Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1813 Td. Ld.) sammen med Hasselø (62 Td. Hrtk.) for 8133 Rd. til Strandrider Lars
Leegaard, efter hvis Død begge Øerne købtes af Chr. Hincheldey til Ourupgd. for
5200 Rd. K.
Ogsaa paa Hasselø kom der Hollændere, dels direkte fra Amager (der fortælles,
at „Enkedronning Sophie fik dem herover for sin Bekvemmelighed“), dels fra Bøtø,
ligesom de ogsaa efterhaanden udbredte sig over Falsters sydl. Sogne: Idestrup,
Veggerløse, Skjelby og Gjedesby, der ofte sammenfattedes under Navnet „Gjedser“
(se D. Atl. III S. 370), og gav dem et eget Præg ved deres særegne Skikke,
Levemaade og Klædedragt, der var den samme som paa Amager. Længst holdt vel
dette Særpræg sig paa Hasselø, hvor Dyrkningen af Køkkenurter har haft stor
Betydning, og hvor der lige op til vore Dage af Fiskerne anvendtes de saakaldte
„Eger“ eller „Ejger“, Baade, der vare forarbejdede af udhulede Træstammer. Fornavnene
paa disse Egne (Acht eller Agt, ɔ: Agathe, Fro, Marchen, Adrian, Tønnes, Jan osv.)
minde endnu om Afstamningen.
Ikke langt fra Kirken har der ligget Voldpladsen af en Gaard, Jerlitse (Stedet
kaldes endnu „Jerlitse Marken“). — Tæt S. for Veggerløse har der fra Guldborg
Sund strakt sig en lige Vold med foranliggende, mod S. vendt Grav hen til Bøtø
Nors Nordspids. Volden, der nu kun spores som en svag Højning, har flere Steder
været mandshøj.
I Erik af Pommerns Tid skal der lidt S. for Marrebæk have været en Rende, Bruserup
Aa, der forbandt Bøtø Nor med Guldborg Sund, og som kunde modtage Baade med
48 Td. Korn (se D. Atl. III S. 338).
Af samtlige 16 Oldtidsmonumenter (heraf er en Høj ved Veggerløse fredlyst) findes
ingen paa Bøtø eller Hasselø. — Ved Pløjning af en Mose ved Rabjærg er der fundet
et Par ret vel bevarede Broncelurer.
Skjelby Sogn omgives af Annekset Gjedesby, Bøtø Nor, Veggerløse
Sogn og Guldborg Sund. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. Ø. for
Nykjøbing. De ujævne, noget bakkede Jorder ere lerede og kalkblandede.
Lidt Skov (Dyrevænge, Fiskebæk Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Nykjøbing til Gjedser og den Falst. Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 2604 Td. Ld., hvoraf 1399 besaaede (deraf med Hvede
219, Rug 48, Byg 344, Havre 293, Bælgsæd 30, Blandsæd til Modenh. 101, til Grøntf.
55, Kartofler 8, Sukkerroer 267, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 274, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 700, Have 35, Skov 64, Kær og Fælleder 37, Hegn 5, Byggegr. og Veje
82, Vandareal 8 Td. Kreaturhold 1893: 220 Heste, 846 Stkr. Hornkv. (deraf
552 Køer), 470 Faar, 498 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 296 Td.; 48 Selvejergaarde med 285, 81 Huse med 11 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 767 (1801: 476, 1840: 570, 1860:
637, 1880: 765), boede i 140 Gaarde og Huse; Erhverv: 49 levede af immat.
Virksomhed, 478 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 95 af Industri, 6 af Handel, 6 af
Skibsfart, 80 af forsk. Daglejervirksomh., 34 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne Skjelby, ved Landevejen og Jærnbanen, med Kirke,
Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1891),
Mølle, Jærnbaneholdepl. (Gjedesby Holdepl.), Telefonstation og Lægebolig;
Fiskebæk med Jærnbane- og Telegrafstation samt Fællesmejeri; Stavreby
med Udskibningssted og Skole. Nygaards Huse. — Hovedgaarden
Gjedsergaard har 70 1/4 Td. Hrtk., 723 1/2 Td. Ld., hvoraf 43 Eng, 60 Skov,
131 Nor, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 1 Td. Hrtk. samt
Veggerløse, Skjelby og Gjedesby Konge- og Kirketiende af saml. matrik.
Tiendehrtk. 153 3/8 Td.
Skjelby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nykjøbing
Herreds Jurisdiktion (Nykj.), Maribo Amtstue- (Filial i Nykj.) og Nykjøbing
Lægedistr., 5. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 206. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjedsergaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, nyopførte 1857 fra Grunden, delvis af huggen
Kamp, vistnok fra en tidligere middelalderlig, nedbrudt Bygning, ellers af gule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
