- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
944

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

944

Præs to Amt.

20 Skov, Resten Ager. — Vallebogd., Braskeskovgd., Kræmmervængegd.,
alle Arvefæste under Lilliendal. Skovridergaarden Adamsminde.

Øster-Egesborg S., der danner en egen Sognekommune, hører under
Vordingborg søndre Birks Jurisdiktion (Vordingborg), Præstø Amts sjæll.
Amtstue- (Vordingborg) og Vordingborg Lægedistrikt, 3. Landstingskreds
og Præstø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 166. Lægd.
Kirken tilhører Lilliendal Fideikommis.

Øster-Egesborg Kirke (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige
Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S., Kapel (med Lighus) mod N. og Sakristi
ved Korets Nordside. Af Kirken, der er af rode Mursten undt. det af Kridtsten
byggede Sakristi, er den større, vestl. Del opført i den tidligere Middelalder; rundbuede
Døre og Vinduer ses. I tidlig gotisk Tid er Kirken bleven forlænget mod ø., vist
ud over et oprindeligt Kor, og endnu senere er der tilføjet et Parti mod ø (mellem
de to Partier og Skibet er der Spidsbuer). Ligeledes er Kirken forlænget mod V. i
den senere gotiske Tid, samtidig med at Taarnet, med Kamgavle mod S. og N., er
blevet opført. Kapellet er fra njr Tid; Kisterne, der for stode her, ere nedsænkede
paa Kirkegaarden. Skib, Kor og Taarnrum ere overhvælvede. Altertavlen er et
Maleri fra 1868 af A. Dorph (Christus i Gethsemane); udskaaren Prædikestol fra 1594
med Chr. IV’s Navnetræk og Kaasernes Vaaben; Granitdøbefont med Rebsnoning.
Orgelet er skænket 1891 af Grev Knuth til Lilliendal.

Hovedgaarden Lekkende, der ligger meget smukt i Udkanten af en Skov paa
Skraa-ningen af et Højdedrag, hvorfra der er vid Udsigt mod S. 0., tilhørte i
Middelalderen Roskilde Bispestol og var Bispernes Ladegaard i denne Egn, hvor de havde
store Besiddelser. Af de bispelige Fogeder kendes Villum Sort (af Slægten Baden)
1480 og Joachim Bjørnsen 1494. Efter Reformationen gik L. over i Kronens Eje
og var snart forenet med Solte eller med Vordingborg Len, snart et selvstændigt
Len, saaledes under Chr. III’s Kansler Joh. Friis til Hesselager. Efter 1660 vedblev
L. at være en kgl. Avlsgaard under Vordingborg Amt, som kort efter blev givet
Prins Jørgen til Livgeding, og da det efter hans Dod 1708 faldt tilbage til Kronen,
blev det udlagt til Ryttergods; Lekkende blev nedbrudt og dens Jorder forvandlede
til Rytterkobler. Ved Rvttergodsets Salg 1774 blev L. tillige med Beldringe (se S.
936) solgt til Kmhr. Fr."Råben; L. (Hovedgaardstakst 52, Bøndergods 337 Td. Hrtk.
samt Udby Kirke) blev solgt for 40,520 Rd. C. Efter Råbens Dod 1820 deltes
Godserne, saaledes at L. tilfaldt den yngste Søn, Kmhr. Jos. Raben-Levetzau († 1889),
efter hvis Enkes Dod 1898, Grevinde S. V. R.-L. f. v. Krogh, Sønnen Lensgreve R.-L.
til Christiansholm ejer den. — Hovedbygningen er opført 1838 og bestaar af
to Fløje, der have to Stokværk og Kælder, og som danne en Vinkel med hinanden
med en høj Pavillon med Kuppel i Foreningspunktet. Tæt ved Gaarden er af Godsets
Beboere 1880 rejst en Mindesten for J. Raben-Levetzau. — Lekkende Skov er særlig
rig paa store, smukke og kraftige Bøge.

Oprindelsen til Lilliendal er Skuderupgaard*), der var et af de 12 Godser,
hvori Vordingborg Rytterdistrikt ved dets Salg 1774 blev delt, og da først blev
Hovedgaard. Gaarden, til hvilken der var lagt Hovedgaardstakst 50 og Bøndergods 287
Td. Hrtk. samt Øster-Egesborg Kirke, købtes (Skøde af 1779) for 34,000 Rd. C. af
Kmhr. H. G. Lillienskjold († 1796), der dog alt 1760 havde Auktionsskode paa
Skuderup-gaard, og som gav den sit nuv. Navn. Samtidig kobte han Hovdingshus (se S. 946);
han solgte begge Gaardene 1785 for 150,000 Rd. C. til Etatsr. Niels Lunde Reiersen,
efter hvis Død Lilliendal særskilt købtes 1796 for 141,350 Rd. af Justitsr.,
Højesteretsadvokat Uldall; hans Enke solgte den 1800 for 143,500 Rd. til Theod. Bech, som
1802 skødede den for 180,000 Rd. til Kmhr. Baron A. C. Knuth til Christiansdal paa
Laaland, senere Gehejmekonfensr. og Greve († 1844), der 1804 solgte Baroniet og
7/8 1821 fik Lilliendal oprettet til et Fideikommis for sin Familie. Nuv. Besidder er hans
Sønnesønssøn, Hofjægermester, Greve C. A. V. Knuth. — Den store, firkantede
Hovedbygning er formentlig opfort i Slutn. af 18. Aarh.

*) Skuderupgaard skødedes 1662 af Raadmand Hans Rasmussen til kgl. Kornet Leonhart Lihnere
1741 solgtes den (iis8 Td. Hrtk.) Ved Auktion af Anne Hansdatter, Enke efter Jørgen Poulsen
Vetman, for 811 Rd. til Raadmand i Kbh., senere Etatsr. Joh. Jac. Hæseker, der 1745 tilkøbte
noget Jord af Kongen for 300 Rd. og 1753 solgte Gaarden for 3000 Rd. C. til Anna Margrethe
Spang, Enke efter Oberst Enselin, og hun solgte den (io3/4 Td. Hrtk. og i/2 Td. Skovsk.) 1757 for
4000 Rd. C. og 24 Species Dukater i Guld til Peder Qvistgaard, der 1758 solgte den til Fru
Sophie Hedevig Ziemers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free