- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
244

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og nyt Vaabenhus (nu Ligkapel) mod S. Den er opført i den tidligere Middelalder (en
god Type paa en Kirke fra Absalons Dage) af røde Munkesten, men er stærkt
restaureret 1859—60. Paa Taarnets vestl. Mur Aarstallet 1668, paa den østl. C. V.
V. H. (Chr. Ulr. v. Harstall). Der ses Spor af de ældre, rundbuede Vinduer. Indgangen
til Kirken er gennem en ny Portal i Vestgavlen af Taarnet. Taarnrum, Skib og
Kor ere overhvælvede. Altertavlen er fra 1860, med et Maleri af italiensk Skole
(Disciplene i Emaus). En i Alterbordet funden Relikvieæske (med „Relikvier af de
11,000 Jomfruer eller St. Johannes’ Arm“) er nu i Nationalmuseet. Gammel
Sandstensdøbefont. Over Korbuen et nyere Krucifiks af Egetræ. Prædikestolen er et rigt
Billedskærerarbejde fra 2. Halvdel af 16. Aarh. I Vaabenhuset Ligsten over Præsten
Mads Hansen, † 1660, og over en gejstlig (med Portrætfigur i Legemsstørrelse) fra
1490. Over Hvælvingerne paa den nordl. Mur i Skibet findes Rester af malede
Ornamenter, vistnok fra Midten af 13. Aarh. Klokken, uden Indskrift, er formentlig fra
14. Aarh. — Paa Kirkegaarden ere bl. a. begravede Baronesse C. H. Barner († 1860)
med hendes 2 Mænd, Baron O. D. Kaas-Lehn og H. Chr. Baron Rosenørn-Lehn,
Udenrigsmin., Kmhr. O. D. Baron Rosenørn-Lehn († 1892) og Præsten Laur. Nicolai
Hallager (f 1868), over hvem et af Menigheden rejst Monument; endvidere
Begravelse (med Granitsten og Jærngitter) for de Krigere fra 1864, der døde paa
Lasarettet paa Berridsgd.

illustration placeholder
Berridsgaard.


Berridsgaard tilhørte oprindelig Slægten Pøyske: Markvard P. af „Biergitt“ 1382,
Hartvig „Poysækæ“ i „Byæræth“ 1397, Hr. Hans P. 1462, Ejler P. 1487, Markvard
P. 1502. Sidstnævntes Søster Inger ægtede Erik Olufsen (Blaa) til Oreby, og deres
Datter Barbara bragte begge disse Gaarde til sin Ægtefælle Otte Clausen (Huitfeldt).
Næste Ejer var disses Søn Rigsraad Chrf. H. († 1559), derefter hans Søn Jakob H.
(† 1583), Fader til Hr. Henrik H. († 1652), den sidste Ejer af denne Familie. Hans
Datter Øllegaard H. bragte Gaarden til sin Mand Rigshofmester Joch. Gersdorff, der
1654 solgte den til v. Harstall, hvis Søn Overstaldmester Chr. Ulrik v. H. forøgede
Tilliggendet betydeligt. Han døde 1719, og Datteren Dorothea Magdalene v. H.
solgte 1724 sin Halvpart til sin Svoger Generalmajor J. C. v. Kørbitz. Hans Enke
Charlotte Sophie v. H. solgte B. 1736 (559 Td. Hrtk.) for 37,000 Rd. K. til Abrh.
Lehn († 1757), hvis Søn Abrh. L. oprettede Baroniet Guldborgland (se S. 242). —
Hovedbygningen, (se S. 243), nærved Landevejen til Guldborg Færge og omgiven af
Skov, er en ualmindelig smuk, gammel Bygning, opført 1586 af Elisabeth Friis, Enke
efter Jac. Huitfeldt (over Indgangen til Taarnet staar ovennævnte Aarstal og deres
Vaabener). Den er opført af Grundmur i to Stokværk, til Dels med hvælvede Kældere
og med ottekantet Taarn med Spir paa Sydfaçaden; i øverste Stokv. findes
Riddersalen; den forrige Ejer har ladet Bygningen restaurere for saa vidt muligt helt at
føre den tilbage til dens oprindelige Skikkelse; saaledes er der paa Nordfaçaden
tilbygget en Karnap og en Altan. Bygningen, som nu er ubeboet, benyttedes 1864
til Lasaret. I den smukke Have er der nogle store Lindealleer. (Se C. Molbech,
Bidr. til Berridsgds. Hist., i Hist. Tidsskr. 1. R. II Bd. S. 123 fl.).

I Taars (Thornes) boede 1414 Jens eller Niels Jepsen (Gøye) og 1417 Hr. Hartvig
Pøyske.

I Guldborglands Skove (Kalø Sk. og Storskoven) er der fredlyst 5 Høje, 2
Dyssekamre samt en Høj, „Splittorps Høj“, omsluttende en anselig Jættestue. — I den
Høj, hvorpaa den for faa Aar siden afbrændte Killerup Mølle stod, gjordes 1898
i en Jættestue et stort og vigtigt Fund.

Vigsnæs Sogn, et Næs, der skyder ud i Vordingborg Bugt mellem de
to Vige Hildesvig og Taars Vig, det nordligste Sogn i Herredet, omgives
af Taars og Majbølle Sogne, Vordingborg Bugt og Guldborg Sund. Kirken,
mod N. V. i Sognet, ligger omtr. 1 1/2 Mil N. for Sakskjøbing og 3/4 Mil
N. V. for Guldborg Færge. De temmelig jævne Jorder ere lerede,
mergelblandede og meget frugtbare. Henved 1/4 af Arealet er dækket med Skov
(en Del af Storsk., Hildesvig Sk., Vigsnæs Sk., Odden). Til Sognet hører
Øen Vigsø (omtr. 30 Td. Ld.), der ligger ud for Sognets Nordspids.

Fladeindholdet 1896: 2083 Td. Ld., hvoraf 811 besaaede (deraf med Hvede
127, Rug 91, Byg 300, Havre 124, Bælgsæd 58, Blandsæd 49, til Grøntfoder 22,
Kartofler 5, andre Rodfrugter 30), Afgræsning 210, Høslæt, Brak, Eng m. m. 404,
Have 17, Skov 497, Moser 11, Kær og Fælleder 30, Hegn 10, Stenmarker m. m. 20,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:00 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free