- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
880

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

880

Præs to Amt.

og Hustru Jytte Gyldenstjerne, med deres og Sønnen Peders legemsstore Billeder
og mange Udsmykninger (i Skibet); et Epitaf, over Else Bjornsdatter Laxmand,
† 1575, Ejler Grubbes förste Hustru, opsat af hendes Børn 1625 (i Skibet). Af
Ligsten nævnes en pragtfuld Sten over Sivert Grubbe † 1559, og Hustru Mette Ulfeldt,
† 1562, og en over Sognepræst og Provst i Fakse Hrd., V. Chr. Herbst, † 1783. Fra
Kapellet udtoges 1868 11 Kister, hvoraf 4 førtes til Øster-Egede Kirke og de andre
nedgravedes paa Kirkegaarden her (if. Indskriftsplader indeholdt de bl. a. Ligene af
Henr. Oldeland, flere af Familien Grubbe, to af Familien Urne og to af Familien
Danne-skjold-Samsøe). Kirkens ældste Klokke har Indskriften: anno 1397 profesto natis bte.
virginis fusa est hec campana procuratoribus dno. matheo iacobi rectori et plebano
iacobo magni et nicholai orna [Urne?] tutoribus ecclesie kongstweth magister petrus
me fecit.

Lystrup var ved Beg. af 15. Aarh. en mindre Gaard med hosliggende By og
tilhørte i henved 100 Aar den gamle Slægt Godov fra Nyrup, nemlig Peder Olufsen
1403, Oluf Pedersen 1433, hvis Datter Regitze Godov bragte sin Mand Palle Ulfeldt
Gaarden helt eller delvis. Dennes Datter Mette Ulfeldt bragte den til sin Mand Sivert
Grubbe, i hvilken Families Eje den var i mere end 200 Aar. Sivert Grubbe har
maaske lagt Lystrup By ind under Hovedgaarden; hans Søn Rigskansler Ejler Grubbe,
† 1585, opførte 1579 den endnu staaende Hovedbygning i Form af et E, medens
den siden nedbrudte Ladegaard var bygget som et G. Opførelsen af Gaarden
medførte saa tungt Pligtarbejde med Kørsler osv. af Kronens Bønder i Vordingborg Len,
at det til vore Dage hed i Egnen, at „Lystrup hin røde lagde Vordingborg Len øde".
Efter Ejler Gr. gik L. over til Sønnen Chr. Grubbe, derefter til dennes Søn Peder
Grubbe, hvis Son Tonne Grubbe dode 1721 som -sidste Mand af denne Linie af
Slægten. Han havde testamenteret L. til sin Hustrus Søsterdatter, der bragte den
til sin Mand Oberstlieutn. Claus Bendix Beenfeldt, som 1740 tillige kobte Jomfruens
Egede. Han solgte 1750 L. (324 Td. Hrtk.) for 20,000 Rd. C. til Kancelliraad Chr.
Holmsted († 1754), der var gift med Beenfeldts Datter Anna Vilhelmine, som senere
ægtede Konferensraad Niels Rosenkrantz v. Holstein. Denne ægtede efter sin Hustrus
Død 1775 hendes yngre Søster Christiane Ulrikke, † 1781 — Enke efter
Kancelliraad Thom. Holmsted (Holmskjold), † 1773, en Broder til ovennævnte Holmsted —
og fik med hende Jomfruens Egede. Efter v. Holsteins Dod 1786 gik begge
Godserne over til hans eneste Søn Chr. F. v. Holstein, senere Gehejmeraad († 1828),
efter hvis Død L. købtes af Svigersønnen Kmhr. Joh. Caspar Mylius. Den ejedes
derefter af dennes Sønner, först Hofjægerm. Mylius, og senere Kmrjunker Mylius,
hvorefter den 1857 købtes af Grev Chr. C. H. Moltke, den nuv. Ejer.

Hovedbygningen, der mod N., V. og S. omgives af en bred Grav, som
tidligere har strakt sig helt rundt, er opfort i hollandsk Renæssancestil af rode
Munkesten, afstribede med Kridtsten, med Kampestenssokkel og Sandstensforsiringer og
bestaar af en rektangulær Fløj, der vender i N. og S. og midt paa Østsiden har et
ottekantet Trappetaarn med Kuppelspir, samt af to mod ø. fra Fløjen fremspringende
Endefløje, Bygningen er i to Stokværk foruden Kælder. Paa Siderne af Taarnet staar
15—79 og ovenover Grubbernes og Lykkernes Vaaben (se ovfr.). Murene have
tidligere været prydede med en Mængde Sandstenshoveder, hvoraf kun nogle ere tilbage
(mulig ere de Portrætter). Paa Hovedfløjens Vestside er der en Balkon med smukke
Balustrer. I Endeflojene er der i begge Stokværk Stjernehvælvinger samt Kaminer med
Aarstallene 1580, 1582 og 1585. Efter at ovennævnte Kmhr. Mylius havde ladet
Bygningen istandsætte, blev den 1864—69 underkastet en større Restauration under
Ledelse af Kammerraad Zeltner (F. Beckett, Renæssancen og Kunstens Hist., S. 155 fl.).

Roholte Sogn omgives af Kongsted, Fakse og Hylleholt Sogne samt
Fakse Bugt og Præstø Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. l1^
Mil N. N. 0. for Præstø. De temmelig jævne Jorder have Affald til Stranden
og ere af middelgod Beskaffenhed undtagen Fedet, den låve, stenede Halvø
(omtr. 1200 Td. Ld.), der lukker for Præstø Fjord, og som ved en smal
Landtunge er forbundet med det øvrige Land. En Del Skov (Folehave,
Strandegaards Dyrehave m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Fakse til Præstø.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4579 Td. Ld., hvoraf 1805 besaaede (deraf med
Hvede 194, Rug 305, Byg 557, Havre 313, Boghvede 3, Ærter og Vikker 45, Blandsæd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free