- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
443

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den er i sine oprindl. Dele romansk, opført af hugne Granitkvadre paa en Sokkel
med Skraaprofil. Paa Nordsiden af Skibet findes et oprindl. Vindue, og Levninger
af de oprindl. Døre findes paa begge Sider af Skibet. I den senere Middelalder er
Skibets Sydside og til Dels Koret (se Jacob Madsens Visitatsbog, S. 149) blevne
ombyggede, det sidste udvidet mod Ø., væsentlig af Munkesten sammen med de
gamle Granitkvadre; samtidig har Kirken faaet fladbuede Vinduer. Taarnet, med
pyramideformet Tegltag, og Vaabenhuset ere fra Middelalderens Slutn. Kor, Skib og
Taarn ere overhvælvede. Kirken udmærker sig ved sit smukke og velbevarede
Inventar. Alter, Prædikestol, to Herskabsstole, et Pulpitur i Kirkens Vestende og
Stolestadernes Endestykker ere alle Renæssancearbejder med rige Udskæringer.
Altertavlen er fra 1592 og Prædikestolen fra 1597. Granitdøbefont. Over Korbuen
et middelalderligt Krucifiks. Kirkedøren i Vaabenhuset har Jærnbeslag fra 1581. I
Vaabenhuset flere, til Dels meget slidte Gravsten, deribl. over Præsterne Marcus
Hansen Overskærer, † 1608, og Eiler Jacobsen Skaane, † 1640, samt over Marine
Markvardsdatter, † 1602. Der er fundet Rester af Kalkmalerier.

Østergaard hed tidligere „Kiil“ eller „Kjelegaard“ og tilhørte 1584 Anders Kaas
(† 1599), der synes at have forandret dens Navn til Ø. Sønnen Hans K.,
Landsdommer i Fyn († 1632), arvede Gaarden. Chr. IV erhvervede siden Ø. til sin uægte
Søn Ulrik Chr. Gyldenløve, fra hvem den blev udlagt til en af hans Kreditorer Johan
Boysen, der 1663 maatte sælge den til Jørgen Mathisens Arvinger i Kjøbenhavn;
nogle Aar efter købtes den tillige med Ulriksholm (S. 445) af Proviantskriver Hans
Hansen Osten († 1672), hvis Plejedatter Hedevig Spends eller Hansen ægtede
Amtsforvalter, Kancellir. Nicolai Brüggemann, senere Etatsr. († 1682), der lagde Trellerup
Bys Jorder ind under Ø. Aar 1703 udkøbte Anna Christina Brüggemann sine
Medejere Burchard Suhm og Drude v. Reicken, og fra hende kom Gaarden til Oberstlieutn.
Godske Hans Brüggemann († 1736), der meget forøgede dens Tilliggende, og 1736
oplod Gaarden til sin Søn Caspar Herman B., † 1781 som Konferensraad Hans
Arvinger solgte den 1783 ved Auktion til Generalguvernør, Greve Ulrik Vilh. de
Roepstorff († 1821), der 1801 solgte den til General-Haveinspektor Chr. Schmidt, som 1803
overlod den til sin Søn Johan S. († 1849), efter hvem den gik i Arv til Sønnen,
Kaptajnlieutn. Chr. J. Schmidt († 1871). Derefter ejedes den af Enken til 1885, hvis
Datterbørn havde den, indtil den 1891 overtoges af C. A. Oldenburg; 1895 solgtes den
ved Auktion for 362,000 Kr. til den nuv. Ejer, Otto Suhr. — Den nuv. Hovedbygning,
i eet Stokv. af Egebindingsværk og røde Mursten, men overkalket, paa en høj
Kælder af Kamp, er efter en Indskrift over Indgangen opf. 1731 (efter en anden
Indskrift er den tidligere Bygning opført 1598 af ovennævnte Anders Kaas). Ø. hørte
indtil 1751 til Kjølstrup Sogn.

Den tidligere Hovedgaard Dræbygaard tilhørte 1422 Fru Anne, Borkvard Limbeks,
1550 Anders Urne, hvis Søn Hans U. ejede den 1589; 1614 ejedes den af Claus
Podebusk, 1645 af Knud Ulfeld. Af Matriklen 1688 ses, at den da var opløst i
Bøndergaarde. I den vestl. Udkant af Dræby, hvor Gaarden har ligget, er der fundet
gammelt Murværk.

Den tidligere Hovedgaard Trellerupgaard tilhørte Hans Oldeland, † 1580, Enken
Tale Abildgaard, † 1597; deres Søn Hans Oldeland (med begge sine Hustruer
begravet i Munkebo Kirke) solgte den 1640 til Chr. IV, der lagde den ind under
Ulriksholm, hvorefter Gaardens Bygninger, der have ligget noget N. N. Ø. for den nuv.
Østergaard, og hvoraf der endnu findes Murbrokker, bleve nedbrudte.

Ved Kongebrev af 6/3 1570 fik Odense Tilladelse til at have en fri Havn til
Ind- og Udskibning ved Munkebo. Det er vel hertil, at der hentydes i en Præsteberetn.
af 1623, der beretter, at Odense Borgere engang agtede at anlægge en Havn der
og derfor havde anlagt en Bro mellem en lille Holm og det faste Land, men Broen
blev snart ødelagt af Isen, hvorom en Folkevise spotter: „Odense Mænd de vise —
Bygde Bro paa Ise — Gantebro, som Galgen stod osv.“

Munkebo S. skal i tidligere Tid have været Anneks til Mesinge. — Munkebo
udgjorde i sin Tid, indtil 1578, et eget Birk, Munkebo Birk.

Litt. C. Engelstoft, Munkebo Sogns Hist., i Saml. til Fyens Hist. IX S. 350.

Kjølstrup Sogn omgives af Munkebo, Marslev, Birkende, Rynkeby (af
dette ligge flere smaa Enklaver i Kjølstrup S.) og Revninge Sogne samt
Kjerteminde Fjord og Kjertinge Nor. Kirken, omtr. midt i Sognet ved
Kjertinge Nor, ligger omtr. 3/4 Mil S. V. for Kjerteminde. De ikke videre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:00 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free