Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 153. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Karolinekilde, Paarup S.
Kirken, helliget St. Clemens, bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Den er opført i romansk Tid af raa Kamp med tilhugne
Hjørnekvadre paa en to Skifter høj, profileret Sokkel. Af de oprindelige Vinduer er
eet bevaret i Skibet, og 3 spores paa Korrundingen; paa Skibets nordl. Væg ses Spor
af Kvindernes Indgang. Taarnet, med kamtakkede Gavle, Vaabenhuset og
Hvælvingerne over Skib og Kor hidrøre fra den seneste Middelalder (paa Taarnets Vestgavl
staar Aarst. 1606). Altertavlen har et tarveligt, nyere Maleri (Christus paa Korset).
Alterstagerne, fra 1696, have Urnernes og Krabbernes Vaabener. Den udskaarne
Prædikestol er skænket 1584 af Otte Brockenhuus og bærer Brockenhuusernes og
Venstermandernes Vaabener. Romansk Døbefont af Granit med Løvværksslyngninger
paa Kummen. I Vaabenhusets Vestvæg er opstillet Kirkens gamle middelalderlige Dør,
rigt prydet med Smedejærnsbeslag og med Aarst. 1489 og „sancte clemes ora pro me“
(afb. i Tegn. af æld. n. Arkit. 1 S. 2. R. Pl. 6). Paa Korets Loft staar en gotisk
Brevkiste med smukt smedet Beslag, skænket 1601 af Fru E. Skram til Lindved, restaureret
1898. Den ene Klokke er fra 1514, med Indskrift i Minuskler og Relieffremstillinger
af Gud Fader med Christus i Skødet og St. Clemens. Ved Korvæggen Ligsten over
Johan Brockenhuus, † 1545, og Gese Tidemand, † 1556; i Vaabenhuset Ligsten over
Niels Olufsen Anden, første Sognepræst til Stenløse og Fangel, † 1647. Epitafium
over Forpagter Andr. Jensen, † 1764, og Hustru. Som Grundsten under Vaabenhusets
ene Hjørne ligger en romansk Ligsten. En sjælden, kisteformet Gravsten med
Skulpturer, fra den ældre Middelalder, er nu i Nationalmuseet.
Lindved nævnes alt i 15. Aarh. som et Len under Næsbyhoved, men tilhørte
derefter den bekendte Borgmester i Odense Peder Marsvin, der synes at have arvet den efter
sine Forældre, men for øvrigt aldrig selv skrev sig til Gaarden. Hans Søn
Rigskansleren Jørgen Marsvin ejede 1501 L., som 1528 tilhørte hans Enke Anne
Andersdatter. Ved hans Sønnedatter Karen Pedersdatter Marsvins Ægteskab med Erik Bille
kom Gaarden til denne Slægt. Efter Erik Billes Død 1573 tilfaldt den Sønnerne Knud
og Ove Bille, derefter sidstnævntes Børn Peder og Birgitte Bille, gift med Jørgen
Hartvigsen, der ejede den 1648, men synes at have solgt den til Jfr. Dorte Skinkel,
som ejede den 1663, men hvis Arvinger 1674 solgte den til Fru Anne Vind, som
dog alt 1678 afhændede den til Oberstlieutn. Jochim Schütz. Han solgte 1691 Gaard
og Gods „med adelig Frihed paa samme Gaard“ til Fred. Gersdorf til Kjærgaard
og Bramstrup († 1724) og den var derefter forenet med Bramstrup — idet Fr. Gersdorf
1722 skødede den til Joh. Fr. Brockenhuus (se i øvrigt under Bramstrup) — til 1798,
da Kancellir. Hillerup solgte den til Landsdommer i Fyn Joh. Jac. Mylius († 1803)
og Frue Ulrikke Cathr. Rasch. Han fik 1792 Bevilling paa at afhænde Bøndergodset
og solgte derefter 1803 selve Hovedgaarden med Mølle og 5 Huse til Forpagter Chr.
Berg. Siden den Tid har den været i denne Families Eje undtagen 1889—96, da den
ejedes af Hr. Dons; nu tilhører den den tidligere Ejer H. C. O. Bergs († 1889) Enke,
Fru Vilhelmine Berg. — Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i eet Stokværk.
I Sognet har ligget Hovedgaarden Volderslevgaard, Stamsædet for den gamle Slægt
Brockenhuus, der vistnok alt i Beg. af 15. Aarh. boede her. Den ejedes af Johan
B. 1438—66, Oluf B. 1468—81, Johan B., † 1545, Otte B., † 1594, Frans B., † 1616,
alle Søn efter Fader. Siden kom den til Hans Lindenov til Hundslund Kloster, som
1632 mageskiftede den til Kronen, der bortfæstede den til to Bønder; 1652 blev
Godset pantsat til Kongen af Polen, der afhændede Pantet til Henning Pogwisch, som
endnu s. Aar pantsatte V. til Biskoppen i Fyn Laurids Jacobsen. Spor af Gaardens
Volde saas endnu for nogle Aar siden ved den sydvestligste Gaard i Byen ved
Engdraget, der skiller Stenløse Sogn fra Nørre-Lyndelse og fordum, da det var en Sø,
har værnet Gaarden.
St. Knuds Kloster afhændede 1542 Lundsgaard i Stenløse S. til Mikkel Brockenhuus.
Paa Stenløse Mark har der været en hellig Kilde, Videkilde, som langt ind i 19.
Aarh. besøgtes St. Hans Nat.
I Stenløse findes et Bystævne, som er opstillet omtr. 1865 og endnu benyttes; det
bestaar af 9 i en Rundkreds satte firsidede, tilhugne Sten med Bymændenes Navne. —
I Volderslev er der ligeledes et endnu benyttet Bystævne, der oprindl. hidrører
fra 18. Aarh. og bestod af 14 ikke tildannede Sten, af hvilke de 13 stod i Rundkreds
og een i Midten; 1884 bleve Stenene firsidet tilhugne, forsynede med Bymændenes
Navnetræk og satte i Halvkreds, samt omgivne med en Tjørnehæk og Lindetræer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
