- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
188

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Gennemsnit gaar omtr. 9 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Herredets
Fladeindhold blev 1896 ansat til 44,104 Td. Ld. (4,41 □ Mil, 243,4
Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 4967,7
Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 11,921 (1801: 7854,
1840: 9984, 1860: 11,281, 1880: 11,708). I Herredet ligger Købstaden
Nakskov. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Sønder Hrd., i
verdsl. Henseende hører det til Nørre Hrds. Jurisdikt. undt. Halsted S.,
der hører til Sønder Hrds. Jurisdikt., og til Amtets 1. Forligskreds.

Nørre Herred, i Vald. II’s Jordeb.: Horselundhæreth, hørte fra 1660 til Halsted
Klosters Amt (se videre S. 110).

Ligesom i Sønder Hrd. ere de jordfaste Oldtidsmonumenter her meget ulige
fordelte. De findes væsentligst i de nordøstl. Sogne, Birket (omtr. 95), Horslunde (80),
Vesterborg (20) og Utterslev (10); fra de øvrige kendes i alt næppe 30. Af
Monumenterne ere 25 Stengrave, Resten Gravhøje; 7 Mindesmærker ere fredlyste.

Litt.: Indberetning til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i Nørre Hrd., af
Engelhardt og Magn. Petersen, 1876.

Nakskov Landsogn, det mindste i Herredet, omgives af Nakskov
Købstad, Branderslev, Herredskirke, Halsted og Avnede Sogne. Jorderne ere
lavtliggende og jævne. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nakskov til
Maribo, Rødby og Horslunde samt den Laal.-Falst. Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 637 Td. Ld. (deraf 69 ikke matr., indvundne ved
Søudtørring), hvoraf 325 besaaede (deraf med Hvede 50, Rug 19, Byg 89, Havre 59, Blands.
til Modenh. 34, Grøntf. 15, Sukkerroer 35, andre Rodfr. 7, andre Handelspl. 12),
Afgræsn. 26, Høslæt, Brak, Eng m. m. 235, Have 11, Skov 5, Kær og Fælleder 11,
Byggegr. og Veje 22 Td. Kreaturhold 1893: 65 Heste, 205 Stkr, Hornkv. (deraf
157 Køer), 88 Faar, 76 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 64 Td.; 10 Selvejergaarde med 55, 67 Huse med 9 Td. Hrtk. og
3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 632 (1801: 118, 1840: 174, 1860:
271, 1880: 314), boede i 88 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat.
Virksomh., 184 af Jordbr., 12 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 104 af Industri, 292 af forsk.
Daglejervirksomh., 5 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Abildtorpe med Garveri; Krukholm, med 2
Ølbryggerier danner med Møllemarkens og Stormarkens Huse paa Nakskov
Købstadsjorder et Arbejderkvarter for Nakskov By. — Abildtorpegaard har omtr.
20 Td. Hrtk., 157 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager. Desuden
Gaardene Provstelund, Arvelund, Lienlund.

Nakskov Lands., en egen Sognekommune, hører under Nørre Herreds
Jurisdiktion (Nakskov), Maribo Amtstue- (Maribo) og Nakskov Lægedistr., 5.
Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 274. Lægd.

I Middelalderen dannede Sognet et eget Pastorat, Krogsbølle (Krukholm,
Krogholm). Kirken blev afbrudt 1539, da det befaledes Sognebeboerne at søge Nakskov
Kirke. Paa Reformationstiden optraadte Bondesønnen Peder Boesen mod Kirkens
sidste katolske Præst Søren Olsen, og Peder Boesen blev da valgt til Sognepræst.

Aar 1550 gav Chr. III Borgerne i Nakskov for 10 Aar al den Jord og Ejendom, som
hørte til Kronens Gaarde i Krogsbølle, mod at de skulde betale sædvanlig Landgilde
heraf; 1556 blev Brugsretten forlænget til at gælde til 1580, og 1577 fik Borgerne den
for stedse, ligesom de ogsaa fik Brugsretten til evig Tid af Kronens Ejendomme i
Skalkenæs (i Krogsbølle S.), som de oprindelig (1557) kun havde faaet paa 20 Aar.

Abildtorp var fordum et lille Kronlen, som 1450 besades af en Adelsmand
Briccius, 1502 af Hr. Joh. Fikkesen og 1505 af dennes Enke Fru Margrethe, hvorefter
det blev lagt under Engelborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free