- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
131

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nakskov.

131

hale. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, der bestaar af Borgmesteren
som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer; desuden er ansat en
Havnefoged og en Havneingeniør, der tillige er Bygningsinspektør. Havnen ejede
ved Udg. af 1897 i Kapitaler 38,501 og i faste Ejendomme, Maskiner og
Materiel 46,600 Kr., og dens Gæld var 233,712 Kr.; Indtægten af
Havne-og Bropenge er omtr. 66,000 Kr. aarl. Ved Havnen, der ikke har Fyr
derimod fast Fyr paa Albuen), er ansat 2 Lodser, som lodse i Fjorden.

I gejstlig Henseende er som ovenfor nævnt Branderslev Sogn, Nørre
Herred, forenet med Nakskov Pastorat.

Nakskov hører til 5. Landstingskreds og Maribo Amts 1.
Folketin g s kr., for hvilken den er Valgsted, Maribo Amtstue- (Maribo) og
Nakskov Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek.
Den hører til 2. Udskrivningskr.’ 281. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 254—81.

Ved Nakskov Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør,
og 4 Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester (og 3 Ekspedienter),
ved Telegrafstationen en Bestyrer. Foruden Statstelefonen har Byen
et privat Telefonselskab (Aktieselsk.), der har Forbindelse i Byen og
Omegn og tillige med andre Byer og Egne paa Laaland-Falster.

Nakskov er Endepunkt for de Laaland-Falsterske Jærnbaner (se
nærmere under Nykjøbing S. 158). I Driftsaaret 1897 befordredes pr. Bane
til Nakskov 48,626 og fra N. 43,468 Personer; Totalvægten af Gods,
Kreaturer osv., som ankom, var 433,707, som afgik, 379,699 Cntr. —
Nakskov har desuden direkte Dampskibsforbindelse dagl. med Spodsbjærg,
to Gange ugentlig med Kbh., 1 Gang ugtl. med Svendborg, 1 Gang ugtl.
med Lübeck og 1 Gang ugtl. med Newcastle.

Historie. Nakskov er en meget gammel By, der tidligst skal have været et
Fiskerleje, men allerede nævnes som Købstad i Vald. II’s Jordebog („Nacascogh", senere
Nagschouf og Naschov). Aar 1242 sluttedes i N. et Forlig mellem Erik Plovpenning
og Ærkebisp Torkil af Reval, og 1266 var Erik Glipping i N. og skænkede ved sit
Gavebrev, der er Byens første bekendte Privilegium, bl. a. den saakaldte „Skov" til
den. 1274 fik den lige Privilegier med Næstved, 1290 og 1293 bekræftede Erik Menved
dens Privilegier, 1300 fik den Myndighed til at sætte insolvente Skyldnere i Arrest,
„en Tilladelse, som Byen lige til vore Dage meget jævnlig har benyttet", 1320
bekræftede Chrf. II, 1386 Kong Oluf og 1404 Erik af Pommern Privilegierne, 1445
fik den Ret til Sejlads, „saa at Bønder og andre derfra skulle være udelukkede",
først 1539 fritoges de afN.sIndb., som vare fødte paa Kronens Gods, for at bindes
til Stavns; 1513 bekræftede Chr. II dens Privilegier. At N. i Middelalderen og i
Beg. af den nyere Tid har været en ret betydelig By, kan ses af, at den i
Dokumenter fra 15. og 16. Aarh., bl. a. ved Skatteansættelse, nævnes som den største
paa Laaland-Falster og stilles lige med Landets store Købstæder. Den forskaanedes
ikke for Byernes sædvanlige Plage: ved en Brand 1420 gik den største Del af Byen
op i Luer, og 1528 fritoges de af Indb., der havde lidt ved en Brand, for kgl. Tynge
og Byskat i 3 Aar; ogsaa Pesten hjemsøgte den alvorligt, særlig 1629. Krigen var
dog den værste Plage. Aar 1510 blev den plyndret og brændt af Lübeckerne;
Rigs-admiral Henr. Krummedige kom vei for silde Byen til Undsætning, men tilføjede dog
de tyske et føleligt Nederlag ved N. i Aug. Lübeckernes Overfald gav vistnok Stødet
til Byens Befæstelse, da Engelborg, som Kong Hans kort forinden havde anlagt
paa Slotø (se d.), ikke havde vist sig i Stand til at forsvare Byen. I alt Fald har
den været befæstet 1525, i hvilket Aar Rigsraadet anbefaler, at Befæstningen
nedlægges, og efter Grevens Fejde forbedredes Værkerne, idet det ved kgl. Brev af 30/7
1539 blev tilladt Byens Borgere at befæste den med Volde, Mure, Grave og andre

9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free