- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
385

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det hele er der til Anstalten knyttet omtr. 150 Funktionærer og Tyende.
Direktionen bestaar af tre Medlemmer med Overlægen som Formand. —
Anstalten, der ligger meget smukt mellem Middelfart og Fænø Sund,
indtager et Areal af omtr. 65 Td. Ld. Bygningskomplekset, med dets
talrige aabne Gaarde og store Haver, er omgivet af et tæt Læbælte.
Anstalten er opført efter Tegn. af Arkitekt, Prof. Vilh. Petersen og bestaar af
12 fritliggende Patientbygninger, en Hovedbygning, hvori der foruden
Lægebolig findes Kirke og Festsal, og endvidere en halv Snes Bygninger til Brug
for Økonomien og til Bolig for Funktionærerne. Anstalten har sit eget Gas- og
Vandværk, det sidste beliggende omtr. 1/4 Mil borte ved Stavreby Krat
mellem Middelfart og Strib.

Fattiggaarden, i Søndergade, er købt 1818 og har Plads til 12 à 14
Lemmer. Sygehuset, ved Blindebomsvej, er opført 1877 som en 1 Stokv.
høj Bygning og udvidedes 1895; det har Plads til 21 Patienter samt til
12 med smitsomme Sygdomme. Epidemi- og Karantænehuset, paa
Kappelsbjærg, er opført 1885 og bestaar af et Forhus (Hospital og
Beboelse for Økonomen) og et Desinfektionshus.

Milde Stiftelser: Claus Madsens Fattighus, bygget af Borgmester
Cl. M. († 1653), tidligere i Adelgade, 1819 udflyttet til Markedspladsen
ved Bjærgebankevejen, det flk en Tilbygning 1838; det har 4 Lejligheder for
fattige. Iversens Stiftelse, i Adelgade, opr. 1767 af Agent Chr. Iversen
(† 1788) og Hustru, har en 1 Stokv. høj Bygning, der afgiver Fribolig for
6 fattige Kvinder. Begge Stiftelser bestyres af Byraadet. Dronning Louises
Børneasyl
, Hj. af Søndergade og Blindebomsvej, opr. 1897, har Plads
for 65 Børn.

Af andre Bygninger nævnes: Posthuset og Telegrafstationen, i
Adelgade, Borgmestergaarden, i Adelgade, Præstegaarden, i Søndergade.
Diskontobanken,
i Adelgade (vistnok den tidligere „Magasingaard“,
som før har været Præstegaard, men som senere benyttedes til
Kvarter for danske og fremmede Krigsfolk, der droge gennem Byen) samt
et 1896 paa Østergade opf. Missionshus.

Byen har som nævnt et Anlæg paa den tidligere østre Kirkegaard.
Desuden er der N. Ø. for Byen et Anlæg paa Kappelsbjærg lige ved Bæltet,
ligesom der i Nærheden er paabegyndt Beplantningen af et Areal. Tæt Ø.
for Byen, nær Jærnbanen, har nuv. Borgmester H. C. M. Møller, anlagt
udstrakte Frugttræplantager.

Gamle Huse. Der findes endnu enkelte gamle, men tarvelige
Bindingsværkshuse. Bedst og tillige ældst er et 2 Stokv. højt Gavlhus i Brogade,
fra omtr. 1600 (se Vignetten S. 381), med simple Knægte, If. Sagnet
har Henner Friser boet her. Fra et nu nedrevet Bindingsværkshus i
Adelgade, Nr. 148, opbevares Træværket (deribl. en Egehammer med
Indskr. og Aarst. MDLXX) i Borgmestergaarden, hvor der ogsaa findes
en Egehammer fra et andet forsvundet Bindingsværkshus samt en stor, vistnok
enestaaende Samling af Ovnplader (tillige med andre værdifulde gamle Sager).
Fra et tredje, ligeledes nedrevet Hus haves i Nationalmus. en Indskriftstavle
med Aarst. 1653.

Indbyggertallet var Febr. 1890: 3078 (1801: 1019, 1840: 1428,
1860: 2123, 1880: 2345). Erhverv i 1890: 302 levede af immat.
Virksomh., 921 af Industri, 445 af Handel, 187 af Søfart, 122 af Fiskeri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free