Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tybjærg Herred. — Skjelby og Glumsø Sogne.
899
en meget stor Ligsten over „erlig og velfornemme" Mand Peder Madsen, som boede
i Kagstrup (Kagstrupgaard) og dode der 1667, og Hustru, † 1668.
Aar 1391 nævnes Herlogus de Kaxstorppe. — Til Naaby skrev sig 1416
Væbneren Henneke Bosendal, der var gift med Edele Jensdatter Grib fra Rislev. Sønnen
Aage Bosendal pantsatte 1442 Naaby til sin Broder Ejler Bosendal, der synes at
have afhændet sin Gaard til Antvorskov Kloster og være flyttet til Rislev.
Paa Ulstrup Mark findes to fredlyste Oldtidsmonumenter, en stor og smuk
Langdysse, omsat med 60 svære Randsten, og et Dyssekammer.
Skjelby var Anneks til Bavelse indtil 1649, da det forenedes med Gunderslev.
Glumsø Sogn omgives af Annekset Bavelse, Næsby, Tyvelse, Sandby,
Herlufmagle og Skjelby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil
N. N. V. for Næstved og l1^ Mil S. 0. for Sorø. De temmelig højtliggende
og noget bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Omtr. 1jß af Arealet er
dækket med Skov (Glumsø Øster- og Vestersk.). Ved Glumsø By ligger
den 143 Td. Ld. store Glumsø Sø eller Storesø.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2853 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med
Hvede 16, Rug 269, Byg 315, Havre 258, Boghvede 3, Ærter og Vikker 11.
Blandsæd til Modenh. 188, til Grøntf. 88, Kartofler 14, andre Rodfr. 24), medens der henlaa
til Afgræsn. 377, Høslæt, Brak, Eng m. m. 642, Have 31, Skov 490, Moser og Kær
66, Byggegr. 18, Veje, Vandareal m. m. 42 Td. Kreatur hold 1893: 208 Heste,
771 Stkr. Hornkv. (deraf 507 Køer), 205 Faar, 621 Svin og 27 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1\1 1895: 254,5 Td. Der var 4
Selvejergaarde med 53,5, 38 Arvefæstegd. med 178,6, 102 Huse med 22,3 Td. Hrtk. og
48 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1890: 1010 (1801: 491, 1840: 687, 1860: 910,
1880: 1055), boede i 197 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes
66 levede af immat. Virksomh., 530 af Jordbrug, 213 af Industri, 66 af Handel,
72 af forsk. Daglejervirksomh., 48 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glumsø med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1897), „Glumsø Hospital" — hvortil Etatsraad Jens Andresen til
Benzonsdal († 1772) og Hustru gav 4000 Rd.; det er indrettet til 8 Lemmer,
af hvilke 3 af Legatstifterens Familie bo uden for Hospitalet (efterhaanden
som de nuv. 3 Nydere bortdø, tilfalder Legatet helt Sognets fattige);
Hospitalet har 12/4 1882 faaet en ny Fund., ligesom det s. Aar har faaet en ny
Bygning —, Apotek, Gæstgiveri, Bagerier, Bryggeri, Andelsmejeri
(Kjøle-bæk), Købmandshandel, 2 Møller, 2 Læger, flere Haandværkere og
Telefonstation; Aasø (gml. Form As, Aas) med Skole. Saml. af Gaarde og
Huse: Nødholm, Skullerup (gml. Form Sculethorp, Skullerop), Præstemark
Huse og Skyttemark Huse. — Avlsgaarden Flensborggd. har 30^ Td.
Hrtk., 275 Td. Ld., hvoraf 260 Ager og 3 Eng; til Gaarden høre 3
Huse. Præstegaarden har omtr. 14 Td. Hrtk.. 100 Td. Ld.
Glumsø S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Tybjærg Herreds Jurisdiktion (Næstved), Præstø Amts sjæll. Amtstue-
(Vordingborg) og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 3.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 132. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Næsbyholm.
Glumsø Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl og to Støttepiller
mellem Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del er
opført i den tidligere Middelalder af Kamp; et rundbuet Vindue ses. I den senere
Middelalder er der opført et nyt Kor (ombygget 1858—59), Kirken er bleven
overhvælvet (de 3 Hvælv, i Skibet ere nu af Træ) og Taarnet med overhvælvet Rum
opført. Ved en Restauration 1878 er Taarnet forneden blevet skalmuret med store,
røde Sten (foroven med smaa Sten), og der er indsat spidsbuede Vinduer, og
Vaabenhuset er nyt opført. Godt udskaaren Altertavle, med Nadveren og
Fodvask-ningen i Midten, fra Chr. IV’s Tid; usædvanlig rigt ornamenteret Renæssancekalk
57*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
