Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
942
Præs to Amt.
I Udby Præstegaard er Nic. Fr. Sever. Grundtvig født s/9 1783. Faderen Joh. G.
var Præst her († 1813) og ligger begraven paa Kirkegaarden, og sammesteds er paa
en 120 F. høj Bakke rejst en 81/2 F. høj Mindesten i Form af en Bautasten (se
Vignetten S. 929) for N. F. S. Grundtvig, afsløret paa Hundredaarsdagen for hans
Fødsel. Stenen er dekoreret i oldnordisk Stil efter Tegn. af Magn. Petersen med
G.’s Navn samt en Lyre og en Bispestav.
I Udby maa have ligget en Hovedgaard, thi 1351 nævnes Niels Pedersen af
U., 1364 Tyge Esbernsen Wispe af U. og 1457—63 Iver Pedersen af U., den sidste
af Slægten Steensen. — Tyge Tolfsen af „Grimmeløse" nævnes 1339.
Grumløse hørte i ældre Tid til Hammer Hrd.
Et Gravfund af mærkelig Art fra den ældre Broncealder er fremdraget i „Trushøj"
paa Skallerup Mark. Paa Bunden af den stenomsatte Høj, der hævede sig 24 F.
over Undergrunden, afdækkedes en af en Stendynge skærmet Trækiste, hvori fandtes
foruden Guldring, Broncesværd m. m. en lille Kedelvogn af Bronce af etrurisk
Arbejde, hidtil enestaaende blandt danske Oldtidsfund; den var benyttet som Gemme
for det brændte Lig (se Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 360 fl.). — Et andet, ikke uvigtigt
Fund hidrører fra den naturlige Bakke „Egebjærg" ved Skallerup, hvori der
afdækkedes i nogle Fods Dybde en halv Snes Grave fra den ældre Jærnalder; 3 af disse
indeholdt ubrændte Lig og derved Glasperler, Spænder, Bronceøsekar og lign.
Ørslev Sogn, Anneks til Udby, omgives af dette, Øster-Egesborg Sogn
og Vordingborg Lands, samt Hammer Herred (Kastrup og Sværdborg S.).
Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil N. 0. for Vordingborg og 1 */4
Mil S. S. V. for Præstø. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere stærkt
lermuldede. En Del Skov (Ørslev- og Græsbjærg Kohave, Hestehave m. m.).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Kjøge til Vordingborg.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3072 Td. Ld., hvoraf 1418 besaaede (deraf med
Hvede 34, Rug 275, Byg 531, Havre 316, Ærter og Vikker 32, Blandsæd til Modenh.
113, til Grøntf. 57, Kartofler 15, andre Rodfr. 44), medens der henlaa til Afgræsn.
389, Høslæt, Brak, Eng m. m. 764, Have 31, Skov 322, Moser og Kær 90, Byggegr.
19, Veje, Vandareal m. m. 39 Td. Kreaturhold 1893: 266 Heste, 878 Stkr. Hornkv.
(deraf 617 Køer), 307 Faar, 921 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1895: 296,4 Td. Der var 40 Selvejergaarde med 206,2, 8
Arvefæstegd. med 32,6, 4 Fæstegd. med 25,7, 162 Huse med 32 Td. Hrtk. og 12 jordløse
Huse. Befolkningen, 2 1890: 919 (1801: 535, 1840: 763, 1860:831, 1880:940),
boede i 191 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 28 levede af immat.
Virksomh., 614 af Jordbrug, 151 af Industri, 13 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirks.,
24 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. (10 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Ørslev med Kirke, Skole, Fattiggaard (opf. 1888,
Plads for 22 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1888), Spare- og Laanekasse
(opr. 12/x 1875; 31/3 1896 var Sparernes samlede Tilgodehav. 84,406 Kr.,
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 25 78 Kr., Antal af Konti 338),
Andelsmejeri, Mølle og Telefonstation; Fæby\ en Del af Græsbjærg (Resten i
Vordingborg Lands.). Ørslevfrage og Kohave, Huse, og en Del af
Stensved, Gaarde og Huse, (Resten i Vordingb. Lands.). — Nørreskovgaard
har 173/4 Td. Hrtk., 188 Td. Ld., hvoraf 29 Skov, Resten Ager og Eng.
Ørslev S., der danner en egen Sognekommune, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’ 165. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Iselingen.
Ørslev Kirke er opført af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med lige
Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Den
ældste Del, Skib og Kor, stammer fra Middelalderen fra Overgangen mellem den
romanske og gotiske Tid, idet den større, østl. Del viser oprindelige romanske, det
øvrige gotiske Former. Skibet har senere faaet en dobbelt Række Hvælvinger, der
hvile paa 4 Piller i Kirkens Midte. Taarnet — opført paa Vestgavlen og med
overhvælvet Rum, der er skilt fra Kirken — og Vaabenhuset ere tilføjede i gotisk Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
