Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912
Præs to Amt.
holms Ejere) nedreves, fornyedes Hvælvingerne, ved hvilken Lejlighed der fandtes
nogle Kalkmalerier, som dog ikke bevaredes. Altertavlen er ny med Thorvaldsens
Christus i Midtpartiet; udskaaren Prædikestol fra 1611; Granitdøbefont med Arkader
og Rebsnoning. Den store Klokke er fra 1444. I Vaabenhuset en Ligsten fra 1705.
Ved Kirkegaardsmuren 4 gamle Ligsten.
Rønnebæksholm menes i 1. Halvdel af 14. Aarh. at have tilhørt en Adelsmand
Tue Rynebech. Aar 1321 solgte Jens Tuesen af Storbethe (se S. 890) R. til Kort
Moltke. Paa Margrethes Tid ejedes den af en yngre Kort Moltke, hvis Søn Fikke
Moltke afstod den til Dronningen 1399. Blandt Lensmændene paa dette Kronlen kunne
nævnes 1523 den senere Kansler Joh. Friis til Hesselager og Henr. Gøye, bekendt
fra Forsvaret af Kbh. efter Chr. II’s Flugt. Aar 1571 skænkede Fr. II Godset med
28 Bøndergaarde til sin Sekretær Lie. jur. Caspar Paslick († paa R. 1597, se S. 787),
hvis Son Fred. P. († 1627) og Sønnesøn Knud P. arvede det efter ham. Sidstnævnte
solgte 1646 R. til Fru Edel Urne, Enke efter Admiral Pros Mund, der faldt 13/10 1644
i Slaget mod de svenske og Hollænderne. Efter Edel Urne gik R. over til Sønnen
Brigader Niels Mund, † 1723, hvorefter Gaarden (i alt omtr. 238 Td. Hrtk.) 1727
solgtes af Lieutn. Niels Wind ved Auktion for 21,020 Rd. C. til Kapt. Chrf. Tage
(Auktionen holdes „efter en over afg. Brigader Niels Munds Enkefrue og Arvinger
erhvervet Dom og paafulgte Indførsel"), der 1750 skødede den (omtr. 265 Td. Hrtk.)
for 25,000 Rd. C. til Oberstlieutn. Jens Müller († 1753), hvis Enke ægtede Ritmester
Chr. Waltersdorff († 1800), der 1755 afhændede den til Gehejmer., Overhofmester i
Sorø Carl Juel. Denne solgte den 1761 for 40,000 Rd. til Kancelliraad P. Collet, efter
hvis Død (1763) den gik over til Broderen Joh. Collet, Kammerraad, Kommitteret i
det vestindisk-guineiske Rente- og Toldkammer, der 1777 solgte den for 42,700 Rd.
til den fra Struensees Hist. bekendte Generalkrigskommisær, Kmhr. Magnus
Bering-skjold († 1804), der er berygtet som Bondeplager og 1781 blev dømt til Statsfængsel
som farlig Intriguant. Hans Hustru overdrog R. 1782 for 47,000 Rd. til Sønnen
Ditl. B. eller Wedelsparre, som han og Broderen 1783 fik Lov at kalde sig. Han
solgte 1798 R. for 85,000 Rd. til Ritmester, Grev Joach. Moltke, † 1820, hvis Enke
solgte den 1830 for 92,100 Rd. til Kammerraad Th. L. Grüner, og denne afhændede
den 1840 for 135,000 Rd. til Harald P. N. Toft († 1843, gift med Ane Marie Elise Carlsen,
der 2. Gang blev gift med N. F. S. Grundtvig). Efter Tofts Død gik Gaarden over til
hans Datter Haralda, der senere blev gift med Ejeren af Lundbygaard, nuv. Kmhr.,
Hofjægermester P. F. Collet, hvis Son, Kmjkr. C., nu ejer den. — Den gamle
Hovedbygning, der var opført eller istandsat 1734 af ovennævnte Tage, og som bestod
af 4 Længer, hvoraf den ene var grundmuret, er ombygget 1840—41 og bestaar af
en lang, 1 Stokværk høj Længe af Grundmur (vestl. Gavl skal være meget gammel)
med to Fremspring mod N. og S., med takkede Gavle samt af to Fløje, opf. 1889—
90 i Stedet for de to tidligere Bindingsværksfløje. Paa den sydl. Side af
Hovedbygningen staar paa to Marmorsten: „Vi bygge op Borg og bygge os Fæste — Endog
vi ere kun fremmede Gjeste — Gud unde os her at bygge og bo — saa vi kan fange
den evige Ro".
Grevensvænge nævnes 1553 som en ufri Gaard, der en Tid ejedes af Familien
Paslick. Den yngre Caspar Paslick pantsatte Gaarden til Admiral Pros Mund, der
1637 købte den af Knud Paslick; 1651 tilhørte den dennes Enke Edel Urne, efter
hvem den tilfaldt Datteren Thale Mund, som 1670 blev gift med Joch. Chrf. Steensen
(† 1704). Deres Datter Sophie Amalie var først gift med Ritmester W. F. v. Lehsten
(† 1702) og derefter med Major Henning Landorph, hvilken sidste solgte Gaarden
(Hovedgaardstakst 17, Bøndergods 140 Td. Hrtk.) 1707 for 12,000 Rd. C. til
Handelsmand i Kbh. Jørgen Schwartz. Derefter ejedes den af Baron C. Ludv. Wedel, der
solgte den (den kaldes ikke Hovedgaard og var da med Bøndergods kun omtr. 80
Td. Hrtk.) ved Auktion 1721 for 4830 Rd. til Kornet Chr. Fr. Paludan, og han skødede
den 1725 til Forpagteren paa Gunderslevholm, den under Fuglebjærggaard S. 734
nævnte Joh. Thomsen (Neergaard, † 1737), hvis Dødsbo solgte den 1742 for 10,065 Rd.
til Kapt. Ulrik Chr. Gjøring. Han skødede den 1758 til Generalauditør J. Wederkinck,
som atter 1767 afhændede den til Svogeren, kgl. Hofapoteker J. G. Becker; denne
skødede den 1775 for 28,000 Rd. til Kapt. Gregorius Thomsen, hvis Enke 1776 solgte
den for 29,950 Rd. til Dr. med. Rud. Buchhave. Han skødede den 1785 for 28,000
Rd. til Forpagter paa Møen Knud Lind, der 1789 bortsolgte omtr. 415 Td. Hrtk.
af Godset for 12,718 Kr., hvorefter Enken 1793 for 20,000 Rd. solgte G. til Chr.
Grønbech. Han solgte Gaarden i Beg. af 19. Aarh. til Stiftsdame i Vallø Birgitte Sophie
Christiane Kaas (Datter af Viceadmiral Fr. Chr. K.), der 1847 solgte den for 121,700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
