- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
27

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


illustration placeholder
Hasle Kirke.


Kirken, der ligger højt (se S. 26), er en temmelig uanselig, hvidtet
Bygning, der bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet, uregelmæssig
Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindelige Kirke er
vistnok fra 15. Aarh. og er opført af Kamp uden Taarn og Vaabenhus og med
Bjælkeloft. Det senere opførte Taarn har en firkantet Overdel af
Bindingsværk med et sort Spir. Kirken er fra 1847 dækket med en fladbuet
Tøndehvælving af Brædder og har nye, store Vinduer og Døre;
Vaabenhuset er 1883 opført af Mursten efter Tegning af Etatsraad Herholdt i
Stedet for det gamle Bindingsværks Vaabenhus, paa hvis Gavl Aarstallene
1567 og 1749 stode: 1887 anbragtes en Indgangsdør i vestl. Gavl.
Altertavlen, fra Midten af 15. Aarh., er et rigt malet og forgyldt
Billedskærerarbejde med Fløje og Fremstillinger af Lidelseshistorien; i Midten den
korsfæstede, Maria og Johannes; to svævende Engle med Kalke opfange Herrens
Blod (under Kirkens Restauration 1847 bleve Tavlens to yderste Fløje ved
en Reparation i Kbh. borttagne og de derpaa værende beskadigede Malerier
for en Del ødelagte; nogle skulle dog findes bevarede i Nationalmuseet).
Prædikestolen er et middelmaadigt Billedskærerarbejde fra 17. Aarh.;
Døbefonten er af Kalksten i Bægerform, Skaalen er prydet med trebladede, gotiske
Buer. Orgelet er fra 1870. Den ældste Klokke er fra 1443; paa den anden
findes et langt Vers. — Paa den smukke Kirkegaard, der omgiver Kirken,
findes en omtr. 1850 fra Klemensker Sogn indflyttet Runesten,
„Marevadsstenen“, hvis Indskrift lyder: „Aulakr lod rejse Sten denne efter Sasur Fader
sin, en god Bonde, Gud hjælpe Sjæl hans, og St. Michael“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free