Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baarse Herred. —
Jungshoved og Allerslev Sogne.
939
høj Banke, hvis ujævne Overflade utvivlsomt dækker Fundamenter af den gamle, omkring
1700 nedrevne Borg*). Paa Nationalmuseets Foranledning er der i 1894 hugget en
Korsvej gennem det skovbevoksede Voldsted. Bankens Fod omgives af en nu næsten
tilgroet Grav, og uden om den løber en lavere Vold, hvis Syd- og østside atter dækkes
af en Grav, der forer lige ud til Stranden. Omkring Kirken er der iagttaget flere
Byg-ningsrester, der siges at hidrøre fra en By, som tidligere har ligget her. Borgen er
meget gammel, men man kender intet til dens tidligere Historie. I Vald. II’s Jordeb. er
„Junxhouæth" ansat til 15 Marle Sølv. 1 Forligene med Hansestæderne 1364
og 1371 nævnes Otto v. Budelsbach som Høvedsmand paa Jungshoved, derefter
Henning von der Lancken 1376, Hr. Jens Rud til 1396, Mogens Gøye 1438—40, Hr.
Corfits Rønnow 1474, Ebbe Mogensen Galt 1494. Ved Reformationen blev
Jungshoved Len betydeligt forøget med Gods i Omegnen; blandt de følgende Lensmænd ere
flere berømte Adelsmænd, saaledes Herluf Trolles Broder Børge Trolle, Rigshofmester
Peder Oxe, Rigskansler Eiler Grubbe, Rigshofmester Chr. Walkendorff, Palle Axelsen
Rosenkrantz, den senere Rigsadmiral Ove Giedde og Fr. Reedtz til Ty gestrup.
Jungshoved var i denne Tid for det meste forbundet med Vordingborg Len. I
Svenskekrigen 1658—60 vare disse Len blandt de Egne, som bleve mest medtagne af Fjenden.
Medens Slottet var i Hænderne paa de svenske, som haardt plagede Bønderne, skal
Gøngehøvdingen Svend Poulsen en Aften have skudt en svensk Herre, som stod ved
Vinduet, hvorpaa han flygtede over Vigen til Oremandsgaard og skjulte sig i Skoven.
Aar 1665 skødede Kongen J. for 32,324 Rd. til den senere Gehejmer., Vicekansler
og Greve Chrf. Parsberg, der 1671 mageskiftede Godset mod Torbenfeldt (Frydendal,
se S. 450) til Chr. V’s Broder Prins Jørgen, der Aaret for havde faaet Vordingborg
Amt til Livgeding. Da Prinsen 1683 var rejst til England og var bleven gift med
Prinsesse Anna, lod han sine Ejendomme i Danmark bestyre af sin Kæmmerer,
Gehejmeraad Chr. Siegfr. Plessen, og först 1714, flere Aar efter Prinsens Død, blev
Jungshoved Gods overleveret til Kongen. Det var, medens Prinsen ejede Godset, at
det gamle Slot blev nedbrudt, rimeligvis for at give Plads for en ny Bygning, som
aldrig blev opført. Jungshoved blev derpaa udlagt til Ryttergods, indtil Fr. V solgte
det 1761 tillige med Oremandsgaard til Kmhr., Staldmester, senere Stiftamtmand H.
A. Brockenhuus, der 1763 købte Nysø, og siden den Tid have Jungshoved og Nysø
været forenede (se S. 774). — En Forpagtergaard (Jungshoveclgd.) er opført omtr.
1500 Al. N. for det gamle Voldsted paa Jungshoved Hovmark.
N. for Roneklint ligger ved Stranden en Skanse, „Gamle Batteri".
Jungshoved S. synes i ældre Tid at have været en 0, idet der mellem Præstø
Fjord og den ovenomtalte Vig paa Sydvestgrænsen ligger Moser og Vandløb, og
Beboerne kalde endnu Sognet „Øen". — Sognet, hvoraf en Del i 15. Aarh. hed Smedstrup
Sogn, var i gamle Dage et eget Sognekald, men blev 1718, da Præstegaarden brændte,
Anneks til Præstø Købstad, indtil det 1762 atter blev et selvstændigt Pastorat.
Litt.: Refiholtz, Beskr. over Baroniet Stampenborg, Kbh. 1820. — P. D. Faber,
der er fodt her og var Sognepræst i Jungshoved 1795—1810, skal have efterladt
en utrykt Beskr. af Sognet, se Nyerup, Efterretn. om Fr. III S. 118).
Allerslev Sogn omgives af Jungshoved, Skibbinge, Beldringe, Udby,
Øster-Egesborg og Mern Sogne samt Østersøen. Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. 1/2 Mil S. for Præstø og l3/4 Mil N. 0. for Vordingborg. De
noget højtliggende, men temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede
med enkelte Engstrækninger. En Del Skov (Tjørnehoved Sk., Neble Sk.,
Lillemark Sk., Rekkende Sk., „det Øde"). Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Præstø til Kallehave.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4557 Td. Ld., hvoraf 2009 besaaede (deraf med
Hvede 108, Rug 395, Byg 715, Havre 457, Boghvede 2, Ærter og Vikker 50, Blandsæd
til Modenh. 93, til Grontf. 112, Kartofler 23, andre Rodfr. 49), medens der henlaa
til Afgræsn. 592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1122, Have 53, Skov 620, Moser og Kær 45,
*) If. Synsforretninger af 1605 og 1612 ses det, at Bygningerne da vare meget bygfældige; if.
Synsforretn. af 1646, der tyder paa, at der kort forinden har fundet en Ombygning Sted,
bestod Gaarden af det nye Hus med de kgl. Gemakker, det gml. Hus med Fruerstue, 2
Karnapper og Trappetaarn med Spir, samt to andre Længer; de tre vare vistnok i 2, den fjerde i
1 Stokværk. Af en Synsforretning af 1661 fremgaar det, at Gaarden har lidt meget i
Svenskekrigen og vist allerede dengang har været saa godt som Ruin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
