- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
305

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem Odense Fjord og Kjerteminde Bugt i Munkebo Bakker hæver sig til
186 F., 58,4 M. (Loddenhøj). Amtet er næsten overalt dækket af Rullestens
leret, dog fremtræder enkelte Steder ogsaa Rullestenssandet, som i
Hindsholmen og i Egnen om Bogense. Hvad Frugtbarheden angaar, staar Amtet
noget over Gennemsnittet af Øernes Amter; der beregnedes ved Matr. at
gaa 9 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (1025 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende
til Takst 12,7). Søerne ere faa og ubetydelige. Det største Vandløb er
Odense Aa, der dog udspringer i Svendborg Amt; den løber mod N. V.
og N. og falder i Forening med Odense Kanal ud i Odense Fjord. Af andre
Vandløb paa Øens nordl. Skraaning nævnes Stavis Aa, der løber mod Ø.
til Odense Kanal, og Storaa, der løber mod N. ud i Lille Bælt (Baaring
Vig). Paa Øens vestl. Skraaning løbe to større Aaer ud i Lille Bælt:
Brendeaa og Haarby Aa, hvis Bækkener adskilles ved det Højdedrag, hvori
Øksnebjærg, 270 F., 85 M., ligger. Skovarealet, 20,140 Td. Ld., er i
Forhold til de andre Amter ikke særlig betydeligt.

Amtets Størrelse er if. Arealopgørelsen 1896: 32,41 □ Mil (1784,5
Km.); det er det største af Øernes Amter. Af det saml. Fladeindhold
udgør Købstæderne 0,59 □ Mil (32,9 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold,
hvori Søplanens Vandarealer (2095 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes
16/7 1896 til 321,398 Td. Ld. (omtr. 176,770 Hekt.). Heraf var besaaet
Fladeindhold
155,778 Td. Ld. (deraf med Hvede 6616, Rug 28,113,
Byg 35,160, Havre 34,177, Blandsæd til Modenhed 24,274, Boghvede
341, Bælgsæd 608, Kommen og Raps 75, Frøavl 1106, Kartofler 3246,
Sukkerroer 6163, Foderroer 8953, Grøntfoder 6523, Hør og Hamp samt
Havesager 274, Tobak 138); der henlaa til Brak 28,857, til Høslæt og
Afgræsning 74,655; Engarealet var 14,341 Td. Ld. Fladeindholdet af Have
var 5508, af Skov 20,140, Moser 4931, Kær og Fælleder 3589, Heder m. m.
661, Flyvesand 91, Stenmarker 756, Byggegrunde, Veje osv. 8880, Hegn
og Læplantninger 2170 samt Vandarealer uden for Søplanen 1040 Td. Ld.
Af samtlige Øernes Amter har dette Amt det største besaaede Areal, og her
inden for atter det største „Kornareal“; dette skyldes i Særdeleshed den
stærkt udbredte Havredyrkning, ligesom ogsaa Avlen af Blandsæd til Modenhed
og af Rug er større end i noget andet Amt. Boghvededyrkningen spiller
nogen Rolle, men er i stærk Aftagen i den nyere Tid; derimod er
Dyrkningen af Sukkerroer tiltagen betydeligt, og den er af stor Betydning, om
end ikke saa stor som paa Laaland-Falster. Endelig kan nævnes, at der
til Frøavl er udlagt et langt større Areal her end i noget andet af Øernes
Amter, ligesom dette Amt er det eneste i Landet, hvor der drives Tobaksavl
af nogen Betydning (mrk. dog Egnen om Fredericia). Foderroearealerne ere
betydelige, og Græsarealerne ere større end i noget andet Amt paa Øerne.
Der er heller ikke noget Amt i Landet, som har et saa stort Haveareal.

Af Husdyr fandtes 15/7 1893: 28,497 Heste, 106,612 Stkr. Hornkvæg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free