Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibet og den vestl. Del af Koret, er opf.
af Fraadsten (se Helms, D. Tufstenskirker, S. 110) og enkelte raa Granitsten og har
oprindelig været pudset. Et rundbuet Vindue og to Døre ere bevarede. Senere er
Koret forlænget mod Ø. med raa Kamp samt Munkesten paa Hjørner og i
Gavlspidsen; Østgavlen har Kamtakker og Blindinger. Taarnet, af Munkesten, har
blindingsprydede Gavle samt Rundbue ind til Skibet. Trappehuset, paa Taarnets
Nordside, er af smaa Mursten. Vaabenhuset, af Munkesten, har Gavl med
Blindinger mod N. og fladt Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh.
med nyere Maleri (Christus i Emaus). Prædikestol i Renæssancestil fra 1599. Ny
Døbefont af Sten. Mellem Skib og Vaabenhus en Egetræs Dør med Jærnbeslag fra
15. Aarh. I Gulvet Ligsten over Provst Gregers Pedersen, † 1668, og hans to Hustruer.
Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten Johan Mygind, † 1804. I Kirkens nordre
Ydermur en Mindetavle over Præsten Peder Kryssing Clausen, † 1828.
Ifl. D. Atl. (VI S. 657) skal der i Sognet have ligget en Herregaard Bjørmose,
hvoraf der endnu i 18. Aarh. fandtes Murrester og Grave. — Ogsaa i Dærup
skal der have været en større Gaard; „Jacobus Orm Deroppe“ skal have bygget
Vaabenhuset ved Kirken.
Astronomen Peder Jacobsen Flemløse, der gik Tyge Brahe til Haande paa Hveen,
er født i Sognet omtr. 1554. — Den lærde Orientalist, Prof. Th. Bang, er født i
Flemløse Præstegd. 1600.
Sognet er det paa Oldtidsmonumenter rigeste i Herredet, idet der er talt 32
Gravhøje; men næsten alle disse, hvoraf de fleste laa ved Voldtofte, ere nu sløjfede; den
anseligste, „Drengehøj“ ved Voldtofte, 24 F. høj, er fredlyst. Adskillige af Højene
have været undersøgte af Fr. VII. Fundene, der væsentligst hidrøre fra den yngre
Broncealder, og hvoraf flere ere ganske rige, opbevares nu i Nationalmuseet og paa
Jægerspris (se II S. 170). Et værdifuldt Fund fra Jærnalderen, omtr. 500 e. Chr., er
fremdraget i Kragehul Mose ved Flemløse; det indeholder navnlig Vaaben: Sværd,
Spyd- og Pilespidser, Skjoldbrædter, Buer osv., men ogsaa enkelte Knive,
Smykkesager, Bronce- og Lerkar m. m.; i Karakter svarer det ganske til Viemosefundet (se
S. 405) og maa opfattes som dette (se C. Engelhardt, Kragehul-Mosefundet, Kbh.
1867). Ogsaa Runesten ere fundne i Sognet, nemlig Flemløsestenen, en af de ældste
danske Runesten (Beg. af 9. Aarh.), der 1598 bragtes fra en nærliggende Høj til
Flemløse Kirkegaard; senere blev den sprængt, og nogle Brudstykker, der
indmuredes i Kirkegaardsmuren, førtes senere af Fr. VII til Jægerspris, ligesom
Brudstykket af en anden i Sognet funden Runesten, Voldtoftestenen (se II S. 169; Wimmer, Die Runenschr. S. 347 fl. og 354).
Under et Stengærde S. for Voldtofte fandtes 1843 et Tinkar med omtr. 1550
Sølvmønter, hvoraf de fleste, de saakaldte „Korshvide“, formodentlig ere nedlagte
i 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Ant. Tidsskr. 1843—45 S. 41 flg.).
Haarby Sogn, det største i Herredet, omgives af Dreslette (hvori Haarby
har et Enklave), Flemløse og Kjøng Sogne samt Svendborg Amt (Salling
Hrd.) og Horne- eller Helnæs Bugt, der afsættes af Lille Bælt. Kirken,
noget nordl., ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Assens. De overvejende
højtliggende og bakkede Jorder (Møllebjærg, 231 F., 72,5 M.) ere dels lette,
grusede, dels sand- og lermuldede. En Del Skov (Signekjær m. m.). Fra
N. til S. løber Haarby Aa, som falder ud i Løgismose Bugt, en lille
Indskæring fra Helnæs Bugt. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens
til Faaborg med Sideveje til Svendborg og Bogense.
Fladeindholdet 1896: 5881 Td. Ld., hvoraf 3176 besaaede (deraf med Hvede
32, Rug 645, Byg 590, Havre 622, Boghvede 47, Bælgsæd 18, Blandsæd til Modenh.
365, Grøntf. 304, Kartofler 114, Sukkerroer 329, andre Rodfr. 104, Handelspl. 6),
Afgræsn. 725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1257, Have 86, Skov 233, Moser 113, Kær
og Fælleder 7, Hegn 30, Stenmarker 55, Veje og Byggegr. 189, Vandareal 10 Td.
Kreaturhold 1893: 536 Heste, 1805 Stkr. Hornkv. (deraf 1147 Køer), 1337 Faar
og 827 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 513 Td.; 104
Selvejergaarde med 395, 3 Arvefæstegd. med 12, 6 Fæstegd. med 43, 215 Huse
med 63 Td. Hrtk. og 90 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2098 (1801:
1103, 1840: 1726, 1860: 1952, 1880: 2095), boede i 416 Gaarde og Huse;
Erhverv: 60 levede af immat. Virksomhed., 1079 af Jordbrug, 13 af Gartneri, 43 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
