Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stokværk (og altsaa ligeledes i 3.) ikke buet, fordi den hviler paa Korbuen neden under,
en Form, der er enestaaende i Øens Rundkirker, og som falder i Øjnene udefra, især
i Tagets Form. Korbuen er senere udvidet. Koret har paa Grund af sin udbuede
Form en Slags Kuppelhvælving; Korrundingen, der udvendig er smykket med Lissener,
forbundne ved Tvillingbuer, har Halvkuppelhvælving. Kirken er bleven restaureret
indvendig 1891, ved hvilken Lejlighed der fandtes et gammelt Stenalterbord.
Midtpillen i nederste Stokværk er i sin øvre Del smykket med Kalkmalerier, der
stamme omtr. fra Midten af 14. Aarh.; i en Række Felter, der afsluttes af en Slags
Buer i gotisk Stil, findes naive Fremstillinger af bibelske Æmner, som Korsfæstelsen,
Nedtagelsen af Korset, Opstandelsen, Christus som Verdens Dommer osv. Paa
Kirkegaarden er der et særskilt Klokketaarn (Om Kirkebygningen se Brunius,
Konstanteckn., S. 203, H. J. Holm, B’s ældg. Kirkebygn., S. 8, Løffler, Udsigt osv., S. 164. og Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895 S. 59; om Kalkmalerierne Magn. Petersen,
Kalkmal. S. 146). Altertavlen er et Maleri (Christus i Emaus) fra 1878 af P. Kofod,
Prædikestolen et rigt Billedskærerarbejde fra 1595; Granitdobefonten er ny. I Kirken
hænger et Maleri af Christus paa Korset og et Maleri af Sognepræsten Jørgen Jensen
Sode, † 1700, med Hustru og 3 Børn. Ved Kirkens Vestside staar en Ligsten, paa
hvilken Billedet i Midten nu er helt udslidt, over Præsten Henrik Greser, † 1370.
Ved Vaabenhuset staar en Runesten.
Lensgaard nævnes 1522 som tilhørende Jørgen Gagge (se Hübertz, Aktst. S. 63);
senere ejedes den af Sønnen Peder Gagge der nævnes 1551, og 1647 nævnes atter en
Peder Gagge som Ejer; 1671 tilhørte den Admiral Niels Juel, som mageskiftede den til
Kronen. Oberst Bendix v. Hatten, Kommandant paa Bornholm, † 1685 (der har i
Østerlars Kirke hængt en Fane over ham), boede paa Gaarden; 1744 blev den med
andet Krongods bortsolgt ved Auktion. I „Danmarks Spejl eller Efterretn. om den
verdslige Stand“, fra 1767, nævnes Lensgaard som Hovedgaard.
I Sognet er der fremdraget et overordentlig stort Antal Gravfund fra den yngre
Jærnalder. Hyppigst have Gravene, hvis Indhold væsentligst har bestaaet i Vaaben
og Smykkesager, været samlede til fælles Gravpladser. Den betydeligste af disse,
med 163 Grave, laa ved Bækkegaard; ved Lousgaard (Loftsgd.) er der undersøgt henved
50 Grave, og noget mindre vare Gravpladserne ved Kobbeaa, Glasergaard, Søndregaard
og paa Bøgebjærg. Et Stykke Strandmark med mange Oldtidsgrave ligger endnu ved
Salene (fredlyst 1894). Paa den vestl. Del af Bøgebjærg staa to fredlyste Bautasten.
Gudhjem Sogn, Anneks til Østerlarsker, bestaar af en klippefuld Halvø,
der løber ud i Sorte Odde, og omgives af Østersøen og Hovedsognet.
Kirken, nærved Kysten, ligger omtr. 1¾ Mil N. V. for Svaneke og 1¾
Mil S. Ø. for Allinge.
Fladeindholdet var 16/7 1896: 221 Td. Ld., hvoraf 48 besaaede (deraf med
Hvede 2, Rug 10, Byg 9, Havre 6, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 10, Kartofler 4),
medens der henlaa til Afgræsn. 16, Høslæt, Brak, Eng m. m. 9, Have 13, Skov 57,
Heder, Stenmarker osv. 63, Byggegr. og Veje 15 Td. Kreaturhold 1893: 14 Heste,
42 Stkr. Hornkv. (deraf 38 Køer), 30 Faar og 67 Svin. Bornh. Ager og Engs Hartk.
var 1/1 1895: 19,3 Td. (13 Td. alm.). Der var 4 Selvejergaarde med 7,9, 1 Arvefæstegd.
med 2,1, 97 Huse med 8,5 Td. Hrtk. og 144 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 632 (1801: 331, 1840: 338, 1860: 670, 1880: 558), boede i 156 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 37 levede af immat. Virksomh., 42 af Jordbr.,
174 af Fiskeri, 183 af Industri, 62 af Handel, 18 af Skibsfart, 70 af forsk.
Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. Hovederhvervet er Fiskeri
(Torske- og Sildefangst, Silderøgerier) samt nogen Skibsfart.
I Sognet: Gudhjem, Bornholms største Fiskerleje, meget smukt beliggende
paa Skraaningen og ved Foden af Klipper, der træde stærkt frem i Byen
og undertiden danne Husenes Indervægge, og omgivet af vilde Klippeløkker,
med Kirke, Skole og Pogeskole, Missionshus (opf. 1897), Sparekasse (opr.
1/4 1881; 31/3 1896 var Sparernes saml. Tilgodehav. 199,037 Kr., Rentefoden
3 3/5 pCt., Reservefonden 4472 Kr., Antal af Konti 561), Gæstgiveri og
Hotel („Jylland“), hollandsk grundmuret Vindmølle med Bageri (den
næststørste i sin Slags i Danmark), Silderøgerier, Kalkbrænderi, Ølbryggeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
