Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyngstrup med Skole. — Hovedgaarden Einsidelsborg, Hovedsædet i
Grevskabet Roepstorff, har 78 1/2 Td. Ager og Engs Hrtk. og 6 3/4 Td. Skovsk.,
660 Td. Ld. Ager, 150 Mose, 270 inddæmmet Jord og 460 Skov. Under
Grevsk. høre ogsaa Hovedgaarden Kjørup, 68 Td. Hrtk., omtr. 500
Td. Ld. Ager og 300 inddæmmet Land, Agernæsgaard, 34 1/2 Td. Hrtk.,
260 Td. Ld. Ager, og Fælledgaard, omtr. 11 Td. Hrtk., omtr. 200 Td.
Ld. Ager; ligeledes høre under Grevsk. Agernæs Fælled, et Oredrev paa
omtr. 200 Td. Ld., og Agernæs Mølle [1].
Krogsbølle S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter,
hører under Roepstorffs Birks Jurisdiktion (Odense, Tingsted paa
Einsidelsborg), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Lands- og Amtets
7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 140. (vestl.) og 141. Lægd (østl.
Del). Kirken tilhører Grevsk. Roepstorff.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og det tidligere Vaabenhus mod S. (nu Lig- og Materialhus). Kirken er i sine
oprindl. Dele romansk, opført af hugne Granitkvadre paa en profileret Granitsokkel,
to Skifter i Højden. Skibets østl. Del og Koret ere nogenlunde bevarede i den
oprindl. Skikkelse, hvorimod Skibets vestl. Del synes at være ombygget i den senere
Middelalder samtidig med, at Skibet er blevet forlænget mod V. Romanske Vinduer
findes paa Skibets og Korets Nordside, paa Skibets Sydside og i Korets Østgavl.
Vaabenhuset, med takket Gavl, opført, ligesom Skibets vestl. Forlængelse, af
Munkesten, er fra Middelalderen. Taarnet er en senere Tilbygning (dog før 1590).
Indgangen er i Taarnet; Taarnrummet har fladt Loft. Skib og Kor ere overhvælvede.
Altertavlen er et Maleri (Fremstillingen i Templet), mrk. C. A. 1848. Tarvelig
Prædikestol fra 1841. Simpel romansk Granitdøbefont. I det øvre Taarnrum hænger et
smukt Krucifiks fra Slutn. af Middelalderen. Den ene Klokke er ifl.
Minuskelindskriften støbt 1420 og var tidligere i Jærnved Kirke.
Krogsbølle Sogn udgjorde tidligere 3 Sogne: Hundstrup, Kjørup og Agernæs.
Ifl. Kongebrev af 9/1 1555 blev Kjørup Kirke befalet nedbrudt og Sognefolket henvist
til Agernæs Kirke (helliget Vor Frue), medens Rorslev By henlagdes til N.-Næraa
Sogn. Hundstrup var da Anneks til Agernæs. Men i Slutn. af 16. Aarh. lod Mourits
Podebusk tæt op til Kjørup Gaard „en ny Kirke statelig opbygge“, og til den
henvistes Menigheden i Agernæs, efter at Claus Podebusk 1601 havde faaet kgl.
Tilladelse til at nedbryde Agernæs Kirke (nedlagt ved Reskr. af 1574). Den nye Kjørup
Kirke (tagen i Brug 1602) fik 1603 Navnet „Helligtrefoldighedskirken“. Hundstrup
blev dens Anneks. I Agernæs indrettedes der dog et Bedehus (til Brug navnlig om
Vinteren), der først nedlagdes 1781 og senere omdannedes til Hospital (se S. 473.)
Kirkegaarden bruges endnu. Ved Reskr. af 1781 blev Kjørup Kirke nedlagt og
omtr. 1784 nedbrudt (Fundamenter af den ses endnu lige N. V. for Kjørup Gaard;
Marken kaldes „Kirkemarken“; de i Kirken bisatte Lig af Podebuskerne flyttedes til
Familiens Stamsæde, Putbus paa Rügen; en Klokke førtes til Faaborg Nicolai Kirke
(s. d.). Hundstrup Kirke kaldes nu Krogsbølle Kirke, efter at den ved Kirken liggende
By Hundstrup var brændt og derefter genopbygget, hvor nu Krogsbølle er.
Einsidelsborg (tidligere Egebjærg) tilhørte tillige med den nærliggende
Hovedgaard Kjørup den fra Rügen indvandrede Familie Podebusk og fik sit nuv. Navn
efter en Frøken v. Einsidel fra Sachsen, gift med Henrik Podebusk, † 1657. Kjørup
nævnes paa Skiftet 1548 efter Hr. Predbjørn Podebusk og blev da udlagt til
Sønnesønnen Erik Podebusk, † ugift, hvorefter den gik i Arv til Broderen Mourids, † 1593,
dennes Søn Claus, † 1616, og dennes Søn Henrik, † 1657, hvis Sønner Mourids og
Rudolf Abraham oprettede 1676 hver sit Baroni, Einsidelsborg og Kjørup.
Førstnævntes Søn Malte Baron Putbus († 1750) forenede begge Baronier, der gik i Arv
til Sønnen Baron Mourids, hvis Søn Malte Fr. ved Bevill. af 5/1 1781 fik Tilladelse
til at afhænde dem til Grev Joachim Godske Moltke til Bregentved, der 1782 købte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
