten; Renge med Skole
og Mølle. — Saml. af Huse: Barmhjærtighedshuse. •— S. 0. for Tommestrup
ligger Stevns Fyr med Statstelefonstation; Fyrtaarnet er hvidt og rundt,
85 F. højt, Flammens Højde over Havet 203 F., Synsvidden 5 Mil.
Hovedgaarden Erikstrup, 395/8 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., alt Ager, og
Avlsgaarden Seinhus (Signehus), 185/8 Td. Hrtk., 316V2 Td- Ld-> hvoraf
41/2 Skov, Resten Ager, høre begge under Gjorslev Gods (se S. 853). Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
