Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvede 120, Rug 98, Byg 195, Havre 104, Bælgsæd 52, Blandsæd til Modenh. 106,
Grøntf. 59, Kartofler 5, Sukkerroer 33, andre Rodfr. 74), Afgræsning 164, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 316, Have 21, Moser 43, Kær 2, Hegn 3, Byggegr. og Veje 67,
Vandareal 6. Kreaturhold 1893: 136 Heste, 482 Stk. Hornkvæg (deraf 330 Køer),
195 Faar, 260 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 154 Td.; 29 Selvejergaarde med 139 og 67 Huse med 15 Td. Hrtk.
Befolkningen, 1/2 1890: 460 (1801: 240, 1840: 392, 1860: 463, 1880: 459), boede i
91 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 270 af Jordbr., 4 af
Fiskeri, 89 af Industri, 13 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirksomh. og 37 af deres
Midler.
I Sognet Byerne: Lillebrænde (i Vald. II’s Jrdb. Brænningy litlæ)
med Kirke og Skole; Barup (i Vald. Jrdb. Batæthorp); Saml. af Gaarde og
Huse: Porrehuse. — Blæsebjærggd.: 14 5/8 Td. Hrtk., 126 5/8 Td. Ld. hvoraf
9 Eng, Resten Ager; 1 Hus.
Lillebrænde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som
dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 184. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Kirken, der er meget lille, bestaar af Skib og Kor med flad Altervæg samt
Vaabenhus mod S. Den er opført af røde Munkesten og forsynet med højt, spidst Tag.
Kirken har fladt Loft. Over Korbuen et gammelt Krucifiks. Smagløs Altertavle med
Maleri af Fru Ingemann (Børnenes Hosianna i Templet); Prædikestolen bæres af en
i Træ udskaaren, siddende Bispefigur; Døbefont af imiteret Sandsten.
Aar 1328 nævnes Regnerus Regensøn af „Lidle Bredning“ i Falster og 1425 Mathias
Falster af „Lillæ Breging“. Midt i 15. Aarh. afhændede Hr. Mogens Gøye sin
Hovedgaard „Bregning“ i Falster til Hr. Oluf Axelsen Thott.
Tæt ved Barup Søs nordl. Bred har der staaet en middelalderlig Bygning, omtr.
100 F. lang i Ø. S. Ø. — V. N. V., opført af røde Munkesten paa et Kampestensfundament.
De endnu delvis bevarede, jorddækkede Fundamenter synes at vise, at det har
været en Kirke; mulig har den hørt til den til Stubbekjøbing knyttede St. Jørgensgaard
(se S. 168). Sagnet kalder Bygningen snart et Slot, snart et Kloster eller Kapel.
Lillebrænde var et eget Sogn indtil 1692, da det blev Anneks til Torkildstrup. I
2. Halvdel af 16. Aarh. var det blevet befalet, at Sognet skulde henlægges til
Stubbekjøbing, og Kirken var ogsaa bleven lukket; men da Beboerne klagede over den lange
Vej til Byens Kirke, blev det ved kgl. Brev af 14/1 1570 befalet Sognepræsten i
Stubbekj. enten at skaffe en Kapellan til Lillebrænde eller lade Sognet atter faa en
egen Sognepræst.
Gundslev Sogn, hvis nordlige Halvdel er en Halvø, som ved Sortsø Gab
skilles fra Bogø, omgives af Lillebrænde, Torkildstrup, Nørre-Kirkeby og
Nørre-Alslev Sogne samt Vordingborg Bugt. Kirken, mod S. i Sognet, ligger 1
Mil V. for Stubbekjøbing. De lerede og kalkblandede, ved Stranden
sandede Jorder ere bølgeformede. En Del Skov (Skjerne Sk., Hestehave,
Arnevænge, Fredsk.). Paa Sydøstgrænsen er Sortsø Nor, mod V. Skovby Nor,
nu begge udtørrede, trængt ind i Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Stubbekjøbing til Nørre-Alslev.
Fladeindholdet 1896: 4057 Td. Ld., hvoraf 2138 besaaede (deraf med Hvede
262, Rug 290, Byg 498, Havre 318, Bælgsæd 138, Blandsæd til Modenh. 274, Grøntf.
115, Kartofler 17, Sukkerroer 50, andre Rodfrugter 176), Afgræsning 261, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1292, Have 60, Skov 193, Moser 3, Kær 4, Hegn 19, Byggegr. og Veje
83, Vandareal 2 Td. Kreaturhold 1893: 430 Heste, 1327 Stk. Hornkv. (deraf 905
Køer), 674 Faar, 841 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 451 Td.; 84 Selvejergaarde med 403, 141 Huse med 47 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1092 (1801: 627, 1840: 900,
1860: 1102, 1880: 1140), boede i 226 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af
immat. Virksomhed, 746 af Jordbrag, 4 af Fiskeri, 209 af Industri, 27 af Handel,
2 af Skibsfart, 43 af forsk. Daglejervirksomh., 36 af deres Midler, og 6 vare under
Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
