- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
964

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

964

Præstø Amt.

besejledes Indløbet eller Indløbene — nogle have ment, at det nordl. er blevet først
lukket — af Baade. Borre Sø er nu kun et Par Td. Ld. Byens Signet, en Kure
paa et Vagttaarn, med Omskrift: Sigillum civitatis Borrhensis, er fundet i
Præstegaarden. Minder om Byens Herlighed er Navnet paa en lille Eng, „Dommerengen",
og en Bjælke fra det gamle Domhus.

Aalebæksgaard oprettedes ved det Møenske Godses Salg 1769 af 16 Bøndergaarde
i Aalebæk og købtes da af Amtsfuldmægtig Johannes Jydtmann. Fra 1806 har den
haft fælles Ejer med Nordfeld (se S. 962). — Her har dog ogsaa i fordums Tid ligget
en stor Gaard, thi 1406 nævnes Væbneren Folmer Jepsen in Alæbæk in Meonia, og
1533 boede her den Møenske Landsdommer Per Friis. — Præsten Vilh. Birkedal († 1892)
er født 1809 paa Aalebæksgaard.

Nedenfor den store Risbanke ved Nørre-Vestud er der truffet Rester af en gammel
Teglovn, hvori store, røde Munkesten „som de, hvoraf Borre Kirke er bygget" ere fundne.

Ved Raabymagle ligger et fredlyst Dyssekammer.

Sognet kaldes i Roskilde Bispestols Jordebog fra omtr. 1370 Østerburgh (maaske i
Modsætning til den Borg, der fordum laa i Fanefjord Sogn), og endnu 1584 træffes
Navnet Østerborg.

Magleby Sogn, det østligste paa Øen, omgives mod N., Ø. og S. af
Østersøen, mod V. af Borre Sogn. Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr.
2 Mil Ø. for Stege. De højtliggende — kun mod S. er der lavere — og
stærkt bakkede Jorder, som for største Delen høre til Høje Møen, ere i den
nordl. Del mere ler-, mod S. mere sandholdige. De højeste Punkter paa
Klinten (se S. 953), der deles i Lille-Klint mod N. og Store-Klint mod S., ere
fra N. til S.: Slotsgavlene, 370 F., 116 M., Taleren 319 F., 100 M., Hylledals
Klint, 408 F., 128 M., Forchhammers Pynt, 341 F., 107 M.,
Dronningestolen, 408 F., 128 M. (Dronningestolens øverste Del (3—400 Al. lang og 50 Al. bred) styrtede ned l. Juledag 1868 (ogsaa
senere Nedstyrtning)), Græderen, 264 F., 82 M., Sommerspiret, 344 F.,
108 M., store Stejlebjærg, 335 F., 105 M., Hvidskud, 182 F., 57 M., og
Jættebrink. Lidt indenfor Klinten ligge de højeste Punkter, Aborrebjærg, 455
F., 143 M., og Kongsbjærg med trigon. Station, 429 F., 135 M. De vigtigste
af „Faldene" ere Jydelejet, Abildgaards Fald, Sandskredsfald,
Maglevandsfald og Fruerstuefald. Mod N. ved Lilleskovs Østgrænse ligger „Pomlerende",
en dyb Udskæring med et Vandløb, det eneste Sted, hvor der gaar Kørevej
til Stranden mellem Fyrtaarnet og Sletten ved Aalebæksgaard. Omtr. 1/5 af
Arealet, Strækningerne langs Havet, er dækket med Skov (Klinteskovene og
Liselunds Skove, Stubberup Have, Lillesk. m. m.). Gennem Sognet gaar
Landevejen til Liselund.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 6618 Td. Ld., hvoraf 2828 besaaede (deraf med
Hvede 267, Rug 388, Byg 793, Havre 635, Ærter og Vikker 232, Blandsæd til Modenh.
82, til Grøntf. 231, Kartofler 52, andre Rodfr. 133, andre Handelspl. 15), medens
der henlaa til Afgræsning 644, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1395, Have 89, Skov 1465,
Moser og Kær 70, Flyvesand og Stenm. 17, Byggegr. 40, Veje, Vandareal m. m. 70.
Kreaturhold 1893: 397 Heste, 1748 Stk. Hornkvæg (deraf 1085 Køer), 705 Faar,
959 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895:
540,8 Td. Der var 57 Selvejergaarde med 401,5, 23 Fæstegd. med 106,6, 142 Huse
med 32,7 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse (overvejende i Fæste og Leje).
Befolkningen, 1/2 1890: 1410 (1801: 988, 1840: 1378, 1860: 1409, 1880: 1444), boede
i 246 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 118 levede af immat.
Virksomhed (29 i Magleby Realskole), 821 af Jordbr., 36 af Fiskeri, 230 af Industri,
30 af Handel, 2 af Skibsfart, 109 af forsk. Daglejervirksomh., 43 af deres Midler,
og 21 vare under Fattigv. (11 i offtl. Anst.).

I Sognet Byerne: Magleby med Kirke, Præstegd., Skole, Realskole med
Dimissionsret (opr. 1886), Sparekasse (opr. 4/9 1892; 31/3 1896 var
Sparernes saml. Tilgodehav. 15,972 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free