Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Granitkvadre, staa kun Skibets Sidemure. I den senere Middelalder er Skibet forlænget
baade mod V. og Ø., hvorved det gamle Kor fjernedes; paa Østgavlens Midte er
maaske senere opf. en svær Murpille, der foroven er ottekantet og ender i et lille
Spir. Noget senere (dog før 1589) opførtes Taarnet, der har blindingssmykkede
Gavle til alle 4 Sider, og Vaabenhuset. Hele Kirken har Hvælvinger, men af
forskellig Karakter. Alle de nye Dele ere af store, røde Mursten. Altertavlen er et
daarligt, nyere Maleri i en Ramme, der indeholder Rester af et Arbejde fra tidlig
Renæssancetid; Prædikestolen, med Aarstallet 1594 paa Lydhimlen, er et fortrinligt
Renæssancearbejde; gammel Granitdøbefont. Præste- og Degnestol, med Aarst. 1586,
er et godt Billedskærerarbejde; lignende Arbejde i Herskabsstolen. I Skibet et
Trækrucifiks, vistnok fra romansk Tid. I Kormuren en Ligsten med 3 Figurer, over Anne
Hardenberg til Torslundegd., † 1612, og hendes to Mænd Anders Bielke, † 1588,
og Sivert Sehested; en anden over Fru Regitse Ulfeld, † 1571, er fra Koret flyttet
ud i Vaabenhuset. Over Herredsfoged paa Hindsholm, Hans Krag og Hustru samt
Børn hænger der et Epitafium fra 1664 i Skibet. — Det ovennævnte Hospital, ved
Kirkegaardens sydøstl. Hjørne, af store, røde Sten med Blindinger i Gavlen, er
formentlig en gammel Kirkelade.
I Torup har ligget Hovedgaarden Torslundegaard, som tilhørte Erik Hardenberg
og Fru Regitse Ulfeld og senere deres Datter Anne Hardenberg; 1580 ejedes den
af Markus Lund, 1614 af Axel Rosenkrantz, hvis Søn Holger Rosenkrantz 1631
solgte den til Tyge Brahe.
En Adelsmand Claus Frendesen i Mesinge nævnes i Beg. af 15. Aarh.
Tæt S. V. for Midskov synes der at have været et Voldsted.
Ved Lodshuse paa „Skoven“ har der været en hellig Kilde, „St. Karens Kilde“.
Dalby Sogn omgives af Annekset Stubberup, Viby og Mesinge Sogne
samt Dalby Bugt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. for
Kjerteminde. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt
Smuttebjærg, 115 F., 36 M.) ere overvejende lermuldede. Gennem Sognet gaa
Landevejen til Brockdorff og Odense-Kjerteminde Banen.
Fladeindholdet 1896: 1758 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Hvede
28, Rug 196, Byg 283, Havre 217, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf.
32, Frøavl 19, Kartofler 13, andre Rodfr. 90, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 230,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 463, Have 22, Skov 20, Moser 13, Kær og Fælleder 26,
Hegn 12, Veje og Byggegr. 52, Vandareal 2 Td. Kreaturhold 1893: 203 Heste,
718 Stkr. Hornkv. (deraf 422 Køer), 439 Faar og 328 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 197 Td.; 10 Selvejergaarde med 34, 30 Fæstegd.
med 143, 71 Huse med 20 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse (1/3 i Fæste og Leje).
Befolkningen, 1/2 1890: 646 (1801: 412, 1840: 562, 1860: 610, 1880: 628),
boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 458 af
Jordbrug, 102 af Industri, 21 af Handel, 6 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 3
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Valgmenighedskirken „Bethlehemskirken“ (opf. 1898 med to Taarne, i samme
Stil som Kirken i Fjenneslev), Friskole med Forsamlingshus, samt
Endestation for Odense-Kjerteminde Banen, Telegraf- og Telefonstation; Hersnap
med Mølle; Birkebjærg. Desuden mærkes Mosegaard.
Dalby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hindsholms
Herreds Jurisdiktion (Kjerteminde), Odense Amtstue- (Odense) og
Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 124. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Schelenborg.
Kirken (overhvidtet), fordum helliget St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindl. Del, Koret og det østl. af Skibet, er
i romansk Tid opf. af utilhuggen Kamp med Sokkel af banede Granitkvadre;
Syddøren er endnu bevaret; to oprindl. Vinduer ses. Senest i den ældre Renæssancetid
er Skibet blevet forlænget mod V., store Dele af Murene og Østgavlen ere omsatte,
og der indbyggedes Krydshvælvinger, alt af Mursten. Noget senere (dog før 1589)
er Taarnet, med takkede og blindingssmykkede Gavle, tilføjet, og det overhvælvede
Taarnrum, som senere lukkedes, da det blev Brockdorffernes Familiebegravelse, aabnedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
