Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
55, Kartofler 14, Sukkerroer 174, andre Rodfr. 62, andre Handelspl. 8), Afgræsning,
408, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1129, Have 53, Hegn 10, Skov 544, Moser 102, Kær
og Fælleder 39, Heder, Klit 14, Byggegr. og Veje 126, Vandareal 10. Kreaturhold
1893: 358 Heste, 1134 Stkr. Hornkvæg (deraf 779 Køer), 892 Faar, 517 Svin og 9
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 474 Td.; 41
Selvejergaarde med 229, 19 Arvefæstegd. med 116, 11 Fæstegd. med 60, 144 Huse med
40 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. (1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2
1890: 1224 (1801: 876, 1840: 1123, 1860: 1265, 1880: 1267), boede i 260 Gaarde
og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomhed, 774 af Jordbr., 55 af Fiskeri,
253 af Industri, 33 af Handel, 7 af Skibsfart, 6 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres
Midler, og 21 vare under Fattigv. Fiskeri har nogen Betydning.
I Sognet Byerne: Birket med Kirke (noget S. for Byen), Kapellanbolig,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Andelsmejeri, Købmandsforretn. og Mølle;
en Del af Magletving (Resten i Vesterborg S.); Store-Lindet med Skole
og Fællesmejeri (Ernstminde); Lille-Lindet; Hejringe med
Købmandsforretn.; Torrig med Fattiggaard (Pl. for 15 Lemmer); Hjelmholt; Kragenæs
med Havn (anlagt 1879, uddybet i de sidste Aar til omtr. 12 F.), hvorfra
Færgefart til Fejø, Kro og Købmandsforretn.; Ravnsby med Mølle og
Andelsbageri. Krangerne- og Hejninge-Huse. - Nygaard har 12 3/4 Td. Hrtk.,
107 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 3 Skov, Resten Ager.
Birket S., en egen Sognekommune, hører i administr. Henseende under
de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under
2. Udskrivningskr.’ 280. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Christianssæde.
Kirken (overkalket), der ligger højt, bestaar af Skib og Kor med lille, tresidet Afslutning
og Vaabenhus mod S. Den er opført af røde Munkesten; Kor og Skib ere
overhvælvede; rundbuede Vinduer. Altertavlen er et Maleri, Nedtagelsen af Korset, af
Abildgaard eller Højer (om den gamle Altertavle, der 1844 kom til Nationalmus., se Fr.
Beckett, Altertavl. S. 45), Prædikestol fra 18. Aarh.; interessant Granitdøbefont med
figurlige Fremstillinger. Ved Siden af Kirken er der et Klokkeskur.
Ravnsborg Voldsted ligger umiddelbart ved Havet, med en brat Skraaning ned
mod dette og omgivet af lave Engdrag og Skovplantning. Voldstedet, der har været
omgivet af Volde og Grave, og som vistnok tidligere har dannet et Næs, som mod
N. og V. var adskilt fra Landet ved en Vig, medens det mod S. ved en Vold stod
i Forb. med omliggende Land, er 960 F. i Omkreds. Borgens Anlæg er vistnok
paabegyndt 1335 (S. R. D. I. S. 302) af Grev Johan den milde. Hans Høvedsmænd her var
Krege Brockdorff og derefter Otte Breide; 1347 blev den paa Kongens Vegne overgivet
til Niels Hane (S. R. D. VI. S. 254, 525); 1350 havde Henneke Hummersbüttel Slottet og
det halve Laaland i Pant, men hans Sønner Hr. Johan og Hartvig Hummersbüttel
kvitterede Kong Valdemar for Pantesummen 1359, men beholdt Slottet som Len i de
følgende Aar; 1366 nævnes Hartvig Hummersbüttel og 1376 Deghener Buggenhagen
som Høvedsmænd her; 1387 blev Slottet indløst fra Henning Meinstorp, og af de
følgende Lensmænd kendes Lyder Kabel 1388, Hr. Anders Jepsen Lunge 1419 og
1423, Hr. Lyder Kabel 1436, Hr. Morten Jensen Gyrstinge 1437—46, Hr. Anders
Ebbesen Galt 1457, Hr. Jep Jensen Ravensberg, der formenes at have taget sit
Slægtnavn af Slottet, 1459 og 1478, Hr. Johan Fikkesen 1481 og 1482, Vincents
Iversen Dyre 1497, Hr. Markvard Rønnow 1503, Bjørn Andersen 1506 og 1507,
Hr. Johan Oxe 1523—34. Senere var Lenet mest forenet med Halsted Kloster. Slottet
var i ældre Tid en anselig Plads og en af Kronens vigtigste Forleninger, til hvilken
laa Sønder og Nørre Herred samt de nærmeste Smaaøer. Som anført S. 193
benyttede Kongen nogle af dets Materialer til Anlægget af Engelborg (se Haderup, i
Følgebl. til Nakskov Avis 1876, Nr. 16—17).
Af de henved 90 Gravhøje, som kendes i Sognet, ere 5 fredlyste, deribl. ved
Birket en af Landets største, Bavnehøj. Paa Ravnsby Mark ligger Glentehøj, med
en anselig og ret vel bevaret Jættestue.
Birket var indtil 1687 et eget Pastorat, og bestyres if. kgl. Res. af 1/2 1877 af en
Kapellan p. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
