- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
453

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’
104. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Lundsgaard.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Af den oprindl., af utilhuggen Kamp opførte romanske Bygning staar kun Skibets
Sydmur. I den ældre Renæssancetid er Kirken helt bleven fornyet af røde
Munkesten; Koret blev større, Kirken forlængedes mod V. og fik Krydshvælvinger, noget
senere (dog før 1589) opførtes det med blindingssmykkede Gavle i N. og S. forsynede
Taarn, ligesom Vaabenhuset tilføjedes. I nyeste Tid ere Overdelen af Kormurene
og Hvælvingerne fornyede af smaa Sten. Alterbillede fra 1815 (Opstandelsen) i ny
Ramme; ny Prædikestol; Granitdøbefont med Rebsnoninger og Ornamenter. I Vaabenhuset
er opstillet en smuk Gravsten (med Figurer) over Chrf. Ulfeld og Hustru Margrethe
Daa, lagt 1556 af Palle Ulfeld. Udvendig paa Taarnets Vestside er indmuret en
romansk Gravsten; som Dørtrin til Vaabenhuset tjener Brudstykket af en lignende.

Lundsgaard tilhørte i Midten af 15. Aarh. Peder Hogenskild til Dallund, hvis
Datter Cecilie ægtede Hr. Iven Bryske; disses Søn Eiler Bryske har formodentlig
solgt den til Claus Eriksen Biørn, der skrev sig til L. 1474 og 1484. Den næste
kendte Ejer var Palle Andersen Ulfeld, hvis Datter Ellen Ulfeld bragte den til sin
Mand Hans v. Mehlen; derpaa fulgte Palle v. Mehlen, † 1576, og hans Søn Hans
v. M., † 1609 som Slægtens sidste Mand. Gaarden gik i Arv til hans Søstre Tale,
Johan Urnes, hvis Ægtefælle 1614 skrev sig dertil, og Agathe, gift med Markor
Rodsteen; sidstnævntes Søn Palle og Sønnesøn Markor R., † 1670, ejede derefter
Gaarden. Dennes Enke Karen Juel ægtede Oberst Hugo Lützow, † 1693, hvis Sønner
Markor, † 1696, og Fr. L. arvede Gaarden, som sidstnævnte solgte til Anna Sidonia
Friherreinde Putbus, † 1725. General Dewitz’s Enke Margrethe Levetzau købte
Gaarden 1727 og testamenterede den til Frøken Raben, der blev gift med Overkmhr.
Reventlow. Denne solgte 1747 Gaarden for 28,000 Rd. til Kmhr. Jens, Juel, som
1768 oprettede Gaard og Gods til et Stamhus for sin Datter, der var gift med Grev
Chr. Ahlefeldt-Laurvigen, og den tilhører endnu Besidderen af Grevskabet Langeland. —
Hovedbygningen,
i eet Stokværk med høj Kælder og et højere Midtparti, er
opført 1765, efter at den gamle Hovedbygning var brændt to Aar før; Avlsbygningerne
ere opførte 1877—81 (Arkitekt A. Klein). Ved Nedrivningen af en Staldlænge
fandtes der to Løsholter, der ikke sade paa deres oprindl. Plads, og hvoraf den ene
havde Indskriften 1647 og Rodsteenernes og Egern-Friisernes Vaabener, den anden:
Anno 1713 hafver Dorothea Magdalena v. Harstal salig afgangne Fr. v. Lützows
ladet dette Huus bygge. (L. Boesen, Beskr. over det smukke og fornøyelige Stamhuus
L. osv., Kbh. 1769).

Jershave tilhørte 1525 Chrf. Pallesen Ulfeld, 1577 hans Søn Ulfeld Christoffersen,
hvis Datter Anne bragte Gaarden til sin Ægtefælle Mourids Emmiksen, † 1607.
Derefter kom den til ovennævnte Markor Rodsteen, hvis Datter Lisbet ægtede Gregers
Høeg, der 1627 ejede J., men 1648 solgte den til den yngre Markor Rodsteen; siden
har den haft samme Besiddere som Lundsgaard. Den flade, firkantede, nu som Have
benyttede Borgplads (57 × 68 Al.) er omgiven af velbevarede Grave; over den
sydl. har der ført en Dæmning. Det gamle, straatækte Stuehus nedbrødes omtr.
1800, men Hovedbygningens Kælder (helt tilfyldt) er endnu bevaret under Jorden.
En Dam uden for Pladsen kaldes endnu „Ulfelds Dam“.

I Storskov findes et fredlyst Voldsted, snart kaldet Jomfru- eller Røverhøj, snart
Lindshøj. Det bestaar af to forholdsvis smaa, men høje, firsidede Voldbanker,
adskilte ved og omgivne af en bred Grav.

I den nordvestl. Udkant af Revninge By ligger paa temmeligt lavt Terræn ved
Gaarden Voldsgaard et Voldsted, en firkantet, 25 Al. lang og bred Voldbanke,
omgiven af en Grav.

Ulfeld Christoffersen til Revninge nævnes 1598.

Viby Sogn omgives af Kjerteminde Købstadsjorder, fra hvilke det
adskilles ved Bodsbæk, Mesinge, Dalby og Stubberup Sogne samt Store Bælt,
ved hvilket det fremspringende Punkt Stavreshoved ligger mod S. Ø. Kirken,
mod V., ligger godt 3/4 Mil N. N. Ø. for Kjerteminde. De noget højtliggende
og bakkede Jorder (højeste Punkt paa Digrbanke ved Bøgebjærg, 112 F.,
35 M., med trigonom. Station) ere overvejende lermuldede. En Del Skov
(Møllesk., Havesk., Bøgebjærg Sk., Lundsbjærg Sk. og Kalvehaverne langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free