- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
204

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broder). Næste Besidder af Baroniet var dennes næstældste Søn, Kmhr. Grev Carl
Ludv. Krag-Juel-Vind-Frijs († 1838), efter hvis Død Baroniet gik over til hans yngre
Broder Erhards Søn, Fred. Julius Krag-Juel-Vind-Frijs († 1885). Nuv. Besidder er dennes
Søn Grev Jens Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs. — Hovedbygningen, en to Stokværk
høj Bygning i italiensk Renæssancestil, er opf. 1847—49 paa det Sted, hvor
Klosterets vestl. Længe stod, medens den sydl. Længe af Klosteret, ligeledes i to
Stokv., endnu er bevaret; 1850—56 opførtes nye Mejeri-, Stald- og Ladebygninger.
I den store, smukke Have er der 1872 af Baroniets Beboere rejst en
Sandstensstøtte med Portrætmedailloner i Marmor af den forrige Besidder og Hustru.

Sæbyholm (tidligere Sæbygaard) tilhørte 1355 Hr. Ludv. Albertsen (Eberstein), der
skænkede den til Halsted Kloster. 1386 skrev derefter Hr. Lippolt van der Ost sig
af Sæby og ligeledes 1465 Hr. Henrik Daa, der dog muligvis kun havde Gaarden i
Forlening. I alt Fald havde en senere Besidder af Gaarden Oluf Falster Gaarden i
Pant af Kronen, og han var gennem sin Moder Arving efter Hr. Henr. Daa. Oluf Falster
havde Sæbygd. 1502—29, derefter fik Sønnen Peder Falster Livsbrev paa den, hvilket
overførtes til hans Svigersøn Borchard v. Pappenheim, der 1565 af Kongen fik Skøde
paa Sæbygd. Dens næste Ejer var hans Svigersøn Ejler Rud, hvis Søn Borchard
Rud her opførte store, grundmurede Bygninger; Markerne indhegnede han med Diger,
og en kostbar Vandledning anlagdes fra Mølledammen ned til Gaarden (se om ham
Vedel Simonsen, Efterretn. om de danske Ruder II S. 211 fl.). Han døde 1647 som
Slægtens sidste Mand; hans Enke maatte if. en Proces afstaa S., der nu kom under
Kronen. Aar 1673 skødede Chr. V den til Friherre Winterfeld (se under
Vintersborg); 1695 fik han Tilladelse til at afbryde Nørre Sæby og lægge dens 8 Gaarde
under S. (30 1/2 Td. Hrtk.). Ved Baroniets Opløsning solgtes S. tillige med
Vintersborg til Grev C. H. A. Hardenberg-Reventlow (se S. 196), der lagde Godset ind under
Grevskabet. — Det gamle Sæbyholms Bygninger, der laa paa en Halvø, omflydte af
Grave og Fjorden, ere nu afbrudte, og en ny Hovedbygning, i eet Stokv. med
Kvist, er opført 1856—58 nogle hundrede Al. mod N. V. ved Landevejen.

Meltofte har været en gammel Hovedgaard, der 1360—97 ejedes af Jens Krag,
som en Tid var Landsdommer i Laaland og siges at have indgivet sig i Halsted
Kloster med alt sit Gods. Senere kom Gaarden atter i privat Eje og tilhørte Anders
Graa 1449, Niels Madsen (Gøye) 1462 og Christiern Brun 1482. Sidstnævnte
overdrog 1500 Gaarden til Kronen mod at faa Livsbrev paa den og paa Knubbelykke
og Næsby Birker. Senere havde bl. a. Hr. Otto Krumpen Gaarden i Forlening. Dens
sidste Lensmand Chrf. Rosengaard fratraadte den 1588.

Foruden en St. Helene Kilde har der i Sognet tæt V. S. V. for Halsted været en
hellig Kilde, Magshøj Kilde, der endnu i Beg. af 19. Aarh. besøgtes af syge St.
Hans Nat. Her var der et St. Olufs Kapel, som Sognefolket i Halsted 1564 fik
Tilladelse til at nedbryde for at benytte Materialerne til deres egen meget forfaldne
Sognekirke.

Tæt V. for Øster-Karleby ligger „Brun Kirke“, formentlig en gammel Borgplads.
Et andet Voldsted findes ikke langt V. S. V. herfor.

Vesterborg Sogn omgives af Annekset Birket, Horslunde og Halsted
Sogne samt Sønder Hrd. (Stokkemarke S.). Kirken, mod S. V. i Sognet,
ligger omtr. 1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Nakskov. De gennemgaaende lerede Jorder
hæve sig fra det omliggende lavtliggende Land og ere temmelig bakkede („det
laalandske Schweiz“). Omtr. 1/5 af Arealet er dækket med Skov (Benedictes
Lund, Rosningen, Ludvigshave, Bøgeskov, Bøgeholte Sk., Nørre- og
Sønder-Fredsk., Nørrerodsk.). I Sognet ligger Pederstrup Sø og Vesterborg Sø
(omtr. 20 og 50 Td. Ld.); gennem det løber Halsted Aa.

Fladeindholdet 1896: 4466 Td. Ld., hvoraf 1986 besaaede (deraf med Hvede
266, Rug 174, Byg 686, Havre 225, Bælgsæd 13, Blands. til Modenh. 117, Grøntf.
64, Kartofler 14, Sukkerroer 386, andre Rodfr. 32, andre Handelsplanter 8),
Afgræsning 350, Høslæt, Brak, Eng m. m. 841, Have 83, Hegn 37, Skov 985, Moser, Kær
og Fælleder 13, Byggegr. og Veje 142, Vandareal 28. Kreaturhold 1893: 284
Heste, 1144 Stk. Hornkvæg, (deraf 810 Køer), 418 Faar, 410 Svin og 13 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 422 Td.; 5 Selvejergaarde
med 156, 35 Arvefæstegaarde med 206, 2 Fæstegd. med 5, 138 Huse med 42 Td.
Hrtk. og 27 jordløse Huse (1/2 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 1211

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free