- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
142

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kreaturhold 1893: 326 Heste, 1299 Stkr. Hornkv. (deraf 851 Køer),
356 Faar, 347 Svin og 13 Geder.

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver
samt Herredsfoged og Skriver i Fuglse Herred, og et Byraad, der bestaar
af 11 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og
Regnskabsvæsenet, b) for Fattigvæs., c) for Skolevæs., d) for Vejvæs., e) for
Brolægningsvæs., f) for Vandvæs., g) for Kommunens faste Ejendomme, h)
for Lystanlægget, i) for Gasværket.

Finansielle Forhold 1896. Indtægterne: Skatter 31,618 (deraf
Grundsk. 2118, Hussk. 1889, Formue- og Lejlighedssk. 27,495, lignet
paa Menigheden 117 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 1834, Bidr. fra Stat
til Alderdomsunderst. 1980, Indtægt af Aktiver 2158, Skolekontingent 931
Kr. Af Udgifterne: Bidr. til Amt 1619, Bidr. til Amtsskolefond 650,
Alderdomsunderst. 4351, Skolevæs. 7782, Fattigvæs. 6163, Rets- og
Politivæsen 2250, Medicinalvæs. 770, Gader og Veje 3686, Belysning 698,
kirkel. Formaal 1133 Kr. Komm. ejede 31/12 1896: i Kapitaler 58,000, i
faste Ejendomme med Udbytte 72,773 og i Ejend. uden Udbytte 53,115
Kr. Skatteproc. for Afgift paa Formue og Lejlighed er 1898 6 5/8 pCt.
Den anslaaede Indtægt er 481,300 Kr., deraf skattepligtig Indt. 411,325 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Andel i Raadhuset (se S. 140)
samt Sprøjtehuset, Fattighuset, to Skolebygninger, den ene paa Marken
med et Tilliggende af 6 Td. Ld., og Lystskoven.

Rødby har intet fast Brandmandskab; if. Lov af 21/3 1873 ere alle Mænd
i Alderen 20—50 Aar pligtige til at gøre Tjeneste i Brandkorpset, af
hvilket en Afdeling danner Politikorpset.

I Rødby er en Filial af Laalands Spare- og Laanebank i Nakskov.

I gejstlig Henseende er Ringsebølle Sogn som Anneks forenet med Rødby.

Rødby hører til 5. Landstingskr., Maribo Amts 2. Folketingskr.,
Maribo Amtstue- (Maribo) og Maribo-Rødby Lægedistrikt og har
et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskr.’ 253. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 246-—53.

Ved Rødby Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør og en
Toldassistent, der er Strandkontrollør ved Kramnitse. Ved Postvæsenet
er ansat en Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen.
Rødby staar i Telefonforbindelse med Laaland-Falsters Byer ved Nakskov
Telefonselskab.

Rødby er Endestation for Sidebanen Maribo-Rødby paa de
Laaland-Falsterske Jærnbaner (se S. 158). I Driftsaaret 1897 befordredes pr.
Bane til Rødby 16,288 og fra R. 13,169 Personer; Totalvægten af Gods,
Kreaturer osv., der ankom til R., var 201,084, medens der afgik 211,734 Cntr.

Historie. R. nævnes som Landsby (Ruthby) i Vald. II’s Jordebog. Hvornaar den
er bleven Købstad, vides ikke; den blev langt op i den nyere Tid betragtet som en
Flække, halv Landsby og halv Købstad. Aar 1454 gav Chr. I Byens Indb. Frihed
til „ligesom Købmænd“ at handle paa Tyskland i Betragtning af den store Umage,
Kost og Tæring, „Almuen“ havde med at overføre Kongens Bud til Tyskland, og
1506 udvidedes dette Privilegium til, at Indb. ogsaa maatte handle med Bønderne
og udenlandske Købmænd; 1517 stadfæstede Chr. II Byens gamle Rettigheder og
gav den Halvdelen af Langø til evig Brug; 1528 bekræftedes atter Privilegierne.
Hvad der gav Byen nogen Betydning paa den Tid, var, at den var Toldsted og
Overfartssted til Holsten og Femern, idet Overfarten foregik over dens Udhavn
Dragsminde — der dog efterhaanden sandede til og endelig 1749 blev nedlagt, efter hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free