- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
455

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Familierne Basse og Godov, saaledes Tyge Basse og hans Søn Steen B.,
med hvem de saakaldte gamle Basser uddøde 1448 (se II S. 852). Hans Søster
Sofie ægtede Peder Olufsen Godov, og deres Søn Oluf Pedersen var Gaardens næste
Ejer. Hans Datter ægtede Palle Andersen Ulfeld, som 1449 og 1507 ejede H. Hans
Arvinger have formodentlig solgt den til Hr. Peder Lykke, som 1532 skrev sig til H.,
og den tilhørte derefter hans Søn Jørgen Lykke, hans Søster Fru Anne L., Hr. Anders
Billes til Søholm, Jørgen Lykkes Søn Henrik L. til Overgaard, † 1611, Frands L. til
Overgaard, † 1655. Hans mange Godser bleve efter hans Død delte mellem Sønnen Kai
L. og Datteren Fru Christence L. 1662 blev H. af Kommissærerne i Kai Lykkes Bo
udlagt for en Fordring paa 11,400 Rd. til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes til
Torstedlund, der efterlod Gaarden til Sønnen Generalmajor Niels Krabbe, fra hvem den
1737 ifl. Testamente kom til hans Datters Sønnesøn Major Niels Juel, og da denne
døde ugift 1740, til hans Broder, Gehejmer. Peder Juel, som 1768 oprettede den til
et Stamhus. Peder Juel, † 1779, efterfulgtes af Brodersønnen Hans Rudolf J., † 1857,
som fra 1847 ogsaa var Besidder af Stamhuset Juelsberg (s. d.), hvorefter begge gik
over til Sønnen, Kmhr. Hans J., † 1875, hvorefter Hverringe kom til den yngre Søn,
Kmhr. Niels Rud. J., † 1878, hvis Søn, Hofjægerm. H. R. J. er den nuv. Besidder. —
Hovedbygningen,
der er omgiven af Grave, er opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. og
bestaar af en Hovedfløj i to Stokv. med Frontespice og to lavere Sidefløje, alle
hvidkalkede med røde Tage (restaur. 1886—87, Arkitekt A. Klein). Laderne ere nye;
men indtil en Brand 1879 stod der en Lade med Aarst. 1660, efter Sagnet bygget
af de svenske i Stedet for en af dem afbrændt.

Brolykke nævnes første Gang i Chrf. II’s Forskrivning til Marsken Ludvig
Albertsen 1325, hvor der nævnes Niels Jonsen Brolykke og Jens Jensen Brolykke.
Senere tilhørte den Jørgen Urne, † 1480, Knud Jakobsen (Reventlow), gift med
Margrethe Jørgensdatter Urne, Jakob Knudsen (Reventlow), Tønne Pallesen (Viffert),
gift med Kirsten Knudsdatter (Reventlow), Tønne Tønnesen, Jakob Tønnesen og
Jakob Jakobsen Viffert, † 1592. Sidstnævntes Moster Anne Rønnow, Erik
Hardenbergs, arvede B., som tilfaldt deres Datter Mette, Predbjørn Gyldenstjernes. Disses
Datter Mette Gyldenstjerne, Knud Billes Efterleverske, solgte 1690 Gaard og Gods
til Baron Fred. Vittinghoff, der afhændede den til Johan Lehn, af hvem Birkedommer
Lorents Petersen 1738 købte B.; 1765 udstedtes Auktionsskøde paa den for 41,873
Rd. til Søren Jørgensen († 1791), som 1784 overdrog den for 50,000 Rd. til sin
Søn Hans Jørgensen. Efter dennes Død ægtede Enken Landinspektør Joh. Fred.
Utke 1795 (Købesummen ansat til 111,950 Rd.), og dennes Søn Joh. Ernst U. fik
1853 Arveudlægsskøde paa Gaarden for 95,000 Rd.; hans Enke Maren Kirstine
ægtede 1865 Ritmester Allan Dahl († 1896), der 1868 solgte den for 300,000 Rd. til Kmhr.
Niels Juel til Hverringe, hvis Søn, den nuv. Besidder af Stamhuset, overtog den 1882
for 494,800 Kr. — Hovedbygningen bestaar af en Hovedfløj med to Sidefløje i
eet Stokv., alle hvidkalkede med røde Tage. Gaarden er flyttet 1898, og der er
opført et nyt Stuehus uden Sidefløje (Arkitekt A. Klein).

Tæt ved den ved Udskiftningen 1803 anlagte Kastelsgaard ligger Kastelshøj (73
F.), en stor, naturlig Banke, hvis Top synes tildannet ved Kunst. Den har baaret en
middelalderlig Borg, der formentlig kun har bestaaet af et rundt Taarn (Donjon);
mange Mursten, som ere opbrudte her, ere benyttede dels til Brolykke, dels til
Kastelsgaarden. I en Præsteindberetning af 1623 menes det, at Kastelshøj (omtr. 1/2 Mil
fra det nuv. Brolykke) har været det gamle Brolykkes Plads (et Sagn lader det være
Søkongen Hindses Borg).

Af de 16 Gravhøje, som kendes i Sognet, ere to, i Mølleskov, fredlyste.

I Viby Præstegd. er Laurids Jacobsen (Hindsholm), Chr. IV’s Hofpræst, senere
Biskop i Odense, født 1600 († 1663).

Mesinge Sogn omgives af Drigstrup Sogn, fra hvilket det tidligere har
været adskilt ved den nu inddæmmede Torup Strand, Kjerteminde Købstads
Jorder, Viby og Dalby Sogne samt Kattegat (Dalby Bugt) og Odense Fjord.
Kirken, mod N., ligger omtr. 3/4 Mil N. for Kjerteminde. De ikke videre
højtliggende og med Undtagelse af den noget bakkede Halvø Skoven, der skyder
ud mellem Dalby Bugt og Odense Fjord, temmelig jævne Jorder ere overvejende
lermuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Brockdorff, der midt i Sognet
spalter sig i Vejene til Kjerteminde og Odense, samt Odense Kjerteminde Banen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 22:09:37 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free