- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
471

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirken, helliget St. Katharina, bestaar af Skib og Kor med halvrund Afslutning, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod N. Den var oprindl. opført i Midten af 12. Aarh. og
bestod da af Skib og et mod Ø. lige afsluttet Kor. Af denne Bygning staar nu
kun Koret. Et oprindeligt Vindue er bevaret. I den senere Middelalder er Skibet
blevet nedbrudt og opf. af nyt med Munkesten. Saavel Skib som Kor fik
Krydshvælvinger, omtr. samtidig tilføjedes Taarnet, med overhvælvet Underrum, aabent ind
mod Skibet ved en Spidsbue, Korgavlen ommuredes, den halvrunde Apsis med
spidsbuede Vinduer opførtes, og det lille Vaabenhus tilbyggedes. I langt senere Tid bleve
Hvælvingerne i Skibet ombyttede med et fladt, gibset Loft. Altertavlen (Christus
velsignende) er malet 1856 af F. L. Storch (det ældre Alterbillede, Nadveren, henstaar i
Apsis). Døbefont af Træ. Den ene Klokke, med Indskrifterne: Andreas fecit hanc
campanam og: S. Andrei filii Lavrencii, er næppe yngre end omtr. 1300. Den anden
har Indskriften: † ihesus nasarenvs rex ivdeorvm maria heder ick lingbhi sogen lod
steue megh alle guds hellen thil lof ok heder ok helige iomfrv sancta katerina † sub
anno domini millesimo qvadrigentesimo nonagesimo primo cvrator hvivs templi dns
iohannes egardi peter hansøn propicivs (s)it et devs amen, samt Fremstillinger af
den korsfæstede mellem Marie og Johannes og Trefoldigheden. Under Taarnbuen
ligge Ligsten over Provsten Andreas Barfoed, † 1761, og Hustru, Karen Christensdatter
Morland, † 1752.

Kapellet i Stige, opf. 1886 efter Tegn. af Arkitekt Haugsted som en Korskirke af
røde Mursten, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn med Spir mod S. Ø.;
Kirken har fladt, dekoreret Bjælkeloft. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Jesus
vandrer paa Søen); Døbefont af Alabast. Kirken har med Inventar kostet omtr. 22,000
Kr. Paa Kirkegaarden er opført et Ligkapel 1894.

Lumby ejedes af Vald. Sejr og arvedes tillige med Stige af Kongens Søstersøn
Otto af Lüneburg.

En Adelsmand Kjeld Tuesen skrev sig 1423 og 1428 „i Androppe“ (Andhorp).

Om et Helligtrefoldighedskapel, Kluset, se S. 402.

Ved Lumby ligger en fredlyst Gravhøj.

Ved Odense Fjord er der i Aarenes Lob blevet inddæmmet store Arealer, navnlig
Baagø Strand, hvis Inddæmning paabegyndtes 1824, men først 1864 var Arealet,
142 Td. Ld., helt tørlagt.

Amtsprovst Peter Wilh. Lütken, der var Præst i Lumby fra 1791 til sin Død 1844,
gjorde sig meget fortjent af Amtets Skole- og Fattigvæsen, ligesom han bidrog til
at ophjælpe Husfliden i Nordfyn.

I Lumby oprettedes 1859 en Landboskole, der ophævedes 1899, efter at
Undervisningen alt var stanset 1893.

Allesø Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset
Næsbyhoved-Broby Sogn i Odense Hrd., Lumby og Lunde Sogne samt Skovby Hrd.
(Søndersø S.). Kirken, noget sydlig, ligger omtr. 1 1/4 Mil N. V. for Odense.
De noget højtliggende og jævne Jorder ere lermuldede.

Fladeindholdet 1896: 1490 Td. Ld., hvoraf 790 besaaede (deraf med Hvede
66, Rug 127, Byg 196, Havre 205, Blandsæd til Modenh. 131, Grøntf. 25, Kartofler
5, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 206, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367, Have 24, Skov
3, Moser 17, Kær og Fælleder 30, Hegn 13, Veje og Byggegr. 36, Vandareal 4 Td.
Kreaturhold
1893: 160 Heste, 555 Stkr. Hornkv. (deraf 371 Køer), 217 Faar, 262
Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 165 Td.;
35 Selvejergaarde med 147 og 64 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2
1890: 429 (1801: 287, 1840: 408, 1860: 431, 1880: 483), boede i 95 Gaarde og
Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 322 af Jordbrug, 65 af Industri,
8 af Handel, 19 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. En Del Tørveproduktion.

I Sognet Byen Allesø med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf.
1891), Fællesmejeri og Mølle.

Allesø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lunde-Skam
Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 129.
Lægd. Kirken tilhører en Gaardmand i Beldringe.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. og er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free