Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 496 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirken, vistnok indviet til St. Andreas (udvendig paa Taarnet og paa Koret ses
to Andreaskors), er højtliggende og bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. (hele Kirkens Længde 58, Bredden 14 Al.). Kirken er opført
af Kamp og Mursten. Den ældste, vestl. Del af Skibet har været opf. af utilhuggen
Kamp og stammer fra den romanske Periode. I den senere Middelalder er Kirken
bleven forlænget mod Ø., Østgavlen har faaet Kamme og Blindinger, og Skib og
Kor ere blevne overhvælvede; Taarnet, i hvis Underrum den første Friherre af
Baroniet Holstenshus indrettede et Gravkapel, er ligesom Vaabenhuset senere tilføjet,
opført af Mursten med Granitsokkel og enkelte Kvadersten. Vaabenhuset har
Bjælkeloft. Altertavlen er fra Renæssancetiden med et Billede fra 1871 af A. Dorph (den
opstandne Christus); Prædikestol fra 1572 med Otte Brahes og Beate Billes Navne og
Vaabener; ny Døbefont. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Koret ere indmurede to
Ligsten, den ene fra 1591 over Axel Brahe († 1616) og hans to Hustruer, alle
afbildede som Skeletter med Liglagen over Skuldrene og ved deres Fødder et
Svøbelsebarn (de ere begravede i en Hvælving under Alteret), den anden over
Forpagter Nellemanns Hustru, † 1747; i Skibsgulvet en Ligsten. I Kapellet to
Marmorkister med Ligene af Gehejmer. Adam Chrf. Holsten, † 1801 og Hustru, samt flere
Kister med andre af Familien.

Rugaard, efter Resen.

Rugaard (ogsaa Rudgaard og Ruggaard; gml. Form: Ruthægard, Rudtgaard
og Rudgardt) nævnes første Gang omtrent 1400, da den tillige med Skovby
Herred, Bogense osv. var givet Lensmanden paa Hindsgavl Berneke Skinkel i
Panteforlening af Dronning Margrethe og Kong Erik for 2000 Mark. Han efterfulgtes
af sin Søn Otte S. († 1449), dennes Svigersøn Knud Henriksen Gyldenstierne († 1467)
og dennes Søn Henrik Knudsen G., der 1492 i en Sag med Kong Hans paa hele
Familiens Vegne fik Panteretten til R. stadfæstet ved Dom. R. blev senere indløst
af Kronen og bestyredes af Lensmænd, deribl. Henning Jensen Quitzow 1502 og
Axel Brahe til Elvedgd. Efter 1660 blev den Sædet for Amtmanden over Rugaards
Amt (se S. 309); 1665 blev Amtet skilt fra Gaarden, og Jørgen Kaas († 1692)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>