Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nuv. Læseforening, en til Jomfru Marie og St. Alban viet Kirke, til
hvilken Kongen, formentlig 1075, fra England havde overført St. Albans
Relikvier (i Forvejen fandtes der her Relikvier af St. Osvald). Da denne
Kirke, alm. kaldet Albani Kirke, kun var af Træ og saaledes ikke syntes
anselig nok for disse Helligdomme, begyndte Kongen tæt V. S. V. for
Trækirken Opførelsen af en Stenkirke, der ligeledes fik baade Jfr. Marie og
St. Alban til Værnehelgener. Før denne nye Kirke var rejst, døde imidlertid
Kongen, men Arbejdet fortsattes; efter Ælnoth maa det antages, at den
har været bygget af Kvadersten af Kamp eller Tuf („insigni lapideo tabulatu
erecta“) i ren Rundbuestil og har haft en Krypt, som var færdig 1094, da
Kongens Lig nedsattes her. Som Følge af Kongens Kanonisation 1101
blev Kirken ogsaa indviet til. St. Knud, og udelukkende under dette Navn
fremtraadte den senere. Aar 1157 hærgedes den af Ildebrand i saa høj
Grad, at de følgende Bisper skulle have opbygget den fra ny (1162 stod
Koret færdigt); 1247 eller kort før afbrændte den atter, og den Kirke, der
da rejstes (altsaa paa Albani Stenkirkens Grund) skal i det væsentlige være
den, som nu staar. Om den gamle Albani Trækirke udtaler Engelstoft, at
den paa et eller andet Tidspunkt, uvist hvornaar, blev erstattet med en
Stenkirke, der rejstes paa Trækirkens Grund og 1542 blev befalet nedlagt;
formentlige Fundamenter af den bleve fundne 1886 paa Albani Torv i
Krogen ved Læseforeningen. Paa Kirkegaardens Grund fandtes 1883 en
Blyplade med Runeindskrift fra Beg. af 11. Aarh. (se Stephens, Aarb. f. n.
Oldk. 1885 S. 1 fl.).
Helt anderledes lyder den af Dr. Henry Petersen fremsatte Anskuelse,
der har megen Sandsynlighed for sig, og til hvilken bl. a. A. D. Jørgensen
har sluttet sig. Herefter laa Albani Trækirke (i hvilken Knud den hellige
blev dræbt) noget nordligere end af Engelstoft antaget, omtr. mellem
Læseforeningens Forbygning og de over for liggende Bygninger, maaske lidt
længere ud paa Torvet mod Ø. Denne Trækirke blev straks nedbrudt efter
Fuldførelsen af Knud den helliges Kvaderstenskirke, der kom til at staa
S. for Trækirken (Ælnoth kalder Stenkirken „basilica australis“) i Krogen
ved Læseforeningen. St. Knuds Kirke rejstes endelig uafhængig af de andre
Kirker, paa bar Grund, i Beg. af 13. Aarh. og af Mursten. Først paa
dette sene Tidspunkt skulde Knudsbrødrene altsaa have faaet deres egen
Klosterkirke; før den Tid vare de henviste til Albani Stenkirken. Efter
Engelstoft have de fra første Færd haft deres egen Kirke i St. Knuds Kirken.
Hvorledes alt dette end forholder sig, saa er det vist, at den nuv. St.
Knuds Kirke fremtræder i ren Spidsbuestil, opført efter Branden 1247 af
Mursten uden nogen som helst Anvendelse af Kvadersten, end ikke til
Fundamenterne. Genopførelsen stod paa i over 50 Aar (1284, 1285 og
1305 udstedte Bisper Afladsbreve, til Dels vel i Anledning af dens Bygning),
idet det paabegyndte Arbejde flere Gange blev afbrudt og atter optaget (1365
tales der atter om en Brand). Kirken er øjensynligt opført i tre Stykker,
nemlig Koret, Mellempartiet og den vestl. Del („Gisicos Kirke“), som staa op
til hinanden uden Murforbinding. Efter den alm. Antagelse, som dog er bleven
bestridt af Arkitekt L. P. Fenger — der mener, at den vestl. Del er ældst,
Koret noget yngre og Mellempartiet yngst, først hidrørende fra Midten af
15. Aarh. —, er Koret den ældste og Mellempartiet den yngste Del. Man
skal først have opført Koret uden Krypt som en treskibet Kirke; men da
Terrænet stiger stærkt mod V., har man standset og opført den vestl. Del,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
