Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begravet i Gamborg Kirke) „undertiden holdt Hus“. I Jac. Madsens Visitatsbog (S. 365)
knyttes ogsaa Navnene Anton Bryske og Mads Ryberg til Stedet.
I Gamborg paa den Plads, hvor tidligere Gadestævnet har været holdt, er der
1880 paa Foranledning af den dav. Sognepræst P. S. Nyeborg (der havde Saml. til
Sognets Hist., se Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 401) stillet 8 utilhugne Sten i en
Rundkreds om et Asketræ, i Form af et gammelt Bystævne (Bymændenes Antal var
dengang 17).
Om Marsvinsfangsten i Gamborg Fjor se S. 383.
En Bylov for Gamborg fra 1790 er trykt i Middelfart Avis 1897.
Aar 1654 var der Tale om at sammenlægge Gamborg og Udby Sogne paa Grund
af det førstes Ringhed; 1555 og 1632 tales ogsaa om Kaldets Ubetydelighed.
Udby Sogn omgives af Gamborg, Kavslunde, Rorslev, N.-Aaby, Balslev
og Føns Sogne samt Gamborg Fjord. Kirken, mod S. Ø., ligger omtr.
1 1/2 Mil S. Ø. for Middelfart og 2 1/2 Mil N. for Assens. De noget
højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende lermuldede. Lidt Skov (Ronæs
Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Middelfart til Assens og den
fynske Hovedbane.
Fladeindholdet 1896: 2346 Td. Ld., hvoraf 1225 besaaede (deraf med Hvede
69, Rug 194, Byg 288, Havre 286, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 195, Grøntf.
20, Kartofler 15, Sukkerroer 44, andre Rodfr. 86, Handelspl. 4, Frøavl 20), Afgræsn.
334, Høslæt, Brak, Eng m. m. 527, Have 33, Skov 90, Moser 27, Kær og Fælleder 7,
Hegn 17, Heder 7, Veje og Byggegr. 74, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1893:
246 Heste, 796 Stkr. Hornkvæg (deraf 488 Køer), 472 Faar, 401 Svin og 12 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 295 Td.; 7 Selvejergaarde med
28, 36 Fæstegd. med 244, 49 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse (2/3 i Fæste
og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 621 (1801: 507, 1840: 557, 1860: 538, 1880:
637), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv: 45 levede af immat. Virksomhed, 387
af Jordbr., 4 af Gartneri, 93 af Industri, 20 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks.,
16 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Udby (1440: Wby), ved Landevejen, med Kirke,
Folkehøjskole for Piger (opr. 1892; til Skolen er knyttet Børnehjemmet
„Fagerliden“, der nu skal nedlægges) og Kro; Ronæs (1300: Rotenes) med Præstegd.
og Købmands-, Korn- og Tømmerhandel ved Ladepladsen Ronæsbro;
Rolund (1336: Rodelund), ved Landevejen, med Skole; Viby, ved
Landevejen, med Folkehøjskole (opr. 1896) i Gaarden Vesterdal, Teglværk og
Mølle. Limose, Huse. Gaarde: Viby-Ellegd., Broendegd., Bækgd., Grønnegd. og Udbygd.
Udby S., en egen Sognekommune, hører under Wedellsborg Birks
Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 204.
Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, af raa og tilhuggen Kamp, stamme fra den romanske Tid; flere rundbuede, nu
tilmurede Vinduer ses. I den senere Middelalder er Korgavlen og Kirkens Mure
ommurede og Taarnet samt Vaabenhuset opførte, alt af Mursten, dog har Taarnet
Sokkel af Kamp, ligesom der i dets nederste Del findes enkelte Kvadre (en Del buet
tilhugne Kampesten skulle stamme fra Viby Kirke — se ndfr. —, der mulig har haft
Korrunding); det har Kamgavle med Blindinger. Hele Kirken har fladt, gibset Loft
undtagen Taarnrummet, der er overhvælvet og ved en stor, rund Bue er forbundet
med Skibet. Udskaaren Altertavle som i Gamborg Kirke med et Billede: Disciplene
i Emaus (det gml. Alterbillede: Christus i Getsemane, malet af Malermester Niss i
Assens, hænger i Taarnet); Prædikestol i Renæssancestil med Søjler; Granitdøbefont
med firsidet Overkant, Hoveder og Ornamenter. I Taarnrummet en Ligsten over
Sognepræsten Chr. Brodersen Riisbrigh, † 1718, og Hustru. Paa Nordsiden af Skibets
Mur er der en Dyrefigur. Om en nu forsvunden, jærnbeslaaet Kirkedør med
Indskrift og Aarst. 1409 se Marmora Dan. I, S. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
