Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1895: 213 Td.; 46 Selvejergaarde med 193, 83 Huse med 16 Td. Hrtk. og 3 jordløse
Huse. Befolkningen, 1890: 589 (1801: 451, 1840: 476, 1860: 608, 1880:
644), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 427
af Jordbrug, 87 af Industri, 4 af Handel, 6 af andre Erhv., 52 af deres Midler, og
4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ore, med Kirke, ved Landevejen, og Skole; Ørbæk; Skaastrup (1475: Skoustrup) med Skole og Forsamlingshus (opf. 1893).
Mejlskov Huse. Hovedgaarden Oregaard, under Grevsk. Gyldensteen (se
S. 489), har 28 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 36 3/8 Td. Skovskyld, 482 Td.
Ld., hvoraf 10 Eng, 200 Skov (85 i Brenderup S.), Resten Ager.
Hovedgaarden Hugget, ligeledes under Gyldensteen, har 20 Td. A. og E. Hrtk.
og 8 1/2 Td. Skovskyld, 404 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 204 Skov, Resten
Ager; til Gaarden høre en Skovfogedbolig og et Hus. Desuden mærkes
Grydhøj, Gaarde, Ore Skovmølle.
Ore S., en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion
(Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6.
Landstings-og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 175. Lægd. Kirken
tilhører Grevsk. Gyldensteen.
Kirken (indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V.,
Korsarm (tidligere Kapel) ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Den er
opført af Munkesten og tilhører helt igennem den senere Middelalder. Kapel og Taarn
have trappeformede Gavle. Alle Kirkens Bygninger have simple Krydshvælvinger.
Altertavlen, med et tarveligt Oliemaleri (Korsfæstelsen), er et stort og rigt
Billedskærerarbejde fra 1. Halvdel af 17. Aarh., med Lungernes, Lindenovernes og
Skaktavl-Friisernes Vaabener. Prædikestolen er omtr. samtidig med Altertavlen. Romansk
Granitdøbefont. I Kirken et middelalderligt Krucifiks, to Ligsten, en Egetræs
Gravplade fra 1688 og en Marmorplade over en ved Sankelmark falden Dragon.
Oregaard og Orebirk var i ældre Tid kgl. Ejendom og Sædet for en Lensmand.
1397 indløste Dronn. Margrethe Oregaard og Orebirk fra Henning Bergs Enke Cathrine.
Hr. Eggert Frille havde Lenet fra 1431 til 1469. I Beg. af 16. Aarh. havde Familien
Ulfeld det i Panteforlening, Ebbe Andersen U. 1502, derefter Anders Ebbesen U. og
Hartvig Andersen U., men da sidstnævnte i Grevens Fejde forbrød sit Gods ved at gaa
Rigens Fjender til Haande, blev Forleningen 1535 overført til Poul Ahlefeld, der 1539
fik Skøde paa Gaarden. 1574 tilhørte den saa Henrik A. og 1588 hans Døtre, der
vistnok solgte den til Fru Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindenovs Enke,
hvorefter den ejedes af hendes Søn Laurids Lindenov, † 1635, dennes Enke Anne
Friis, † 1657, hendes Husbonds Brodersøn Hr. Henrik Lindenov, der 1672 skødede
O. (70 Td. Hrtk., Bøndergods 263 Td.) for 13,871 Rd. in specie til sin Datter Kirsten,
som 1673 ægtede den senere Gehejmer. og Stiftamtmand i Fyns Stift Erik Banner,
† 1687. Boet var fallit, og O. kom til en af Kreditorerne, Borgmester i Assens
Thomas Jensen, der 1694 solgte den til Gehejmer. og Klosterprovst i Preetz Ditlev
Reventlau, som 1700 afhændede Gaard og Gods til Kai Rantzau, der atter solgte
den til Kmhr. C. C. Gabel († 1748), efter hvem Gaarden i nogen Tid kaldtes
Gabelslykke. Han solgte 1720 O. til J. H. Huguetan, Greve af Gyldensteen, som
indlemmede den i Grevskabet. — Hovedbygningen er en Bindingsværksbygning fra
Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. i eet Stokv. paa høj Kampestenskælder.
Hugget er af nyere Oprindelse (i D. Atl. nævnes Hugetgaarde; af Navnet Huguetan?).
Gaarden indlemmedes ligeledes 1720 i Grevskabet Gyldensteen.
Ved Oregaard er der under flad Mark afdækket en større Gravplads fra den ældre
Jærnalder, med 71 Urnegrave, 17 Brandpletter m. m.
Ore var før 1628 et eget Pastorat (se Ny Kirkeh. Saml. VI S. 764 fl.). Aar
1573 og 1574 udgik der kgl. Befaling om, at en af Kronens Gaarde skulde
udlægges til Præstegaard i Sognet, da Præsten havde klaget over, at der ingen
Præstebolig var, og Kaldet var ringe.
Guldbjærg Sogn omgives af Annekset N.-Sandager, Ejlby, Særslev,
Haarslev og Skovby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
