Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østpynt der er et rødt og hvidt fast Vinkelfyr (et hvidt, 45 F. højt
Fyrtaarn, Flammens Højde 40 F., Lysvidden 1 1/2 Mil). Hovedgaarden
Hofmansgave, under Stamhuset af s. Navn [1], har 54 1/2 Td. Hrtk., 943
Td. Ld,, hvoraf 460 3/8 Ager, 217 1/8 Eng, 91 1/2 Skov, 120 Lyng, 34
Gaardspl., Have, Veje osv. og 20 under Afbyggergaarden Martinegaard
(paa Hals). Gaarden Eliasminde, under Stamhuset Østrupgaard (se S. 466):
9 3/8 Td. Hrtk., 90 Td. Ld. Ager.
Norup S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders
Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 135. Lægd.
Kirkerne tilhøre Stamhuset Hofmansgave.
Norup Kirke bestaar af Skib, Kor med lige Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Kirkens ældste Dele, Skib og Kor, ere vistnok opf. i Midten af 12. Aarh.
af omhyggelig tilhugne Kampestenskvadre med profileret Dobbeltsokkel. Hele Kirken
er senere bleven nedreven og opf. paa ny med ringe Omhu, ved hvilken Ombygning den
fik store, fladbuede Vinduer og (noget senere) Krydshvælvinger. Omtr. samtidig (før
1590) tilføjedes det meget brede Taarn, hvis nederste, overhvælvede Del er forbunden
med Skibet ved en spidsbuet Muraabning, og Vaabenhuset. Koret dækkes nu af et fladt
Loft. Forneden i Vaabenhusets Østside ses en Del krumhugne Kampestenskvadre,
som formentlig hidrøre fra en nedbrudt, oprindl. Indgang. Altertavlen og Prædikestolen
ere ret rige Renæssancearbejder fra 1600 med Quitzowernes og Rudernes Vaabener;
Altertavlen har et tarveligt Maleri (Nadveren) fra 1817; romansk Granitdøbefont. De
fleste af Stolestadernes Endestykker synes at være fra Midten af 17. Aarh.; paa flere
af dem læses Bøndernes Navne. I Skibet et raat skaaret Krucifiks, vistnok
samtidigt med Altertavlen. Series pastorum. Ved Siden af Alterbordet Ligsten over
Præsterne Niels Rasmussen Kraft, † 1659, og Andr. Braabye, † 1800.
Filialkirken i Hasmark, opf. 1893 med Statstilskud, i romansk Stil efter Tegn. af
Arkitekt E. Schwanenflügel, bestaar af Skib med Korrunding og Bjælkeloft, samt Taarn
mod V. Alteret er et forgyldt Kors; Granitdøbefonten er fra Kirken i Egense (se ndfr.).
I den sydøstl. Udkant af Egense har der ligget en Kirke, som blev befalet
nedbrudt ved Klemmebrevet af 1555, hvorefter Sognet henlagdes til Norup. Præsten boede
dog i Egense indtil 1635; over en af Dørene i Laden til den fordums Præstegaard
staar K K O 1594 (ɔ: Kanutus Kanuti Othiniensis, Præsten Knud Knudsen, † 1634).
I Sognet laa i ældre Tid de to Hovedgaarde Knyle og Hasmark Hovgaard. Knyle
tilhørte ved 1483 Anders Drage. Af Hasmarks Ejere kendes: Eiler i Hasmark 1444;
Henneke Malman 1472; 1591 solgte Fru Anne Skovgaard, Morten Broks Enke af
Barløse, Hasmark Hovedgaard og en Gaard og 4 Gadehuse smtds. til Fr. Quitzow
til Quitzowsholm. Denne sidstnævnte Gaard havde Fr. Quitzow 1588 opført,
formodentlig af den ældre Knyle Gaard. Hasmark vedblev dog at bestaa som en
selvstændig Gaard, der 1631 beboedes af Fru Lisbeth Rosenkrantz, Hans Pogwischs
Enke, men Ejendomsretten maa have været hos Quitzowerne, thi Fr. Q.’s Søn
Henning Q. skødede 1656 Gaarden til sin Fæstemø Birgitte Gøye. Hun solgte som
Enke 1677 Quitzowsholm og Hasmark til Erik Quitzow, hvis Arving Chr. Papenheim
1683 afhændede begge Gaarde til Jens Rosenkrantz, hvis Søn Jørgen R. formodentlig
lagde Hasmark under Quitzowsholm, som han kaldte Roseneje. Ved Auktion efter
ham 1718 solgtes Roseneje (313 Td. Hrtk.) for 16,500 „danske Kr." til Joh. Fr. Bøttiger,
russisk Resident i Hamburg, der kaldte den Bøttigersholm; 1745 købtes Gaarden af
Kancellir. Søren Lund til Damsbo, og efter hans Død solgtes den 1755 ved Auktion
(med Norup Kirke) for 27,400 Rd. til Michel Lange til Krumstrup, hvis Enke 1759
overlod den til sin ældste Søn Chr. Lange, der Aaret efter skødede den til sin Broder
Major Joh. Diedr. Lange. Sidstnævnte afhændede den 1771 for 46,500 Rd. til Niels
Krag Lange, der maatte gaa fra Gaarden, som af Kreditorerne 1780 solgtes til
Oberstlieutn. Bardenfleth, som Aaret efter solgte den til Konferensr. Niels Hofman († 1785),
som 24/2 1784 oprettede B. til et Stamhus under Navnet Hofmansgave for sin
Søsterdattersøn Niels Bang, der forpligtedes til at antage de Hofman’ers Navn og Vaaben.
Etatsraad Niels Hofman Bang døde 1855, hvorefter Stamhuset gik over til Sønnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
