Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 223 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 256 Td.; 22
Selvejergaarde med 97, 28 Arvefæstegd. med 111, 3 Fæstegd. med 20, 116 Huse
med 26 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 709 (1801: 466,
1840: 577, 1860: 724, 1880: 731), boede i 144 Gaarde og Huse; Erhverv: 35
levede af immat. Virksomh., 448 af Jordbrug, 143 af Industri, 33 af forsk.
Daglejervirksomh., 30 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vester-Tirsted (gml. Form Tyrsted) med Kirke og
Skole; Øster-Tirsted; Brandstrup med Præstegd. (Rubbeløkke),
Kapellanbolig, Skole, Fattiggaard for Tirsted-Skjørringe-Vejleby Komm., Plads
for 40 Lemmer), Missionshus (oprettet 1897), Forsamlingshus (opført
1892) og Mølle; Gjerringe, Viet, Hollet. Paa Øen Lang er 3 Gaarde.

Tirsted S., een
Sognekommune med
Annekssognene, hører under
Fuglse Herreds
Jurisdiktion (Rødby), Maribo
Amtstue- (Maribo) og
Lægedistr., 5.
Landstingskr. og Amtets 2.
Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 241.Lægd.
Kirken tilhører Grevsk.
Christianssæde.

Tirsted Kirke.

Kirken, en af de
interessanteste Landsbykirker i
Amtet, bestaar i den oprindl.
Skikkelse af Skib og Kor
med lige Afslutn. og Taarn
mod V. Den er opført ved
1200 i Rundbuestil af røde
Munkesten, men er senere
ofte undergaaet
Forandringer; saaledes bleve Skib
og Kor overhvælvede i den
senere Middelalder, og der
blev tilføjet et Vaabenhus
mod S. Korgavlen har
Tandsnitskifte, Blindinger med
Rundbuefrise, Skibets Mure
en lignende Frise og
Tandsnitskifte. Det mærkeligste
ved Bygningen er det
anselige, to Stokværk høje Taarn, der er lige saa bredt som Skibet, og som er opført
samtidig med dette, dog er den øvre Del senere ombygget. De to Stokværk aabne sig
ind til Skibet, forneden ved to rundbuede Arkader, som slutte sig til en lav,
fritstaaende Søjle, foroven ved to lignende, men mindre Bueaabninger, som forenes
ved en af Halvsøjler og retvinklede Led sammensat Pille. Ved en gennemgribende,
af Arkitekt Ove Petersen ledet Restauration 1891—92 har man søgt saa vidt muligt
at gengive Bygningen dens oprindelige Udseende; Murene bleve befriede for
Overkalkningen, Hvælvingerne erstattedes med et Bjælkeloft m. m. Taget paa Taarnet er
afvalmet paa alle fire Sider. I Koret er en Del Kalkmalerier (Fremstillinger af det
gml. og nye Testam.), Friser osv., der stamme fra Beg. af 15. Aarh. (paa den nordl.
Væg staar: „Hennyngus Kabel“, se under Christianssæde), restaurerede; nogle fra
en noget senere Tid stammende Kalkmalerier fandtes paa de nu forsvundne
Hvælvinger (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 74). Altertavlen er et nyt Trækrucifiks;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>