Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faar Tilløb her fra Vomme Sø og Røjerup Sø. Sognets Nordgrænse berøres
af Landevejen fra Odense til Nyborg og den fynske Hovedbane.
Fladeindholdet 1896: 2497 Td. Ld., hvoraf 1149 besaaede (deraf med Hvede
36, Rug 267, Byg 302, Havre 236, Boghvede 6, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til
Modenhed 113, Grøntf. 53, Kartofler 42, Sukkerroer 31, andre Rodfrugter 51),
Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 608, Have 37, Skov 225, Moser 80, Kær og
Fælleder 10, Hegn 4, Veje og Byggegr. 52, Vandareal 37 Td. Kreaturhold 1893:
186 Heste, 792 Stkr. Hornkv. (deraf 499 Køer), 337 Faar og 476 Svin. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 221 Td.; 39 Selvejergaarde med 196,
1 Fæstegd. med 2, 94 Huse med 23 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1890: 704 (1801: 469, 1840: 645, 1860: 709, 1880: 723), boede i 134 Gaarde
og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbrug, 3 af
Gartneri, 172 af Industri, 23 af Handel, 7 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og
4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rønninge med Kirke, Præstegd., Skole, den milde
Stiftelse „Trøstens Boliger“ (opr. af Major Chr. S. Lemwigh til
Rønningesøgd., † 1823, med 2 Huse til Friboliger for 4—5 fattige), Andelsmejeri
og Telefonstation; Røjerup med Friskole. Ved Landevejen Langeskov,
Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, med Kro og Fællesmejeri. —
Hovedgaarden Rønningesøgaard, under Stamhuset af s. Navn, har 49 3/8 Td.
Hrtk. (hvoraf 13 7/8 i Svendborg Amt), 586 Td. Ld., hvoraf 20 1/2 Eng, 149
Skov, 25 liggende til Huse, 31 1/2 Sø, 10 Veje, Resten Ager; til Gaarden
høre Fæstegodset „Degnelodden“, omtr. 19 Td. Ld., 13 Lejehuse og en
Mølle samt Rønninge Kirketiende[1]. Lavindsgaard: 12 1/2 Td. Hrtk., 168
Td. Ld., hvoraf 20 Eng, og Tørvemose, 10 Skov, 3 til Huse, Resten Ager.
Desuden mærkes Gaarden Mariesminde, Holtsmølle, Bjernemølle med
Andelsmejeri, Mellemmølle og Gaarden Gyldenlund.
Rønninge S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
114. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rønningesøgaard.
Kirken, helliget til St. Søren, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus
mod S. og Kapel mod N. Kirken er i sine ældste Dele (Skib og Kor) en romansk
Murstensbygning. Enkelte af de oprindl. Vinduer ere bevarede, og paa Sydsiden af
Skibet findes i Vaabenhuset en smuk romansk Portal (overkalket), der har en muret
Søjle, med sortglaseret Skaft, paa hver Side og en kraftig Rundstav i Buen. Kapellet,
Taarnet og Vaabenhuset, Kirkens takkede Gavle og Krydshvælvingerne hidrøre fra
den senere Middelalder (1596 klages over Kirkens Brøstfældighed, hvorfor der udgik
Kongebud om, at Kirkerne i Odensegaards „Stift“ skulde hjælpe den). Altertavlen
er fra 18. Aarh. (den ældre, et katolsk Alterskab fra omtr. 1500, er nu i Odense
Museum). Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning. Prædikestolen og de udskaarne
Herskabsstole ere skænkede af Kaspar Markdanner († 1618) og bære hans og Sophie
Oldelands Vaabener. Udvendig i Vaabenhuset hænger en middelalderlig Dør med
rigt Jærnbeslag. I Kapellet, som fra 1861 er indlemmet i Kirken (tidligere
Begravelseskapel for Stamhusets Besiddere, hvis Lig henflyttedes dels til den nye
Assistens Kirkegaard, dels til et Gravkapel i Rønningesøgaards Have), er indmuret en
smuk Ligsten over Kaspar Markdanner og Sophie Oldeland; smstds. et Brystbillede
af førstnævnte, udført i Alabast. — Paa den nye Assistens Kirkegaard findes en
stor Gravsten over Henrik van Raden, † 1577, og Karen Brockenhuus, † 1575.
Rønningesøgaard („Søgaard“) nævnes 1326, da Ridder Niels Jensen, kaldet Ryning,
pantsatte den til sin Hustru, og 1397, da Gert Andersen Ryning fik Vidne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
