Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 68 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nu paa det 399 F., 125 M., høje Jomfrubjærg ved Pavillonen Christianshøj (tidligere
ved Koldekilde). Her staar midt paa en rund Plads „Prinsestøtten“, en 20 F. høj
Sandstensobelisk, der rejstes til Minde om Prins Chr. Frederiks (Chr. VIII) Besøg
21/7 1824; i Nærheden og nærved det 1891 opførte Hotel „Jomfrubjærget“ er der
1882 rejst et Mindesmærke (en 9½ F. høj Granitblok i Form af en Kile, efter Tegn. af
Kr. Zahrtmann) med Portrætmedaillon (af Bissen) for Etatsraadinde Marie Kofoed,
der ved sine Legater ogsaa fremmede Skovplantningen her. S. for Christianshøj i
den gamle Planteskole er der 1893 rejst en Mindestøtte (en omtr. 26 F. høj
Granitobelisk med Fodstykke, i Lighed med Albertistøtten ved Sorø) med Portrætmedaillon
for Hans Rømer; ved den vestl. og sydl. Indkørsel til Skoven staar der ligeledes Sten
til Minde om ham med Aarstallet 1809, og paa en Klippe i Ekkodalen staar hans Navn
og et Vers af V. Bergsøe.
Det største Nutidsmonument
er dog „Kongemindet“ paa
Rytterknægten, et 40 F. højt
Granittaarn, rejst 1856 ved
frivillige Bidrag af Øens
Beboere efter Tegn. af Arkit. M.
G. Bindesbøll, til Minde om
Fred. VII’s Besøg paa Øen
i Aug. 1851. Fra
Indgangen i den østl. Side fører
en Granittrappe op til
Platformen, der er omgiven med
et Jærngitter; den smukke
Gesims, der afslutter
Taarnet, er aldrig bleven
fuldendt. Fra Platformen har
man tidligere haft en
glimrende Udsigt over hele Øen
og det omgivende Hav; men
efterhaanden har den
opvoksende Skov til Dels
lukket for Udsigten, hvorfor
man i 1898 efter Tegn. af
Arkit. M. Bindesbøll jun.
agter at forhøje Taarnet
med et 30 F. højt
Jærnstativ. — I Kodalen findes
H. C. Ørsteds Kilde. — De
to „Rokkesten“ i
Almindingen kunne nu ikke mere
rokke.

Kongemindet.

Omtrent midt i Skoven
ligger paa en brat
affaldende, langstrakt, omtr.
50 F. høj Klippeknude, der
har været omgiven af den
nu til Dels udtørrede Borre
Sø, Lilleborg, næst
Hammershus Øens betydeligste Ruin fra Middelalderen. Den laa uænset hen, indtil Rømer
1820 lod Vandet fra Borre Sø aflede til Græssømose og lagde en Vej hen over
Borgpladsen. Ved denne Lejlighed blottedes flere Bygningsrester. De bestaa af en
oval, for største Delen nedfalden, dog paa flere Steder endnu indtil 10 F. høj Ydermur
(2), der indfattede den omtr. 4000 □ Al. store Borggaard; dernæst Fundamenterne af
et firkantet Taarn (1), der indvendig er 14 F. paa hver Side, og hvis Mure ere 7½
Fod tykke; det har maaske været benyttet til Fængsel; inde fra Borggaarden har
en Dør ført ind til Taarnet over Kælderrummet; ved den indvendige Side af
Ydermuren er der Fundamenter af Bygninger (4), nemlig en mindre mod N. og en større,
i to Afdelinger delt Bygning ved Sydsiden; i den ene Afdeling fandtes forkullet Korn,
et Vidnesbyrd om, at Borgen er gaaet til Grunde ved Ild, i den anden, der maaske
har været Smedie, fandtes Vaaben, Jærnsager m. m. Hovedindgangen med Port (5)
har ført forbi Taarnet ved den sydlige Bygning; men ogsaa fra den modsatte Side

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>