- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
528

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’
202. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.

Kirken (overkalket), fordum helliget Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i den romanske Periode af
Munkesten uden Sokkel. Over Vaabenhusloftet findes Rester af en rundbuet Dør og
udvendig paa Skibets Nordside Levninger af 9 flade, smalle Pilastre, der omtr. 3 1/2 Al.
over Jorden ere borthuggede. Koret og den største Del af Skibet ere sikkert
ombyggede i den senere Middelalder; Korbuen er rund. Ved Ombygningen synes
der at være anvendt en Del Kamp i Skibets Nordmur. Taarnet, med
blindingssmykkede Kamgavle, Vaabenhuset samt Hvælvingerne i Skib, Kor og Taarn hidrøre fra
den senere Middelalder. Vaabenhuset har Bræddeloft. Altertavle som i Gamborg
Kirke med et Maleri (Kopi efter C. Bloch): Christus med Barnet. Tarvelig
Prædikestol med riflede Lisener. Simpel romansk Granitdøbefont. Over Korbuen et lille
Krucifiks. Klokken, med Minuskelindskrift, er fra 1426.

Tybrind er formentlig det „Thygbrødt“, hvortil Hans Daa til Enggaard skrev sig
1580; men ellers berettes, at T. først blev oprettet til Hovedgaard af Corfitz Viffert,
der havde tilgiftet sig Gods her (Byen Tybrind, bestaaende af 9 Gaarde) med Anne
Gyldenstierne fra Iversnæs og mageskiftet sig mere til fra Kronen 1586—88. Med
hans Datter Christence kom Gaarden til Hr. Breide Rantzau, hvis Datter Lisbeth
Sofie R. bragte den til sin Ægtefælle Hr. Hans Lindenov, hvis Søn af samme Navn
1653 solgte den til sin Svigermoder Fru Kirsten Munk, efter hvis Død 1658 den
kom til hendes anden Svigersøn Hannibal Sehested; hans Datter var gift med Grev
Vilh. Fr. Wedell, hvorved T. kom ind under Grevskabet Wedellsborg (se S. 530). —
Hovedbygningen, om hvilken der er formentlige Rester af Grave, er nyopført
1884 i to Stokv. med Taarn med Spir samt flere Karnapper og Smaaspir; under
Bygningen findes de gamle Kældere. Den gamle Gaard brændte 1874.

Ved Tybrind Vig led de danske Tropper under Generalmajor Jens v. Hadersleben
eller Løvenklau et Nederlag 30/1 1658 i Kamp mod de svenske, der vare gaaede
over Isen fra Hejlsminde.

Husby Sogn bestaar af Halvøen Iversnæs (Navnet gælder egentlig kun
den yderste Spids), der skyder ud S. for Tybrind Vig i Lille Bælt. Mod
Land omgives det af Ørslev Sogn og Baag Hrd. (Tanderup S.). Kirken,
mod Ø., ligger omtr. 2 1/4 Mil S. S. Ø. for Middelfart og 1 1/2 Mil N. for
Assens. De mod S. noget højtliggende og bakkede (Farshøj, 90 F., 28 M.),
mod V. lavere og jævnere Jorder ere muldede med Lerunderlag. En Del
Skov (Kongesk., Storsk., Lystsk., Bodilsdræt). Til Sognet hører den i Lille
Bælt liggende lave Ø Brandsø, med lidt Skov. I den nordøstl. Del løber
Hygind Bæk, som forener sig med Hybæk; paa Sydøstgrænsen falder
Brende Aa ud i Lille Bælt.

Fladeindholdet 1896: 4013 Td. Ld., hvoraf 1642 besaaede (deraf med Hvede
108, Rug 274, Byg 402, Havre 390, Blands. til Modenh. 307, Grøntf. 38, Kartofler
40, Sukkerroer 5, andre Rodfr. 67, Frøavl 5), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 871, Have 79, Skov 529, Moser 95, Kær og Fælleder 147, Hegn 54, Heder
19, Veje og Byggegr. 65, Vandareal m. m. 11. Kreaturhold 1893: 345 Heste,
1244 Stk. Hornkvæg (deraf 721 Køer), 856 Faar og 588 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 444 Td.; 9 Selvejergaarde med 146, 45 Fæstegd.
med 276, 72 Huse med 20 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse (alle i Fæste og Leje).
Befolkningen, 1/2 1890: 967 (1801: 802, 1840: 845, 1860: 839, 1880: 972),
boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv: 57 levede af immat. Virksomhed, 631
af Jordbr., 4 af Fiskeri, 127 af Industri, 23 af Handel, 2 af Skibsfart, 87 af forsk.
Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Bognet Byerne: Husby med Kirke, Skole og Stiftelse („Lensgrevinde
Rosa Wedell, f. v. Kroghs Stiftelse“, en 1860 opf. Fribolig for 4 værdige
trængende, hvortil der ved Testam. af 1871 af hendes Mand
Gehejmekonferensr. Greve K. Wedell, † 1882, er henlagt en Kapital af 20,000 Kr.,
hvis Renter anvendes til Vedligeholdelse m. m. og til Uddeling til Lemmerne;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free